19 January 2019 07:11:13
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Prrivatisering af dagtilbudsområdet

Privatisering af dagtilbudsområdet - FOLAs indspark til Børneministeriet i deres udredning af ejerformer på dagtilbudsområdet

Grundlæggende er det vores opfattelse, at dagtilbud er et fælles samfundsanliggende – og i virkeligheden et af velfærdssamfundets vigtigste basisopgaver, netop fordi vi ved, at betydningen af gode dagtilbud er afgørende for vores børns trivsel her og nu, men også for deres senere udvikling og for graden af selvforsørgelse som voksne. Dermed har kvalitetsniveauet også afgørende betydning for vores fælles samfundsgevinst eller modsat vores fælles samfundsudgift.

Principielt har vi ingen forbehold mod privat involvering på dagtilbudsområdet, hvor vi har årelange positive erfaringer med selvejende institutioner. Men vi ser en alvorlig fare i en øget polarisering med A- og B-institutioner med gode institutioner for børn af forældre med stort økonomisk råderum og ringere tilbud til børn af forældre, som ikke har samme økonomiske mulighed. En polarisering som harmonerer dårligt med intentionerne om øget inklusion og brud på den sociale arv. Jfr. FOAs Notat om daginstitutionernes ejerforhold og børneklientellets sammensætning 2012, som påpeger såvel social som etnisk skævvridning i de private institutioner.

At private aktører har mulighed for at trække overskud ud af driften af udliciterede dagtilbud finder vi yderste problematisk jfr. norske erfaringer, hvor medierne har præsenteret problemer med færre ansatte med ringere uddannelsesniveau i de norske private institutioner som følge af fokus på det økonomiske afkast til investorerne frem for fokus på kvaliteten af børnenes dagtilbud.

Generelt er der markante forskelle på private og kommunale/selvejende dagtilbud, som det er vigtigt at have med i overvejelserne. Forskellene divergerer afhængig af hvilken paragraf den private dagpleje/daginstitution tilhører, men typisk er der ikke loft på forældrebetalingen og det er den private institution, der har anvisningsretten.

Kommunerne skal give økonomisk tilskud til privatinstitutioner, hvis de opfylder de kommunale krav, som ikke må være mere restriktive end kravene til kommunens egne institutioner og kommunen kan ikke afvise, at godkende en privat institution, fordi kommunalbestyrelsen vurderer, at den ikke vil blive søgt. Det betyder reelt at kommunerne har svært ved at tilpasse udbud og efterspørgsel. En kommunal beslutning om nedlæggelse af en kommunal institution i et lokalområde pga faldende børnetal, kan resultere i at der oprettes en privat institution i stedet. Det kan medføre at kommunalbestyrelsen må lukke en anden institution for at tilpasse udbuddet og økonomien og så blot håbe på, at den næste på listen ikke også erstattes af en privat institution. Resultatet af kommunernes manglende styringsredskab kan tvinge kommunerne til at køre med overkapacitet fordi kommunen ikke har anvisningsret i de private institutioner og fordi kommunen har pligt til at anvise børnene plads med det samme, hvis den private institution går konkurs eller lukker af anden grund. Set ud fra en økonomisk synsvinkel kunne disse ressourcer med fordel bruges til at løfte kvaliteten i de eksisterende institutioner.

I debatten om ejerformer bliver vi nødt til at have fokus på årsagen til det øgede antal private institutioner.

Forældreinitiativer til oprettelse af private institutioner ser vi i høj grad som et bolværk mod den dalende kvalitet i vores dagtilbud, der bliver udsat for nedskæringer (med færre ansatte og flere børn til følge), lukkedage, øget bureaukrati og mindre forældredemokrati. Sidstnævnte oplever vi i stort omfang, når kommunerne omstrukturerer fra mindre institutioner til større område/klynge- institutioner.

Ofte sker oprettelse af private institutioner også i et lokalområde, hvor kommunale prioriteringer har medført nedlæggelse af den sidste lokale institution og dermed givet forældrene adskillige kilometers daglig transport til og fra daginstitutionen.

Som forældreforening har vi forståelse for at forældre, som ser muligheden for at tage initiativ til at oprette en privat institution, fordi det kommunale tilbud enten ikke eksisterer eller fordi det eksisterende tilbud præsenterer en ringe kvalitet. Forældre har primært øje for deres eget barn og deres barndom ”genudsendes” ikke, så der skal handles her og nu og der levnes ikke tid til det langsigtede lobbyarbejde for bedre vilkår i de offentlige dagtilbud. Det er ikke vores opfattelse, at der ligger en ideologisk holdning til grund for forældrenes initiativ, men at der bag beslutningen ligger et ønske om at bevare det man har, det der fungerer, at bevare særpræget, forældreindflydelsen og forældreengagementet og retten til selv at prioritere tid og ressourcer i institutionen.

Kunsten – og dermed løsningen – er at fjerne behovet for de private institutioner. Det gøres bedst ved at tilbyde højkvalitetsinstitutioner i offentligt regi og samtidig tage børnefamiliernes travle hverdag i betragtning og sikre at transporttiden til og fra daginstitutionen minimeres.

Gentagne gange har forskningen dokumenteret betydningen af højkvalitetsinstitutioner – forstået som institutioner med et tilstrækkeligt antal veluddannede ansatte og velfungerende forældresamarbejde. Senest har Task Forcen om fremtidens Dagtilbud fremhævet kvaliteten som en forudsætning for trivsel og udvikling. ”Det er af flere grunde vigtigt, at dagtilbuddene er af høj kvalitet. Det er væsentligt for det liv, børn lever her og nu. Børn skal have udfordringer, tryghed og mulighed for at udvikle gode kammeratskaber. Derudover er det veldokumenteret, at investeringer i dagtilbud af høj kvalitet betaler sig på sigt. Børn, der tidligt har oplevet kvalitet i dagtilbud, klarer sig bedre i skolen og senere, som voksne på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig grad for de børn, som er i udsatte positioner. Billedet er faktisk ret klart: En krone investeret i dagtilbud af høj kvalitet giver et langt større afkast end investeringer senere i livsforløbet. Det gælder for det enkelte barn og for samfundet som helhed” citat s. 5 Fremtidens Dagtilbud – Pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud.

Kan vi i fællesskabet sørge for at tilbyde høj kvalitet i vores dagtilbud, så fjernes behovet for de forældreoprettede private institutioner – de private og udliciterede ordninger, som er oprettet med økonomisk vending for øje er ikke i børnenes, og dermed heller ikke forældrenes, interesse. 

2,282,604 Unikke besg