19 January 2019 07:14:10
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Nedsat forældrebetaling og skjult brugerbetaling i daginstitutioner!

                                                                                                                            

                                                                                                                  
Pressemeddelelse  7.november 2007

Nedsat forældrebetaling og skjult brugerbetaling i daginstitutioner ! Et flertal i Folketinget har i løbet af de seneste år nedsat den procentvise forældrebetaling i vores daginstitutioner, men i samme periode viser en undersøgelse fra FTF at forældrene i 89% af daginstitutionerne står klar med kontanter og gratis arbejdskraft, når de kommunale midler ikke slår til. 

”Bleer, vedligeholdelse, frugt m.v. er basale nødvendigheder, som selvfølgelig skal være til stede i enhver daginstitution” siger Mette Grønvaldt, formand for FOLA ”Skjult brugerbetaling er en glidebane med en social slagside, hvor børn, hvis forældre har råd, kan få ekstra ydelser, mens de, hvis forældre ikke har muligheden, må nøjes eller helt undvære. Det er  ikke sådan vi bryder den negative sociale arv. Forældre skal ikke købe bleer, frugt, flere udflugter eller for den sags skyld mere plads, flere ansatte eller flere beskæftigelsesmaterialer til deres børn”.  

”Lovgivningsmæssigt er der loft på forældrebetalingen, og det skal overholdes” fortsætter Mette Grønvaldt, ”men samtidig er vi ikke blinde for, at forældrenes engagement og ekstrabetaling er et udtryk for at de oplever helt fundamentale mangler”.  

”Som forældreorganisation har vi anbefalet folketinget, at vælge kvalitetsforbedringer frem for nedsat forældrebetaling, og det gør vi gerne igen. Forældre skal ikke erstatte sygemeldte pædagoger, male vinduer, anlægge legepladser, medbringe almindelige fornødenheder eller betale ekstra. 

I den sidste ende er det folketingets ansvar, at kommunernes økonomiske råderum bliver så rummeligt at der reelt eksisterer en mulighed for at tilbyde vores børn en omsorgfuld og udviklende hverdag” slutter Mette Grønvaldt.   

Mette Grønvaldt  kan kontaktes på Tlf. 23252362  

Med venlig hilsen 

Lotte Hansen
Sekretariatsleder   
2,282,646 Unikke besg