Hvad så når vi åbner igen?

Det har selvfølgelig også betydning for dag- og fritidstilbuddene, da Mette Frederiksen på pressemødet mandag d. 30. marts talte om en kontrolleret genåbning af Danmark.

Forældrenes Landsorganisation, har som repræsentant for landets forældrebestyrelser og forældreråd, talt med en del forældre, som bekymrer sig om, om vi kan åbne op for institutionerne, uden de risikerer, at vi starter store smittekæder i samfundet igen. Forældrene bekymrer sig også om, hvordan en delvis genåbning vil blive håndteret, så alle børn bliver mødt af kendte voksne i kendte dagtilbud.

 

Det er vigtigt, at alle børn og forældre kan føle sig trykke ved at aflevere deres børn i institution under en delvis genåbning. Der skal være en sikkerhed for at hygiejnen er på plads. Men lige så vigtigt er det, at alle børn oplever en tryghed i form af kendt personale. Vi skal sikre, at der sker en optimal genindkøring af alle børn.

siger Signe Nielsen, Formand for FOLA.

 

I FOLA har man fokus på, at de retningslinjer, som vil blive udformet for institutionerne, tager højde for børnenes behov og sikkerhed, og at forældrene inddrages bedst muligt i deres børns genopstart. Der skal være en særlig opmærksomhed på, at børnene i en lang periode ikke har haft kontakt til deres institution. Budskabet til politikerne er ret simpelt, der skal sørges for grundig rengøring hver gang et børnehold går fra institutionen. Der skal tænkes i små gruppestørrelser, så smittekæderne minmeres. FOLA mener også, at der skal være kigges på mulighederne for, at alle forældrenes ret til fravær, hvis de er hjemme med syge børn, som har mulige tegn på corona. Både så vi holder smitte på et minimum, men også bevarer trivlsen i familierne rundt omkring.

FOLA ønsker også, at der etableres en særlig opmærksomhed på, hvordan overgangen fra f.eks. vuggestue til børnehave og børnehave til SFO/Fritidshjem kan foregå på den bedste måde for børnene i den her svære tid.

 

Rigtig mange børn skulle jo være begyndt i tidlig SFO her efter 1. april. Mange har ikke engang fået sagt farvel til børnehaven. Det er en sårbar situation. Vi skal altså sørge for, at de her børn får en god start på deres nye skoleliv. Vi ved at overgang kan svære at håndtere for nogle børn, så der skal gøres en ekstra indsats.

siger Signe Nielsen

 

 

For de fleste vuggestuebørn gælder det, at de vil skulle køres ind igen nærmest forfra. Vi håber, at det bliver sikret, at der er tid og hænder nok til en indkøring af så mange børn på engang.

siger Signe Nielsen

 

FOLA fremhæver det positive i, at det nu bliver forår og sommer, hvor muligheden for at være udenfor er langt højere, og det kan være med til at mindske smitten, og man ser frem til at tingene forhåbentligt bliver normaliserede hen over sommeren.

 

Vi glæder os så meget til, at vi er på den anden side. Det skal nok blive godt igen, det er vi helt sikre på, men der er stykke vej endnu. Børn og forældre savner deres hverdag, og vi savner alle sammen hinanden. Er der noget den her krise sætter spot på, så er det hvor meget vi har brug for fællesskaber i vores samfund.

siger Signe Nielsen

 

For yderligere kommentar kontakt Signe Nielsen, Formand for FOLA, Forældrenes Landsorganisation
Mobil 40 12 98 09
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.