19 January 2019 07:13:59
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Nyhed Ritzau 14. januar 2010
Forældre imod frivillige madpakker

Venstre vil lade forældrebestyrelser i børnehaver bestemme, om institutionen skal med i madordning. Forældre modsætter sig idéen.

14. januar 2010 11:06

Det løser ikke problemer med den udskældte madpakkeordning, at forældrebestyrelser selv kan bestemme, om deres institution skal få mad leveret fra kommunen.

Forældreorganisationen FOLA vender sig mod et forslag Venstre, der nu vil lade det være op til forældrene i de enkelte institutioner, om de selv vil smøre børnenes madpakke eller betale for at få mad leveret.

- Jeg synes i bund og grund, det er en dårlig idé. Nu har man indført en lov og grundlaget er, at man vil tilbyde sund mad til børnene og lære børnene noget om sunde madvaner. Hvis man lægger det op til den enkelte bestyrelse, bliver det alt for tilfældigt, hvordan loven bliver udmøntet, siger Lars Klingenberg, der er formand for FOLA.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) indkaldte onsdag partierne bag madpakkeordningen til et møde, hvor de skal se på, hvordan ordningen kan blive mere fleksibel. Venstre er klar med sit indspark.

- I Venstre ser vi gerne en løsning, hvor forældrebestyrelserne bestemmer, om institutionerne skal have leveret madpakker, siger familieordfører Louise Schack Elholm til Jyllands-Posten.

Lars Klingenberg mener i stedet, at der skal flere kroner på bordet.

- Vi mener, at madordningen er underfinansieret og hastet igennem, uden at man vidste, hvor stort et projekt det var. Det koster mange penge at etablere, og der har beslutningstagerne fejlet. Man har ikke set på, hvad det koster kommunerne at gennemføre madordningen, siger Lars Klingenberg.

Også kommunerne skyder Venstres forslag ned om, at forældrebestyrelser skal afgøre, om en institution skal med i madordning eller ej.

 

2,282,643 Unikke besg