19 March 2019 07:23:56
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Børn: Shhh ... I larmer

Børn: Shhh ... I larmer

Larm i institutionerne stresser børnene og de risikerer at blive ukoncentrerede 'bimmer-børn'. Læs blandt andet mere om konsekvenserne, og hvad man som forældre kan gøre for at afhjælpe larmen

Fingrene i ørerne eller en stille nynnen. Små børn har deres udveje, når larmen i børnehaven bliver for slem. Og det gør den for mange. To ud af tre børnehavebørn siger, der er for meget støj, viser en undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Børn kan blive stressede og urolige af de mange decibel, siger børnepsykolog Mar­grethe Brun Hansen.

»Mange børn har det svært i de kæmpeinstitutioner, der efterhånden er flere steder. Så ringer telefonen, så råber de andre børn, så kommer der forældre. Det er jo Københavns Hovedbanegård, og for en del børn er det svært at falde til ro i så store miljøer,« siger Margrethe Brun Hansen og påpeger, at børnene risikerer at udvikle sig til ukoncentrerede ‘bimmer-børn’, der zapper rundt og råber højt.

Ifølge BUPL og KL sammenlægger kommunerne sta­digt flere daginstitutioner, og børnehuse med over 100 vuggestue- og børnehavebørn er ikke ualmindeligt. Men det er ikke kun fysiske rammer, der kan være et problem. Forældre skal blive bedre til at lære deres børn at begå sig i et fællesskab, mener formanden for Forældrenes Landsforening, Lars Klingenberg:

»Der er nok lidt for mange prinser og prinsesser i institutionerne, som tænker mere på sig selv end på fællesskabet og derfor råber op for at få opmærksomhed.«

Branchearbejdsmiljørådet tager lige nu rundt til kommunerne og rådgiver om, hvordan man kan dæmpe støjniveauet. 

Find artiklen i Metroexpress her:
http://www.metroxpress.dk/dk/article/2009/10/06/23/0629-83/index.xml

2,318,541 Unikke besg