19 March 2019 07:40:24
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Regeringen har grebet ind i konflikten.

Pressemeddelelse.

Regeringen har grebet ind i konflikten. Dermed er vejen banet for en folkeskolereform.

”Det er nu kampen mod heldagsskolen skal intensiveres, hvis vi fortsat vil sikre børns fritid og egen tid, familiernes ret til indflydelse på egen hverdag, børnenes værdifulde liv i deres SFO´er, fritidshjem og klubber samt deres muligheder for at deltage i sport og andre frivillige aktiviteter efter skoletid” siger Lars Klingenberg, formand for Forældrenes Landsforening.

”En længere skoledag med aktivitetstimer kan ikke sammenlignes med tilbuddet i SFO, fritidshjem og klub. Leg, som er styret og begrænset tidsmæssigt er ikke frivillig og giver ikke på samme måde som fritidsinstitutionen rum til at udvikle kreativitet, venskaber og sociale kompetencer – kompetencer som er vigtige ” fortsætter Lars Klingenberg.

”Lige som voksne har brug for, at der er forskel på arbejdstid og fritid, så har børn det samme behov. Skole er pligt, mens fritid er forbundet med frihed og retten til medbestemmelse og til selv at tage beslutninger” fortsætter Lars Klingenberg

”Tanken bag aktivitetstimerne er tydeligvis , at de skal klargøre børnene til at modtage mere af den eneste ”rigtige indlæring” –  den skole-faglige. Det betyder, at legen og aktiviteterne får et helt andet sigte end fritidsinstitutionernes kreative frirum, hvor fællesskab, venskab og innovation er gennemgående værdier”.

”Vi er internationalt berømmede for vores pædagogiske og kreative tilgang til børn.  Det er ganske hovedrystende, at vi nu er i færd med at kaste det overbord – endda på et ikke eksisterende videnskabeligt grundlag” slutter Lars Klingenberg

 

Lars Klingenberg kan kontaktes på 70205157

 

2,318,565 Unikke besg