18 January 2019 21:54:35
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Pressemeddelelse 5. oktober 2010

 

Pressemeddelelse vedr. Statsministerens åbningstale.

 

De små børn, der forsvandt!

 

”Når statsministeren i sin åbningstale vil gøre op med politikernes ”gavementalitet”, så vidner det om en tale holdt langt fra virkeligheden” siger Lars Klingenberg, formand for FOLA. ”Jeg tror helt ærligt, at det vil være umuligt at finde forældre med børn i daginstitutioner, som synes at de kommunale budgetforhandlinger med kortere åbningstid, flere lukkedage og lukkeuger, tidligere oprykning i institutionssystemet, færre ansatte til omsorgsopgaver etc. er et udtryk for politikernes ”gavementalitet” fortsætter Lars Klingenberg

 

”Vi kan kun være enige med statsministeren om, at også folkeskolen skal have et løft og at ”undervisning skal baseres på viden, ikke på vane”, kan vi også kun billige. Men her efter ophører enigheden. Når statsministeren siger ”Vi skal starte der hvor lærdommens frø bliver sået: I folkeskolen”. Så er det netop et udtryk for vane frem for viden. Fordi vi ved fra forskningen, at lærdommens frø bliver sået langt tidligere, at grundlaget for senere skolefaglige præstationer etableres før skolestart, og at netop gode børnehaver med tilstrækkelige og veluddannede pædagoger har stor betydning for børns liv ” fortsætter Lars Klingenberg.

 

”Børn, der går i børnehaver med uddannet personale og gode normeringer, bliver mere intelligente og mere skoleparate, og de klarer sig bedre senere i livet. Det samme gælder for børn med belastede opvækstvilkår. Det dokumenteres i SFIs forskningsoversigt fra september 2009 og det pointeres også af andre førere forskere på området - det ved Statsministeren selvfølgelig! Så hvis målet er at sikre, at danske skoleelever for fremtiden er at finde blandt de bedste i internationale sammenligninger, så er medicinen ikke mindre leg og flere skemalagte skoleaktiviteter, men bedre kvalitet i vores vuggestuer og børnehaver” slutter Lars Klingenberg.

 

 

Lars Klingenberg kan kontaktes for yderligere kommentarer på tlf. 7020 5157

 

 

Med venlig hilsen

 

Lotte Hansen

Sekretariatsleder

FOLA - Forældrenes Landsforening

www.fola.dk

 

2,282,371 Unikke besg