25 March 2019 13:26:48
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse 1. september 2011

Vækst og velfærd kræver fokus på daginstitutionsområdet.

Hovedfolder: lille_boern_i_glas.pngI valgkampens første dage har der med rette været stor fokus på samfundsøkonomien og dermed vores uddannelsesniveau og konkurrenceevne, mens de mindste synes at være fraværende i debatten.

”Ligegyldigt om det bliver 2020-plan eller Fair Løsning der er udgangspunkt for dansk politik efter valget så bliver nødt til at rette blikket mod vilkårene i vores daginstitutioner, hvis vi vil løfte uddannelsesniveauet, styrke vores konkurrenceevne og forbedre vores økonomi” siger Lars Klingenberg, formand for FOLA.

”Jeg er overbevist om, at netop den danske daginstitutionsmodel med fokus på fællesskab og kompetenceudvikling er én af de faktorer, der har skabt grundlaget for, at danske virksomhedsfolk er dygtige til at indgå i internationale netværk og, at danske forskere er i international særklasse. Men jeg er også overbevist om, at vi er ved at tabe det hele på gulvet – for manglen på voksenkontakt breder sig som en steppebrand. Vi oplever en hverdag i vores daginstitutioner hvor 1 ansat har ansvaret for 10,15,20 eller flere mindre børn. Det betyder at vi langsomt, men sikkert er på vej mod BØRNEPARKERING frem for social- og sproglig kompetenceudvikling” fortsætter Lars Klingenberg

Såvel dansk som international forskning dokumenterer, at antallet af voksne omsorgspersoner er afgørende for børns udvikling og trivsel fx viser amerikanske undersøgelser, at for mange børn pr. voksen fører til urolige, aggressive og stressede børn.

Professor i Udviklingspsykologi, Dion Sommer siger:

”Hvis det f.eks. er i vuggestuerne, så er mere end 3 børn pr. fuldtidsansat simpelthen ødelæggende for børns udvikling. Vi ved at de kommer til at tale dårligere, de bliver mere aggressive og de får vanskeligere ved at udvikle deres sociale kontakter, så man kan sige, at det er faktisk bredt hele personligheden det her går ud over

”De kommunale budgetter for 2012 tyder på, at daginstitutionsområdet atter skal spænde livremmen ind. Det vil betyde endnu mindre voksenkontakt, endnu mindre tid til det enkelte barn, endnu flere børn som ekskluderes og senere skal have ekstra støtte. Risikoen for at de manglende investeringer i de yngste vil ramme os som en boomrang i form af mangedoblede udgifter (såvel menneskelige som økonomiske) er overhængende. Så både på kort og langt sigt er god daginstitutionspolitik lig med god og ansvarlig økonomisk politik. Hvis vi vil vækst og velfærd, så kommer vi ikke uden om nationale standarder for normeringer i vores daginstitutioner” slutter Lars Klingenberg.

 

Lars Klingenberg kan kontaktes på tlf. 70205157.

2,322,495 Unikke besg