19 January 2019 08:12:28
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Kronik: "Giv børn en grænse"

Kronik af Dorthe Boe Danbjørg, FOLA, bragt i Fyns Stiftstidende d. 28. marts 2011

Giv børn en grænse

 

”Forholdene i danske daginstitutioner er nu så ringe, at de kan være direkte skadelige for børns udvikling”. Sætningen giver stadig ekko i mit hoved og jeg kan Images: dorthe.JPGikke helt forstå udmeldingen. For når jeg med en anelse dårlig samvittighed afleverer mine børn om morgenen, så trøster jeg mig netop med, at det faktisk er godt for dem at være der. De bliver ikke blot passet. De udvikler sig. De socialiseres.

 

Men nu er professor i udviklingspsykologi Dion Sommer ikke alene om at komme med dette urovækkende budskab, så som forælder tør jeg ikke længere ignorere hans og andres opfordring til mig som forælder om at råbe politikerne op. For der mangler efterhånden ikke bevis for, at der er for få voksne til børnene i daginstitutionerne – senest har Ugebrevet A4 vist, at den danske daginstitutionsmodel har undergået en trist udvikling med et stigende antal børn til den enkelte medarbejder. For 25 år siden var der en voksen per 7.5 børnehavebarn. I år når tallet næsten op på 11.6 barn per voksen.

 

Og selvom det ofte ender i tal krig med de såkaldte normeringsudregninger, så er det faktisk meget håndgribeligt, idet fakta er, at prisen på børnepasning falder her i 2011 og sammenhængen er den, at når kommunerne bruger færre penge på dagtilbudsområdet, så skal forældrene også betale mindre, idet forældrebetalingen højst må udgøre 25 % af det beløb, som kommunerne bruger. Og man behøver vist ikke være et tal geni for at regne ud hvad færre penge betyder for normeringerne, vel?

 

Så der er brug for at råbe politikerne op, for generelt set mangler der politisk vilje til at anerkende omfanget af problemet og handle herefter – derfor foreslår vi i FOLA, at der skal indføres en grænse for hvor mange børn der må være per voksen i daginstitutioner.

 

Men hvis vi lige fæstner blikket på den virkelighed, som jeg og mine børn mødes af, så er realiteterne, at den kommune, jeg bor i,  har været tvungent til at gennemføre besparelser, der reelt umuliggør det for daginstitutionens personale at løfte den nødvendige samfundsmæssige opgave det er at tage vare på mine børn i dagtimerne på en måde, der er pædagogisk og menneskeligt forsvarlig.

 

Før de seneste års besparelser på daginstitutionsområdet var der nu ikke tale om overflod eller luksus. Helt konkret i min kommune var bleerne allerede sparet væk. Frugten var sparet væk. Kolonien var sparet væk. Der var tre voksne til 12 vuggestuebørn. Der var én pædagog til 11 børn i børnehaven. Så hvad er der tilbage at spare på: Seks lukkedage blev til 20. Midler til vikardækning blev kraftigt skåret ned. Ressourcerne til børn med særlige behov blev skåret, og normeringen blev sat ned.

Alle besparelser som giver færre voksne til flere børn.

 

Min kommune er ikke et enestående eksempel, rigtig mange af landets kommuner har været og ser sig fortsat nødsaget til at spare på børneområdet. Det gør det til et landspolitisk problem i absolut topklasse -  de mange besparelser er godt i gang med at fjerne anstændigheden fra børneomsorgens landkort. De seneste tal viser, at der på landsplan er fyret omkring 1000 pædagoger indenfor det sidste år. Og hvad betyder det – færre voksne til flere børn.

 

Og hvordan udmønter det sig så derude i praksis? Jo der er blandt andet klager fra forældre som viser, at der i nogle daginstitutioner kun har været en enkelt pædagog til 20 børn. Der er frustrationer over et stigende antal lukkedage. Der er de bekymrede forskere som ser en sammenhæng mellem de dårlige PISA resultater i folkeskolen og de mere og mere pressede daginstitutioner. Og ja så er der konkrete udsagn fra pædagoger som vidner om en hverdag, der langt fra hænger sammen, når der er færre voksne til flere børn – her et af de mere grelle eksempler:

 

”men det vi oplever er, at børnene tisser i bukserne. Vi har tænkt, at det er da mærkeligt, hvorfor gør det de? Og så begyndte vi at lægge mærke til, hvad der egentlig sker. Og det mønster der tegner sig, er at det er fordi der ikke er en voksen, der har tid til at gå med dem ind på toilettet. Så vil de hellere tisse i bukserne fordi de er bange for at gå indenfor alene..... Og børn skal altså føle sig trygge her”.

 

Det sørgelige er ikke kun, hvad pædagoger kan fortælle fra deres hverdag, hvad vi som forældre oplever eller de bekymrende meldinger fra førende børnepsykologer igennem den senere tid - nej det allermest sørgelige er den manglende politiske vilje til at prioritere området - og med det mener jeg politisk vilje til reelt at tilføre dagtilbudsområdet flere penge, så vi kan få flere voksne til færre børn.

 

Regeringen påpeger, at ansvaret for at sikre et godt dagtilbud ligger hos kommunerne og kommunerne beklager de snævre økonomiske rammer, udstukket af regeringen. Hvordan sikrer vi, at vores børn ikke bliver gidsler i noget der kunne ligne en magtkamp mellem regeringen og kommunerne, som reelt ikke giver flere voksne til færre børn?

 

FOLA mener, at grænserne er overskredet for hvor mange børn der er per voksen og der således er tale om ren opbevaring af børn og derfor mener vi, at der bør indføres en national grænse for, at der højst bør være 1 voksen per 3 vuggestuebørn og 5 børnehavebørn. Der findes jo grænser for meget i vores samfund – i skolen har vi minimumstimetal og vi har grænser for hvor mange elever der må være per klasse – så hvorfor ikke også sætte en grænse for hvor mange børn der må være per voksen i daginstitutionerne?

 

FOLA er ikke alene med dette synspunkt – en undersøgelse fra 2009 viser, at 72 % af de danske børnefamilier støtter op om en lovbeskyttet standard for normeringer i daginstitutioner.

 

Så kære politikere, vi vil gerne have flere voksne til færre børn, så giv børn en grænse – NU.

 

 

Dorthe Boe Danbjørg, bestyrelsesmedlem FOLA.

 

2,282,759 Unikke besg