19 January 2019 07:17:55
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Pressemeddelelse - kommunale budgetter varsler millionbesparelser på de mindste

Kommunale budgetter varsler millionbesparelser på de mindste.

Ifølge en opgørelse fra BUPL, så varsler en række kommuner betydelige besparelser på daginstitutionsområdet. Besparelser der mange steder vil betyde færre voksne til vores børn.

"Det er et skridt i den helt forkerte retning. Vi ved fra forskningen, at gode daginstitutioner med mange veluddannede og engagerede pædagogiske medarbejdere har stor betydning for børns udvikling og trivsel - både her og nu og på længere sigt. Derfor skal vi naturligvis investere i mere pædagogisk personale og ad den vej sikre, at vi giver vores børn en tryg og udviklende barndom" siger Dorthe Boe Danbjørg, formand for FOLA - Forældrenes Landsforening

"Vi hører gang på gang historier om pædagogiske medarbejdere, der er alene med store børnegrupper, om børn der ikke bliver trøstet og bleer der ikke bliver skiftet, fordi der ikke er tid. Vi synes vores børn burde have et retskrav på tilstrækkelig voksenkontakt i deres daginstitution og opfordrer regeringen til at lovgive omkring minimumsnormeringer, for kommunerne beviser gang på gang, at de ikke magter opgaven at levere gode og udviklende daginstitutioner" fortsætter Dorthe Boe Danbjørg.

"Tanken med de 500 mio.kr., som  kommunerne tildeles årligt via finansloven, var netop at kvaliteten og dermed normeringen skulle løftes. Nu ser vi det diametralt modsatte, at kvaliteten forringes. Vores daginstitutioner skal være mere end pasning og opbevaring. Som forældre ønsker vi kvalitet i vores dagtilbud. Kvalitet betyder en tæt barn-voksenrelation, at der er tid og ro til det enkelte barn. Derfor er fundamentet for at skabe kvalitet, at vores børn er sikret et minimum af voksenkontakt. Det synes kommunerne slet ikke, at have forstået" slutter Dorthe Boe Danbjørg.

Dorthe Boe Danbjørg kan kontaktes på tlf. 26202186

 

2,282,675 Unikke besg