18 January 2019 20:53:16
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Mindre tid til omsorg i børnehaverne - artikle Berlingske Tidende

Der er sjældent tid til at give børnene omsorg og opmærksomhed, svarer ansatte i børnehaver og dagplejen i en ny undersøgelse. Forældreorganisation vil have politikerne til at åbne øjnene.

Af Nikolaj Rytgaard - Berlingske Tidende
Lørdag den 7. november 2009, 10:17

Tiden til børnene skrumper ind, mener ansatte i børnehaver og dagpleje.

I en ny undersøgelse svarer otte ud af ti af FOAs medlemmer på børneområdet, at de ikke altid oplever at have tid til at give det enkelte barn den omsorg og opmærksomhed, de mener, barnet har brug for.

»Det pædagogiske arbejde får ikke tilstrækkelig kvalitet. Vores medlemmer gør det, så godt de kan, men kvaliteten bliver derefter, når der ikke er tid nok,« siger Jakob Sølvhøj, formand for den pædagogiske sektor i FOA.

At de ansatte i børnehaver og dagplejen svarer, som de gør, overrasker ikke social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).

»Hvis du spurgte mig, dengang jeg var folkeskolelærer, om jeg ville have mere eller mindre i løn, færre eller flere timer i skemaet, er det åbenlyst, hvad svaret måtte være,« siger socialminister Karen Ellemann (V) og fortsætter:

»Jeg forholder mig til, at normeringerne i de danske daginstitutioner er blandt de bedste i OECD. Vi er på niveau med både Sverige og Norge, som vi altid sammenligner os med«.

Færre timer til børnene
Ugebrevet A4 konstaterede i 2003, at antallet af pædagogtimer per barn siden 1981 var faldet med 26 %. Her fandt man samtidig ud af, at kun godt halvdelen af pædagogernes tid gik til aktiviteter med børnene. Resten blev brugt på forældresamtaler, forberedelse, læreplaner, oprydning og interne opgaver.

Den tidsfordeling har ligget på samme leje siden da, fremgår det af en kortlægning, som Deloitte og Touche foretog i april i år.
Hos Forældrenes Landsforening, en paraplyorganisation for forældrebestyrelser, får man et stigende antal henvendelser fra forældre, der er utilfredse med tilstanden i deres daginstitution.

»Fremtrædende forskere inden for området siger meget markant, at vi har store problemer. Så det er faktisk kun politikerne, der ikke helt har fået øjnene op for det,« siger formand Lars Klingenberg, der mener, at investeringen i dagtilbuddene betaler sig på lang sigt.
»Man er nødt til at prioritere det her område. Ellers skaber man større sociale og økonomiske problemer senere i børnenes liv. Det kan være, de udgifter man sparer i børne- og ungdomsforvaltningen nu, senere skal bruges i socialforvaltningen«.

Dårlig normering skader
Udover at det ifølge FOAs medlemmer kniber med tiden, kunne Berlingske Tidende i går beskrive, hvordan mange af landets børnehaver nu har så mange børn per pædagog - helt op til 12 børn per voksen i Ringsted Kommune - at det sætter aftryk på børnenes sundhed

Flere internationale forskningsresultater viser, at børn i institutioner med få pædagoger ansat har et forhøjet indhold af stresshormonet kortisol i kroppen. Derudover kan de lave normeringer påvirke børnenes indlæringsevne og gøre børnene mere aggressive.

Mens indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) i går afviste problemet, overvejer et flertal i Folketinget en national standard for kommunerne, så der for fremtiden maksimum må være seks børn per pædagog i børnehaven.

»12 børn per pædagog skal ikke være reglen, heller ikke undtagelsen. Det skulle slet ikke kunne lade sig gøre,« siger Hans Kristian Skibby, kommunalordfører for Dansk Folkeparti.

 

 

2,282,207 Unikke besg