19 March 2019 16:45:42
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Børn og forældre under pres.

Pressemeddelelse vedr. områdeledelse.

 

Børn og forældre under pres.

Riget fattes penge og børns daginstitutioner og skoler må holde for, når økonomisk betrængte kommuner skal have budgetterne til at hænge sammen. Men også forældrenes indflydelse rammes.

 

”Vores højt respekterede danske model er under pres” siger Lars Klingenberg, formand for Forældrenes Landsforening, FOLA. ”Vi har en årelang tradition for forældreindflydelse i netop dén institution, hvor ens barn i mange tilfælde tilbringer flertallet af sine vågne timer. En indflydelse og et samarbejde som i høj grad er brobygger mellem barnets to verdener: hjem og daginstitution. Den indflydelse og det samarbejde presses voldsomt når stribevis af kommuner indfører områdeledelse og fjerner forældrenes indflydelse i den enkelte institution” siger Lars Klingenberg.

 

”Tendensen harmonerer rigtig dårligt med dagtilbudslovens ord om, at dagtilbuddet i samarbejde med forældrene skal støtte børns udvikling. På samme måde harmonerer det dårligt med regeringens generelle bestræbelser på at skabe større brugerindflydelse og brugerengagement” fortsætter Lars Klingenberg.

 

”Udviklingen bekymrer mig meget og jeg frygter at resultatet bliver, at forældrene ikke længere har interessen for at engagere sig i deres børns daginstitutionsliv. Interessen og engagementet hænger uløseligt sammen med, at samarbejdet og dialogen foregår netop dér hvor Sofie eller Jakob tilbringer dagen. Når forældreindflydelsen flyttes til et ”område” med mange institutioner forsvinder ejerskabet og nærheden og interessen og engagementet falder” siger Lars Klingenberg.

 

”Som en af de få ting er forældrenes engagement ganske gratis, så for mig er det en gåde, hvorfor kommunerne i flæng drager ud på noget der minder om et ideologisk korstog mod frivillige og demokratisk engagerede forældre” slutter Lars Klingenberg

 

 

Lars Klingenberg kan kontaktes på tlf. 70205157.

 

 

Med venlig hilsen

 

Lotte Hansen

Sekretariatsleder

 

 

2,318,935 Unikke besg