19 March 2019 16:00:40
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
#hvorerderenvoksen -Demonstrationer i hele landet

 

 

En stor gruppe af forældre er lige nu ved at arrangere demonstration i hele landet.

Følg med her

Støt op om FOLA - meld dig ind

 
Så du også med, da dokumentaren ’Hvem passer vores børn?’ rullede over skærmen på DR2 i mandags? Selvom det var et barskt syn, så mener vi, at det er vigtigt, at nogen tør fortælle sandheden om vores børns hverdag, og at vi forældre tør høre om den. Dette er vigtigt, hvis vi skal lykkes med at skabe en positiv forandring til fordel for børn, forældre og personale.

Det er også vigtigt at være organiseret.  Vi er en interesseorganisation og gør rigtig meget i fortalervirksomhed. Det vil sige, at vi taler med alle relevante parter, der vil tale med os - og også dem, der ikke vil.
 

  • FOLA har jævnligt møder med mange politikere og ministeren på området.
  • Vi debatterer både i pressen, i virkeligheden og på Sociale Medier og forsøger at være synlige der.
  • Vi støtter op om lokale grupper og hjælper med at starte dem op.
  • Vi uddanner forældrebestyrelser til at varetage opgaven, de er valgt til.

Hvad kan du gøre lige nu?
 
Først og fremmest håber vi at du vil melde dig ind HER.  

Vi vil gerne opfordre dig til at skrive til dine lokale folketingskandidater. Skriv om, hvorfor det er vigtigt for dig at børnene bliver prioriteret. Lav læserbreve, debatér på sociale medier og især - diskuter det i dit barns institution med de andre forældre. Indkald til et forældremøde og få vendt tematikkerne. Få gerne en fra FOLA med. Skriv på fola@fola.dk
 
Vi kommer rundt i landet i løbet af maj måned og vil gerne mødes med andre forældre og få input og gode ideer. Se begivenhederne her: AssensAlbertslund og Aalborg

Aarhus Forældreorganisation har to arrangementer i kalenderen 1/4-2019 er der  Samtaler er bedre end valgtaler og 25/3-2019 er der Når Forældre og pædagoger mødes

Københavns Forældreorganisation inviterer til debat om Fritidshjemmenes fremtid d. 4/1-2019

Til sidst vil vi gerne komme med en opfordring om at melde sig ind i denne voksende facebook-gruppe. Det er ikke FOLA, der står bag, men vi støtter op og håber vi sammen kan rykke en dagsorden. De arbejder under #hvorerderenvoksen på sociale medier

Den nærmeste fremtid
Vi arbejder på en række initiativer, som bliver fremlagt, så snart de er klar, herunder en underskriftsindsamling, små happenings, virale tiltag og debatmøder op til folketingsvalg. 

 

 

Pressemeddelelse Skiftedag i Forældrenes Landsforening

Skiftedag i Forældrenes Landsforening

- Børnene skal være high-politics

I dag trækker en helt ny bestyrelse i arbejdstøjet i Forældrenes Landsforening (FOLA). Ambitionerne er store: Forældrenes stemme skal styrkes, kvaliteten i daginstitutionerne skal øges, og børneområdet skal gøres til high-politics.

Den politiske interesse for at sikre landets børn har været støt stigende de seneste år. Regeringen har senest afsat 1 milliard kroner til ”1.000-dages-program – en bedre start på livet”, og Mette Frederiksen vil være børnenes statsminister.

”Men det er langt fra godt nok. For vi ser også, at politikerne giver penge til området med den ene hånd, mens de tager med den anden. Og vi ser kommuner der har svært ved at yde den kvalitet landets forældre forventer at få i vores institutioner”, siger FOLAs nye Bestyrelsesformand, Signe Nielsen.

Indkaldelse til generalforsamling 3. marts 2019

FOLA holder generalforsamling d. 3. marts 2019

Se indbydelsen her

Ny næstformand ved årsskiftet

Hovedfolder: mariehons.jpg

FOLAs næstformand, Einar Gylling Dørup, takker af ved årsskiftet og bestyrelsesmedlem Jakob Lindahl overtager næstformandsposten.

Einar træder tilbage og helliger sig sit job som studieleder på pædagoguddannelsen i Kolding. ’Det har været en svær beslutning, for arbejdet i FOLA har virkelig været spændende og værdifuldt, men også tidskrævende, så derfor har det desværre været nødvendigt at prioritere’ siger Einar Gylling Dørup

’I FOLA har vi været utrolig glade for Einars store indsats, så det er med ærgrelse, at vi siger farvel. Samtidig er vi dog ganske sikre på, at Jakob vil kunne løfte opgaven mindst lige så godt’ siger formand for FOLA, Louise Gjervig Lehn, der glæder sig til samarbejdet med den nye næstformand.

