19 January 2019 07:23:50
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Pressemeddelelse 28. februar 2011

Pressemeddelse: STOP talkrigen – virkeligheden er langt mere skræmmende!

”Når Ugebrevet A4 i dag kan dokumentere, at den danske daginstitutionsmodel har undergået en meget trist udvikling gennem de seneste mange år, med et stigende antal børn til den enkelte medarbejder, så er det desværre ikke overraskende” siger Lars Klingenberg, formand for FOLA.

 

”Det er netop den udvikling, vi som forældre oplever ude i den virkelige verden. Det er daginstitutionsområdets altoverskyggende problem – vores børn skriger på flere voksne” fortsætter Lars Klingenberg.

 

”Men det er yderst bekymrende, når formanden for KL’s børne-og kulturudvalg, Jane Findahl, igen fuldstændig negligerer områdets reelle problemer. Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunerne har ”fuld fokus” på, at daginstitutionerne har de optimale læringsmiljøer, der skal også handles før vi står men en empati-forladt generation uden tillid til de voksnes evner til at bibringe dem essentielle kompetencer. Tal kan man altid diskutere, da udfaldet af disse afhænger af opgørelsesmetoden, men historierne ude fra vores institutioner står ikke til diskussion: 1 voksen til 20 børnehavebørn, større børn der må trøste mindre børn, børn der bliver ”ringet hjem” fordi der ikke er personale nok. Forældrene oplever, at der tit og ofte er tale om opbevaring frem for udvikling, at omsorgen vakler etc.” siger Lars Klingenberg.

 

”De ansatte gør alt, hvad der står i deres magt for at give vores børn omsorg, tryghed og udvikling, så vores skyts er ikke rettet mod dem. Til gengæld, så retter vi skytset mod politikere, kommunale såvel som folketingspolitikere, som er handlingslammende og ikke vil diskutere en strategi for daginstitutionsområdet, og ikke har modet til at prioritere området. I stedet vil politikerne diskutere tal, men vi opfordrer til at man stopper talkrigen – virkeligheden er mere skræmmende end undersøgelserne”.

 

”Hvis vi vil løfte folkeskolen og det samlede uddannelsesniveau, så er det ikke tidligt nok at sætte ind ved skolestart. Kimen til læring og udvikling lægges allerede ved vuggestuestart, så Jane Findahl og andre ansvarlige politikere må i arbejdstøjet. Frem for at negligere problemerne så erkend de snævre økonomiske rammer og gå til de kommende forhandlinger med regeringen med en reel ambition om at hæve kvalitetsniveauet i vores daginstitutioner – primært antallet af ansatte. Når alt kommer til alt, er det et spørgsmål om prioritering af samfundets økonomiske midler, men vores børns velfærd er vores fremtids velfærd”, siger Lars Klingenberg og afslutter med et tvivlsspørgsmål om, hvorvidt den nuværende tendens nu også er økonomisk rentabel?

 
Hent artiklen fra Ugebrevet A4 her

2,282,682 Unikke besg