Mit barn trives ikke i vuggestue eller børnehave – hvad gør jeg?

At være forælder til et barn, som ikke trives, er noget af det værste, man kan udsættes for som forælder, da man ofte føler sig magtesløs.

Det er en stor omvæltning for det lille barn, når det starter i institution. Men efter indkøring i vuggestue eller børnehave, falder der ofte lidt mere ro på barnet, når det bliver bekendt med rutiner, personale og de andre børn. Der kan være perioder, der er mere travle end andre. Eksempelvis når der er nye børn, der starter op, eller efter en ferieperiode, når stuen går fra at have få børn til igen at blive fuldtallige.

Men selvom der er skiftende perioder, samt op og nedture i en institution, kan der også være tilfælde, hvor et barn slet ikke trives med institutionstilværelsen. Dette ses af og til – både i vuggestue og børnehave. Ofte vil personalet henvende sig til jer, hvis de oplever

en ændring i barnets adfærd, som bekymrer dem. Men som forældre kender I jeres barn og dets personlighed bedre end nogen andre og kan derfor også selv holde øje med signaler på mistrivsel.

Tegn på mistrivsel hos små børn

Det vigtigste at have fokus på, er barnets udvikling. Hvordan er barnet i hverdagen? Er udviklingen gået i stå, eller er den pludselig gået tilbage og blevet dér? Eksempelvis, hvis barnet har lært at gå og har gået i et stykke tid, men pludselig kun vil kravle. Eller, at der måske var kommet godt gang i den sproglige udvikling, men at barnet nu pludselig kun vil sige babylyde.

Se også på dit barns reaktioner. Hvordan reagerer de eksempelvis ved aflevering og afhentning? Hvordan er kontakten med de voksne? Hvordan reagerer de andre børn, når dit barn kommer?

Er du i tvivl om dit barns trivsel, og oplever du en ændring i barnets adfærd, bør du bede om et møde med pædagogerne eller med lederen. Trivsel hos børn er en af de store kerneopgaver i en institution og det er derfor lige så vigtigt for personalet, at dit barn trives godt i rammerne, som det er for jer som forældre og for barnet selv.

Tal med pædagogerne om, hvordan de oplever dit barn i løbet af dagen. Synes de, at barnet trives? Det gode samarbejde, mellem institution og forældre, er altid den bedste forudsætning for trivsel. Som forældre har I måske vigtig viden hjemmefra, der kan hjælpe barnet i vuggestuen, og måske har pædagogerne nogle ideer til, hvad I kan arbejde med hjemme.

I bliver måske enige om at starte et forløb og aftaler at lave en handleplan. Det kan også være, at der er behov for en pædagogisk konsulent, som kan se nærmere på stuens hverdag og komme med ideer til, hvordan man bedst kan støtte dit barn. Trives barnet eksempelvis bedst med faste regler og struktur, eller det mere frie ’kaos’, og hvad kan man gøre for, at barnet vil opleve mere af det i sin hverdag?

Som forældre har man naturligvis et ønske om, at der skal rettes op på barnets trivsel hurtigst muligt. Derfor kan ideen om at tage barnet ud af institutionen, ofte virke som den letteste løsning. Men det er en stor beslutning at rykke et barn, og hvis den generelle opfattelse af stedet er god, kan man i stedet prøve forskellige tiltag over en periode, for at se om barnets trivsel bliver bedre. Det er naturligvis også vigtigt at overveje, om det er barnet, der ikke trives, eller om det er en fornemmelse, man har som forælder?

Men er du nået dertil, hvor du synes, at du har prøvet alt, uden at møde forståelse fra personalet, kan du kontakte pladshenvisningen og forsøge at få anvist en anden institution.

Tegn på mistrivsel hos større børn

Er du forælder til et barn i børnehavealderen, er det lettere for barnet selv at sætte ord på, hvordan det har det. Det bedste du kan gøre som forælder, hvis du nærer bekymring for barnets trivsel, er at give dig god tid til at snakke med barnets om dets hverdag. Vær nærværende og engageret og vis barnet, at du har god tid og gerne vil lytte.

Når dit barn åbner op, er det med at slå ørene ud og være på vagt. Hvad fortæller dit barn om sine relationer? Bliver det drillet? Holdt uden for legen? Er der ingen at lege med? Der kan naturligvis være tale om en dårlig dag, men er beskrivelserne vedvarende, bør du straks tage kontakt til pædagogerne, så I sammen kan vurdere, hvordan situationen kan tackles.

Hvis dit barn fortæller dig, at det ikke ønsker at komme i børnehave, kan du prøve at vurdere, hvad der ligger til grund. Kan det være fordi, barnet måske ikke rigtigt gider, og synes det er lidt kedeligt – ligesom vi som voksne kan have det af og til, hvor vi ikke gider på arbejde. Eller stikker det dybere?

Prøv eventuelt, om du kan være en flue på væggen, når du kommer og henter. Læg mærke til børnene på stuen. Virker dit barn glad? Leger det med de andre børn? Prøv at finde et tidspunkt, der er roligt, og tal med pædagogerne på daglig basis, så du bedre kan få et indtryk af, hvordan dit barn har det i løbet af dagen.

Alle børn skal opleve kvalitet i dagtilbud og have følelsen af en god barndom, når de er i institution. Flere undersøgelser fra Børnerådet viser, at børns trivsel i dagtilbud, har betydning for deres forventninger til skolelivet. Hvis børn er glade for deres dagtilbud, glæder dig sig i højere grad til at komme i skole, hvor børn der ikke trives, ofte har bekymringer omkring skolestart.

Derfor er god trivsel i dagtilbuddet ikke bare vigtig for barnets udvikling, men også for dets forventninger til, hvordan tilværelsen vil forme sig senere, når de starter i skole og dermed også deres skoleparathed.

Hvad kan du selv gøre?

Det vigtigste redskab du har, er din egen intuition, og at du lytter til din mavefornemmelse, når det gælder dit barns trivsel. Har du en følelse af, at noget ikke er, som det burde være, og mistænker du, at dit barn mistrives, så reagér på det. Bed om en samtale med pædagogerne, så har du gjort, hvad du kunne og gjort opmærksom på din bekymring. Hellere reagere én gang for meget end en gang for lidt.

Skal dit barn flyttes til en anden institution, kan du kontakte pladshenvisningen. De hjælper dig med, hvordan man skifter børnehave eller vuggestue, og hvor der er plads.

Føler du problemet er større end som så, kan du eventuelt tage kontakt til en børnepsykolog, der kan give sit bud på situationen og hjælpe dig til at tolke dit barns signaler.


Forældrerådgivning til forældre og pårørende i dag- og fritidstilbud
I FOLAs forældrerådgivning lytter vi til dine spørgsmål og bekymringer, og sammen finder vi de muligheder og løsninger, der hjælper dig og dit barn bedst videre. Sammen tager vi første skridt.

Ring til forældrerådgivningen på telefon 7370 7379.
Vi holder åbent mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.30-13.30.