Kontakt

Telefon: 70 20 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Pressemeddelelse: 97% af vælgerne vil have minimumsnormeringer

Pressenmeddelelse: 97% af vælgerne vil have minimumsnormeringer

Hovedfolder: lille_boern_i_glas.png

97% af vælgerne vil have minimumsnormeringer i vores dag- og fritidstilbud viser FOLA – Forældrenes Landsforenings politikertest, hvor vælgerne kan svare på spørgsmål om dag- og fritidsområdet.

1250 vælgere har indtil videre besvaret testen og 97% er enige eller delvist enige i, at vi skal have et minimum for hvor mange voksne der skal være omkring vores børn.

’Vi er rigtig glade for vælgernes opbakning til en af vores højt prioriterede mærkesager’ siger Louise Gjervig Lehn, formand for FOLA – Forældrenes Landsforening

’Men svaret vidner jo desværre også om en hverdag ude i vores institutioner, hvor forældre skal kigge langt efter en pædagogisk medarbejder, når der afleveres og hentes børn. Og hvor børn, som ofte tilbringer størstedelen af deres vågne timer i dagtilbuddet, må dele en voksen med 16 andre børn, hvor der ikke altid er tid til trøst, hvis man er ked af det og hvor bleen har været våd lidt for længe, fordi et bleskift også kræver ledige hænder’ fortsætter Louise Gjervig Lehn

’Vælgernes svar er et kraftigt signal til politikerne om, at fastsætte en lovsikret nedre grænse for antallet af voksne, fordi omsorg, tryghed, tætte relationer og dermed en sund udvikling kræver voksenkontakt. Og indtil et Folketingsflertal lytter til vælgerne og agerer, så er det et kommunalt ansvar at sikre et tilstrækkeligt antal veluddannede pædagogiske medarbejdere til vores børn. Så vi håber forældre og andre med hjerte for børn husker at stemme børnevenligt d. 21. november’ slutter Louise Gjervig Lehn

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.
1,972,191 Unikke besøg