19 March 2019 07:16:12
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Artikel Ritzau vedr. lukkedage som blev til lukkeuger

Ritzau/Nyheder 16. august 2010
Forældre utrygge over flere lukkedage.

Flere lukkedage i daginstitutionerne bekymrer forældreforeningen FOLA. Det er utrygt siger bestyrelsesmedlem
.

Børnene bliver taberne, når kommunerne indfører flere lukkedage i daginstitutionerne. Så klar lyder meldingen fra forældreforeningen FOLA ovenpå en ny opgørelse, der viser, at 4 ud af 10 kommuner nu har mindst 10 lukkedage.

- Det er utrygt for børnene og en udfordring for forældrene i hverdagen. Den alternative pasning er et sted med ukendte pædagoger, ukendte fysiske rammer og ukendte venner, siger bestyrelsesmedlem Dorthe Boe Danbjørg.

20 lukkedage om året
Hun er selv mor til tre og bor i Nyborg Kommune, hvor der er indført 20 lukkedage om året. Og dertil kommer, at den alternative pasning er blevet tilbudt i Ørbæk uden for selve Nyborg by.

- Det betyder, at det er op til 18 kilometer væk, og det er altså langt at cykle, og gør det meget besværligt at få passet sit arbejde og få hverdagen til at hænge sammen, siger hun.

Går ud over ferien
Dorthe Boe Danbjørg påpeger samtidig, at problemet med lukkedage er endnu større, når man som hende selv har børn i forskellige pasningsordninger.

- Når dagplejemoren holder ferie på et andet tidspunkt end lukkedagene, så må man prioritere enten at holde ferien forskudt af sin mand eller også at sende barnet i gæstedagpleje. Men begge dele er hårdt, siger hun.

 


2,318,535 Unikke besg