19 March 2019 07:29:18
Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Artikel Søndagsavisen 28. januar 2010

Forældre vilde med madordning

Politikerne har gjort madordningen frivillig. Det havde de ikke behøvet: Forældrene har nemlig fået smag for den.

29. januar 2010 13:37

Af JENS AAGAARD, jaa@sondagsavisen.dk STIG NISSEN, swn@sondagsavisen.dk

Regeringen behøver ikke være bange for sin egen skygge.

Langt de fleste forældre er nemlig vilde med ordningen. Det viser en undersøgelse, som Interesearch har foretaget for Søndagsavisen blandt forældre med børn i daginstitution.

Mere end 68 procent af de adspurgte er meget eller rimeligt tilfredse med ordningen, mens kun 19 procent er utilfredse.

- Det er positivt, at forældrene har taget så godt imod ordningen, lyder det fra Lars Klingenberg, der er formand for Forældrenes Landsforening.

Få forældre sænker ordning

Det sidste madordningen havde brug for, var politikere, der stod i kø for at kritisere den, mener han.

- Den havde brug for, at de rettede op på de fejl og mangler, der var, siger Lars Kligenberg.

Også hos BUPL er man skuffet over regeringen, som nu har ændret ordningen til glæde for blot syv procent af forældrene - dem, der gerne selv vil smøre madpakke.

- Den skepsis, der har været fremme mod madordningen, er repræsenteret af forældre, der selv laver udmærkede madpakker til deres børn.

- Vi har ikke hørt så meget til de stemmer, der har brug for den håndsrækning, som madordningen jo er, siger formand i BUPL, Henning Pedersen.

Fjerner noget godt

BUPL-formanden er også rystet over regeringens pludselige kovending.

- Når langt hovedparten af forældrene er tilfredse med ordningen, er det jo en vindersag. Hvorfor holder de ikke fast i den og sørger for, at alle bliver tilfredse med den?, spørger Henning Pedersen.

Nu bliver det forældrebestyr-elsen i den enkelte institution, der skal bestemme, om institutionen skal have ordningen eller ej.

Og det er en rigtig dårlig ide, mener Forældrenes Landsforening.

Det er nemlig typisk de ressourcestærke forældre, der sidder i bestyrelserne. Og de kan både finde ud af at smøre sunde madpakker og har tid til at gøre det selv.

- Dem, der påberåber sig frivilligheden, er også dem, der kommer til at tvinge madordningen væk fra de forældre, der har gavn af den, siger formand Lars Klingenberg.

- Hvis ordningen kollapser nu, og det tror jeg, at den gør, så har jeg svært ved at se en national ordning igen, fordi der ikke er nogen politikere, der vil røre den med en ildtang, siger han.

Ny ordning bliver ikke ændret

Socialminister Karen Ellemann (V) er dog noget mere optimistisk.

- Den fleksible madordning er en rigtig, rigtig god ting, og den bliver ikke ændret mere på grund af forældreprotester, siger hun.

- Manglen på fleksibilitet trak tæppet væk under den oprindelige ordning. Nu skal forældrene betale, hvad maden koster.

- Det giver fokus på kvaliteten af produktet. Samtidig kan institutionernes forældrebestyrelser fravælge ordningen, hvis de ikke vil have den, fortsætter hun.

Ender man så ikke med, at de svage børn bliver taberne - dem, man ellers ville hjælpe?

- Nej. Vi skal selvfølgelig stadig sikre de svage børn. Derfor har kommunalbestyr-elserne nu fået mulighed for, at de kan omstøde en afgørelse i forældrebestyrelsen, hvis lokalpolitikerne mener, at en institution skal have en madordning af sociale og sundhedsmæssige hensyn.

Kommer der flere ændringer?

- Nej. Der ligger en klokkeklar opbakning fra forligspartierne. Lad os se om to år. Så er jeg sikker på, at alle synes, det er en rigtig god ordning, siger Karen Ellemann.
2,318,546 Unikke besg