Ekstraordinær generalforsamling 15. august

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i FOLA – Forældrenes Landsforening d. 15. august 2018 kl. 18.30 i Nyborg

Generalforsamlingen afholdes på Birkhovedskolen, Svanedamsvej 2, 5800 Nyborg.

Baggrund:

Tips og Lotto har stillet krav om afholdelse af årlig generalforsamling, for at foreningen kan komme i betragtning til det årlige økonomiske tilskud. Der indkaldes derfor til ekstraordinær generalforsamling med følgende dagsorden:

  1. Formalia
  2. Forslag til vedtægtsændring. (Se nedenstående forslag)

Se dagsorden og forslag til vedtægtsændring her

Borgerforslag om Minimumsnormeringer

Borgerforslag om minimumsnormeringer

En række forældreorganisationer - her i blandt FOLA - Forældrenes Landsforening har stillet et borgerforslag om minimumsnormeringer.

I Danmark findes der ikke regler for hvor mange voksne der skal være i vores vuggestuer og børnehaver. Det betyder at vi alt for ofte oplever at én pædagogisk medarbejder står alene med 17 børn og at børn der er kede af det ikke får trøst, fordi der ikke er tid. Det er ganske urimeligt. Derfor har vi stillet et borgerforslag om minimumsnormeringer.

Hjælp os med at samle støtter ved at underskrive og dele borgerforslaget her.

Print vores flyers og hæng dem op i jeres daginstitution, på biblioteket og andre steder.

Hent A4-flyer her

Hent A3-flyer her

Tusinde tak for hjælpen.

Pressemeddelelse: Kritisabel aftale om tvangsindskrivning

Kritisabel aftale om tvangsindskrivning

Der indgået en politisk aftale om tvangsindskrivning af 1-årige i ’læringstilbud’.Hovedfolder: lille_boern_i_glas.png

Vi finder det dybt problematisk at et flertal i Folketinget nu vil tvinge 1-årige i udpegede boligområder i ’læringstilbud’.

”Os bekendt findes der ingen evidens for at den form for tvang virker. Tværtimod siger al fornuft, at tvang avler modstand og modstand styrker ikke integrationen, hvis det var det der var formålet med aftalen” siger forældreorganisationerne

Pressemeddelelse: Nyt borgerforslag om minimumsnormeringer

Nyt borgerforslag: Minimumsnormeringer i daginstitutioner

I Danmark findes der ingen regler for, hvor mange voksne der skal være til at tage vare på vores børn i daginstitutionerne. Det har mange steder ført til uacceptable vilkår, der går ud over børnene.

Derfor er en række organisationer med interesse for børne- og daginstitutionsområdet nu gået sammen om at stille et borgerforslag om minimumsnormeringer i daginstitutioner.

- Det er paradoksalt, at vi ikke har lovsikrede minimumskrav til normeringerne i daginstitutionerne, når vi samtidig regner det for helt naturligt, at vi har klasseloft i skolerne. Vi ved oven i købet, at det har uendelig stor betydning for vores børns trivsel og udvikling, at der er et tilstrækkelig antal kompetente voksne omkring dem i daginstitutionerne, siger Louise Gjervig Lehn, der som formand for FOLA er hovedstiller på borgerforslaget, der er lavet sammen med en stribe organisationer på børneområdet.

 

Generalforsamling

Generalforsamling d. 17. marts 2018 

Så er det atter tid til generalforsamling i FOLA - Forældrenes Landforening.

Vi skal planlægge indsatsen de næste par år, debattere kvalitet, minimumsnormering, børns fritid, balance i familie-og arbejdsliv, forældresamarbejde og meget mere. Beslutte det fremtidige arbejde i FOLA

Generalforsamligen er d. 17. marts 2018 i Nyborg fra kl. 11-17. Alle medlemmer er velkomne.

Vi håber at se jer.

Se indkaldelse til generalforsamling her

Se dagsorden og bilag til generalforsamlingen

Se FOLAs gældende vedtægter her

Se referat fra generalforsamlingen 2018 her

Pressemeddelelse: Genopret vores fritidstilbud - til en pris forældrene kan betale

Genopret vores fritidstilbud – til en pris forældrene kan betale

Hovedfolder: mariehons.jpgSF har i dag, få dage før Kommunalvalget, præsenteret et fritidsudspil www.sf.dk/SFO

’Der er virkelig gode tanker i udspillet’ siger Louise Gjervig Lehn, formand for FOLA – Forældrenes Landsforening

’For vores fritidsinstitutioner har alt for længe været et meget forsømt område, som i den grad har stået i skyggen af skolen. Vores fritidsinstitutioner bløder – og det er på høje tide, at vi stopper blødningen, hvis patienten skal overleve’ fortsætter Louise Gjervig Lehn

2,318,846 Unikke besg