Skal dit barn starte i skole næste år? En lynguide til værktøjer og rettigheder.

Sammen med Skole og Forældre havde vi i sidste uge arrangeret onlineforedrag om skoleparathed. Et emne vi går til i største respekt, for i virkeligheden burde børn ikke være skoleparate, men skolen bør være børneparat, som forsker Erik Sigsgaard udtrykker det.  Men denne aften var rettet mod os forældre og ikke skolen, så fokus var på den tvivl, vi kan have, og hvad vi gør med den. Der var med andre ord fokus på konkrete værktøjer til forældrene. Både hvordan vi selv kan vurdere, hvordan vi går i dialog med børnehaven, og hvordan vi selv kan hjælpe på vej.

Det var Familievejleder Christina Drachmann, der stod for aftenens oplæg, og nedenunder vil de væsentligste pointer og værktøjer fremgå.

Til sidst kommer der en gennemgang af dine rettigheder som forældre.

Skal - skal ikke?

Det er ok at være i tvivl.  Det er der mange, der er, og det at starte i skole ER et kæmpeskridt. Den frie leg erstattes af mange timers skoleskema. Nogen børn har brug for et ekstra år i børnehaven, mens andre derimod profiterer rigtig godt af at blive mødt med andre krav. Christina Drachmann anbefaler, at I kan tage jeres tvivl med til børnehaven og bede om et møde.  Børnehaven vurderer hvert år mange børn, og har stor erfaring. De er gode at læne sig op ad. I de fleste kommuner tager man beslutningen om, hvorvidt børn skal skoleudsættes eller ej, i november. Hvis I sammen med kommunen beslutter, at jeres barn skal blive i børnehaven, skal der udarbejdes en handlingsplan for, hvad der skal ske igennem det næste år i børnehaven på baggrund af begrundelsen af skoleudsættelsen. Husk, at uanset beslutningen, så vil der næsten altid være plads til at gøre beslutningen om. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan det gøres. Ring eventuelt til vores forældrerådgivning og hør mere.

Hvad kan man selv gøre som forældre?

Christina Drachmann understreger at tal, bogstaver og former er lærerne dygtige til at lære vores børn. Dér hvor vi kan hjælpe vores børn godt på vej, er i deres sociale og følelsesmæssige udvikling, for i skolegården er der langt flere børn og færre voksne, og det stiller krav til vores børns sociale og følelsesmæssige kompetencer.

Hun  peger på nogle kompetencer eller tegn, man som forældre kan kigge efter: Kan barnet indgå i en dialog og lytte på andre? Vente på tur? Give udtryk for sine følelser? Kan barnet holde til, at legen flytter sig hen i en retning, som barnet ikke selv har bestemt? Og kan det omvendt holde fast på sin egen vilje ind imellem? Kort sagt, kan barnet forhandle sin leg med respekt for sig selv og andre?  Har dit barn tro på og tillid til at det kan få hjælp af de voksne? Og har dit barn positive erfaringer med at hjælpen og trøsten for de voksne, er forløsende, således at dit barn kan komme tilbage i legen igen?   Hvis I kan svare ja til det, så er barnet ved at være klar til de krav, som det møder i skolelivet.  Christina Drachmann pointerer, at det hele ikke behøver at være på plads endnu, men hvis man ser bidder af det, så er man godt på vej.

Hvis dit barn er udfordret i forhold til en dialog og til at lytte, så kan et værktøj være at vise barnet med hele dit kropssprog at du lytter, når det taler. Læg kartoffelskrælleren, eller hvad du er i gang med, drej kroppen, hold øjenkontakten og kig på barnet, når det siger noget til dig. På den måde viser du, at du lytter, og på den måde viser barnet, hvordan en dialog foregår. Du kan også sætte handling og ord på: ” Jeg bliver glad, når du lytter til mig nu”. Hvis dit barn har svært ved at ”forhandle legen” kan du hjælpe på vej ved lige præcis at gøre dette, når I er sammen.

Når dit barn følelsesmæssige reagerer, ved at blive sur, ked af det, forskrækket, skuffet eller andet, kan du hjælpe det godt på vej, ved at blive klogere på sig selv. Christina Drachmann anbefaler at du som forældre, kan sætte ord på barnets følelser: ”Jeg kan se du bliver sur/glad/ ked af det”. Når du gør det, hjælper det dit barn til at forstå sit eget følelsesregister og til at genkende det en anden gang, hvor du ikke er i nærheden - F.eks. i skolen. At kunne sætte ord på sine følelser, gør det langt nemmere for andre at forstå og samarbejde med dit barn.

Det er også meget hjælpsomt for dit barn, at give det positive erfaringer med, at kunne ”komme videre/tilbage” til legen, efter en konflikt. Det er nemlig også vigtigt at kunne i skolen – og i livet generelt. Når barnet bliver frustreret over at en leg med andre børn (eksempelvis søskende) ikke gik som han/hun gerne ville, kan du hjælpe ved at trøste og når der er ro på igen, tilbyde din hjælp til at komme med i legen, så får dit barn oplevelsen af at man kan være meget uenig og alligevel komme igen og finde hinanden igen. Også det skal bruges i skolesammenhæng.

En sidste opfordring fra Christina Drachmann er at kigge sig rundt omkring - er der andre skole i området? Måske er det ikke distriktskolen, der er den bedste til jeres familie. Når det er sagt, så understreger hun, at det for mange børn er en kæmpe gevinst, hvis det er muligt at følges med nogen børn, de kender i forvejen. Der er mange behov og overvejelser, der skal gøres, og det er forældrene, der gør det allerbedst – i samarbejde med de andre, der kender dit barn.

Hvem bestemmer i sidste ende?

Hvis I ikke er enige med børnehaven, så er det bedste råd at give plads til uenigheden i første omgang. Det vil sige at have fokus på, at dialogen er nysgerrig og åben, og at I åbent taler om, hvor I ikke er enige. Hvis I ikke ønsker skoleudsættelse, men børnehaven anbefaler det, så er beslutningen i sidste ende jeres. Det kræver i hvert fald jeres samtykke at skoleudsætte.

Det er lidt anderledes, hvis I ønsker skoleudsættelse, men kommunen ikke ser et behov. Som forældre kommer I langt med jeres mening og fastholdelse, og alle kommuner vil som udgangspunkt lægge stor vægt på forældrenes mening, men i sidste ende er det kommunen (ofte skolelederen på dit barns distriktskole), der bestemmer, om skoleudsættelse bevilges. Det er ikke en beslutning, der kan ankes. FOLA arbejder for, at forældrene som minimum kan klage over afgørelsen, men ser gerne at forældrenes mening tillægges mere juridisk vægt i den endelige afgørelse. Begge veje. Se eksempelvis Aarhus Kommune, der netop tager initiativ til at give forældrene mere beslutningskompetence

Det er vigtigt for os at understrege, at i langt de fleste tilfælde finder man fælles fodslag, men når det ikke sker, eller hvis vejen derhen er besværlig, kan du altid tage fat i Skole og Forældres Forældrerådgivning eller i FOLAs forældrerådgivning. Begge steder foregår rådgivningen anonymt.

Kilder:

Christina Drachmann, familievejleder

Forskningsprojekt, om koncentration i skolen, af Anja Hvidtfeldt Stanek, Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, 2018

Pernille Roug, Marte Meo i praksis, bedre samspil ved egen kraft, Hans Reitzel forlag 2002             

Børne og undervisningsministeriet