19 March 2019 07:08:06
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Debatindlæg: Minimumsnormeringer - et spørgsmål om kvalitet for vores børn
Debatindlæg: Minimumsnormeringer - et spørgsmål om kvalitet for vores børn

Fra Danske Kommuner 2. februar 2012

Debat: Minimumsnormeringer - et spørgsmål om kvalitet for vores børn.


NyhedsbilledeAf næstformand Dorthe Boe Danbjørg og formand Lars Klingenberg, Forældrenes Landsforening

Et flertal af landets borgmestre og Kommunernes Landsforening er imod Regeringens planer om at indføre minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet. Den slags er rene kommunale anliggender, lyder det samstemmende.

Forældrenes Landsforening har arbejdet målrettet for minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet de seneste år, så glæden var stor, da minimumsnormeringer blev en del af regeringsgrundlaget. Og at finanslovsaftalen for 2012 rummer de første spæde skridt hen imod kravet om minimumsnormeringer, gjorde ikke glæden mindre.

Alligevel har vi forståelse for borgmestrenes og KL´s bekymringer – ikke for, at netop minimumsnormeringer skulle træde det kommunale selvstyre under fode, men for, om der nu også følger dækkende finansiering med, når der lovgives på området. Den bekymring deler vi.

Det er næppe minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet, der vil få det lokale selvstyre til at vakle, til sammenlignning er der allerede nationale standarder på sammenlignelige områder. Klassekvotient. Minimumstimetallet.

Og når den kommunale virkelighed imidlertid er, at der de senere år igen og igen er sparet på dagtilbudsområdet i en lang række kommuner, og at der derudover også er meget stor forskel på kvaliteten i vores dagtilbud fra kommune til kommune, ja, så mener vi, at det er et nationalt anliggende at fastsætte minimumsnormeringer, da det er ganske urimeligt, at der er stor forskel på at være barn i en daginstitution i Vordingborg eller i Vallensbæk.

Dagtilbudsloven foreskriver, at alle børn har ret til et godt og udviklende dagtilbud. Dette er dog langt fra kun et spørgsmål om normeringer. Nogle af disse områder er helligbrøde at beklikke, hvilket blev tydeligt, da den forrige socialminister gik i brechen for mere kvalitet med ordet "hippipædagogik". Det var ikke det mest velplacerede ord, men refleksreaktionen fra forbundene udeblev ikke: "Der udføres dybt professionelt arbejde i institutionerne".

Problemet er, at det bare ikke harmonerer særlig godt med samme forbunds udtalelser om, at budgetskruerne strammes så meget, at det pædagogiske arbejde er under pres. Vi må ikke forfalde til at være tilfredse med tingenes tilstand – ellers bliver minimumsnormeringer netop reduceret til en udgiftsmotor, som Jan Trøjborg, formand for KL, korrekt påpeger, om end også hans retorik er mere konfronterende end inviterende.

Derfor agiterer vi ikke kun for minimumsnormeringer, men for en bred drøftelse af kvalitet. Og her finder vi støtte i rapporten fra Statens Forskningsinstitut (SFI) fra 2009, som fremhæver, at pasning af høj kvalitet ud over normeringerne kan tilskrives relevant uddannet personale, ordentlige fysiske rammer, stimulerende aktiviteter og en god kontakt mellem institutionen og hjemmet.

SFI-rapporten påpeger således også vigtigheden af veluddannet personale og kan i forlængelse heraf konstatere, at der i landets vuggestuer kun er cirka 50 procent uddannet personale, og dette rejser et spørgsmål til sammenligning: Ville det være ok, at kun 50 procent af vores skolelærere var uddannede?

Når vi holder fast i ønsket om minimumsnormeringer, der giver børnene ret til en pædagog til henholdsvis tre vuggestuebørn og fem børnehavebørn, er det blot ét af de meget vigtige skridt, der skal tages, for at vi kan få et dagtilbud af høj kvalitet. For vi er opmærksomme på, at der ikke per automatik kan sættes lighedstegn mellem normeringer og kvalitet, og at kvaliteten i vores daginstitutioner ikke er ligefrem proportional med de anvendte økonomiske midler. Men som virkeligheden ser ud i dag, så er der akut brug for flere pædagoger, for det ligner for tiden mere afvikling end udvikling i de danske institutioner. <

2,318,522 Unikke besg