19 January 2019 07:10:46
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Børnenes Grundlovsdag

Børn leger sig til læring!

Pressemeddelelse

Børn har rettigheder, og på Børnenes Grundlovsdag den 4. juni stilles der skarpt på børns ret til at lære. Børn lærer, når de leger – også selv om det slet ikke er meningen med legen.

Når børn sanser, danser, trommer og sjipper, synger, slår kolbøtter og puster store sæbebobler – ja, så leger de. Men på samme tid lærer de. Leg og læring er tæt forbundet, og sjove og kreative lege er med til at sætte skub i børns udvikling.

Retten til skolegang, uddannelse og læring gør det muligt for børn at udvikle sig, opbygge personlighed og selvtillid både fysisk og psykisk, jf. FN’s børnekonvention.

Dagen før Grundlovsdag fejres Børnenes Grundlovsdag for at markere børns rettigheder i samfundet.

”Alt for ofte er børn glemt i det store politiske billede, derfor er Børnenes Grundlovsdag en påmindelse til politikere og andre aktører om, at også børn har rettigheder,” siger Daniela Cecchin, konsulent i institutionspædagogik, udvikling og forskning i BUPL.

Det er 18. år, at dagen markeres, og årets tema er børns ret til læring.

”Læring foregår ikke kun i skolen, men også gennem sansning, udforskning og leg, hvor børn får erfaringer og opbygger livskompetence,” siger Daniela Cecchin.

 Til forskel fra andre steder i verden er børns ret til læring i vestlige lande en selvfølgelighed, som tages for givet og er indbygget i samfundets institutioner.

”I Danmark har politikere i nogle år været optaget af børns læring og ser gerne, at børn lærer stadig mere og hurtigere. Og børn vil meget gerne lære, især når det, de skal lære opleves som væsentlig og betydningsfuld for dem. Børn lærer hele tiden både selvstændigt og især sammen med andre børn og voksne. De lærer, når de leger, også selv om det slet ikke er mening eller målet med legen, ” siger Daniela Cecchin

En lang række organisationer står bag Børnenes Grundlovsdag, der bliver fejret forskellige steder rundt omkring i landet, bl.a. ved et stort arrangement i Hans Tavsens Park i København med underholdning og aktiviteter i tråd med årets tema.

Yderligere information
Alice Bonniksen Jensen, Kommunikationsmedarbejder i LOKK, mobil 6093 9812 eller på www.boernenesgrundlovsdag.dk

Organisationerne bag Børnenes Grundlovsdag er: Dansk Folkehjælp, BUPL, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, DUI-LEG og VIRKE, FOA - Fag og arbejde,Forældrenes Landsforening - FOLA, Foreningen Grønlandske Børn, Frie Børnehaver og Fritidshjem, LOKK, Det Centrale Handicapråd, Red Barnet Ungdom, Ungdommens Røde Kors og Dansk Legeplads Selskab.

2,282,598 Unikke besg