Vi arbejder for

Børn og unge har ret til at trives i deres dag- og fritidstilbud

Vi har i de seneste år registreret at flere og flere børn og unge mistrives. Vi ser nye kategorier af udsathed, og de problemer, som flere børn og unge oplever, er af en mere alvorlig og livsgennemgribende karakter end tidligere. forældrene fortæller det, det pædagogiske personale ser det og statistikkerne dokumenterer det. 

Styrk almenområdet til gavn for alle børn 

Børn og unges problemer vokser sig større uden den rette hjælp i tide. I FOLA tror vi på, at børn og unges mistrivsel i langt højere grad skal forebygges med pædagogik end symptombehandles med psykologi. I FOLA arbejder vi derfor for, at kvaliteten i landets dag- og fritidsinstitutioner er i top. Der skal være en tilstrækkelig god normering, en dygtig ledelse og en hverdag med nærværende voksenkontakt, aktiviteter og muligheder, som stimulerer det enkelte barns og unge menneskes nysgerrighed. Der skal være nem og lige adgang til sunde, stærke fællesskaber, så alle børn og unge oplever at høre til. Og når barnet eller den unge har behov for hjælp skal ventetiden til PPR være kortere, og adgangen til hjælp og støtte skal være nemmere at agere i - også for forældrene.  

Vi står i en historisk stor mistrivselskrise grundet besparelser 

I august 2022 rejste 1000 PPR-psykologer problematikken i et åbent brev. Senere har flere tusinde lærere og pædagoger bakket op. Der er bred enighed hele vejen rundt: Årsagen til mistrivslen blandt børn og unge skal i høj grad findes i de utilstrækkelige vilkår og rammer, som vi byder vores børn og unge ude i landets institutioner og skoler. Børne- og ungepsykiatrien har meldt ud, at de modtager børn med belastningsskader forårsaget af at have gået i dagtilbud eller en SFO uden tilstrækkelige ressourcer. 

Som landsorganisation for forældre til børn i dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO og klub, har vi igen og igen advaret mod konsekvenserne af nedskæringer på vores børns institutioner. Nu står vi i det, vi frygtede – en landsdækkende epidemi af mistrivsel blandt vores børn og unge. Deres trivsel er nu så dårligt, at det ikke kan håndteres i de almene institutioner. Børn og unges mistrivsel har skabt et pres på de særlige hjælpefunktioner i PPR og psykiatrien blandt andet. Situationen er så alvorlig, at der ikke er ressourcer til at tage sig af alle dem, der har brug for hjælp. Ventelisterne er lange, og mens familierne venter på hjælp, bliver børnenes mistrivsel forværret. Derfor skal Christiansborg både investere i at forebygge gennem et styrket almenområde og i form af behandling, især i form af flere psykologer til børn i kommunerne.  
 

Normeringers betydning for trivsel 

Når der hverken er nok omsorg, nærvær og ikke mindst pædagoger eller pædagogiske assistenter, bliver børn nervøse og ængstelige. Den uro tager de med sig videre i livet og ind i skolen. I skolen er forventningspresset højt, og igen møder de alt for få voksne, som hjælper og støtter. Fritidsinstitutionerne har potentiale til at være et pusterum og et sted, hvor der kan arbejdes pædagogisk på at skabe trivsel, men også her møder de utilstrækkelige normeringer. Det samme gælder i klubben, hvis de altså er så ’heldige’, at der er en klub, idet mange klubtilbud er blevet sparet væk over tid. Med ingen tilbud eller tilbud af lav kvalitet, går børn og unge går hjem til en skærm og passer sig selv.  

Børn og unge viser tegn på mistrivsel meget forskelligt, og årsagerne til mistrivsel kan være mange. Selvom det er det enkelte barn, der reagerer, skal vi også altid søge årsagen i børn og unges miljø. Når vi fokuserer på individet, risikerer vi at fjerne opmærksomheden fra alvorlige problemer i den kontekst, som barnet og den unge lever i. 

Almenområdet skal forebygge - ikke nedskæres 

Vi skal erkende, at mistrivslen forekommer, fordi vi har forsømt almenområdet. Kvalitet betyder, at det pædagogiske personale har mulighed for at skabe den tryghed og det overskud, der skal til, for at børn og unge lærer at hjælpe sig selv og hinanden igennem livet. Derfor er det også en katastrofe, at kommunerne kanaliserer penge fra almenområdet til specialområdet, hvilket sker mange steder lige nu, fordi specialområdet ikke fik tildelt midler i kommuneaftalen i 2021.

Ud fra et økonomisk perspektiv må vi konstatere, at den manglende rettidige omsorg er blevet en stor omkostning for kommuner såvel som for familier. Behovet for en økonomiske håndsrækning til PPR, psykiatrisk hjælp, specialfunktioner og specialinstitutioner er akut, og pengene skal findes.  

Alle børn har ret til tryghed og trivsel. Det er et samfundsansvar at sikre det. 

FOLA ARBEJDER DERFOR FOR AT SIKRE BØRN- OG UNGES TRIVSEL
VED AT SÆTTE FOKUS PÅ:

Behovet for en national handleplan

• FOLA opfordrer til, at vi i Danmark vedtager en national handleplan, der skal forebygge psykisk mistrivsel blandt børn og unge. En national handelplan mod psykisk mistrivsel  skal have fokus på at sikre bedre rammer for børns liv i institutionerne.

Dagtilbud skal løftes for at kunne løfte børnene

• Positive fællesskaber i daginstitutionen: styrk normeringer, ledelse og faglighed i daginstitutioner.  
• At beslutninger på daginstitutionsområdet skal altid vægte trivsel, børneperspektiv og deltagelse i fællesskaber.
• At styrke samarbejdet mellem skole, forældre og pædagoger når behovet for senere skolestart skal vurderes
• Et stop for tidlig SFO som en spareøvelse - normeringen skal følge barnets alder.

Fritidstilbud 

• Alle skal have et sted at gå hen efter skole – både SFO og klub.
• Meningsfulde fællesskaber i fritidslivet skal være i fokus.
• Styrk normeringen, ledelse og faglighed – det vil give højere kvalitet.

Helhedssyn gennem barnets opvækst i vores velfærdssystem

• Det er afgørende at vi tænker i et helhedsperspektiv, som sikrer at børn og unge fra 0-18 år mødes af et system, som de trives i og som tager hensyn både til individet og til fællesskabet.
• Overgangene skal gøres trygge og sammenhængskraften skal være tydelig.  

Specialindsatser for de børn der har behov

• Et styrket samarbejde mellem institutioner og PPR, som sikrer at der ikke opstår et entydigt individfokus, men at der også arbejdes med de rammer som børn og unge indgår i. 
• Fasthold et fokus på specialområdet som et område, der kræver en særlig uddannelse og ekspertise. 

Når institutioner rummer mere end 100 børn er de blevet for store

Vi har i efterhånden mange år set en tendens til, at nybyggede dagtilbud bliver større og større, at små enheder lægges sammen og at de mindste enheder lukkes ned. "Gevinsten" er at høste stordriftsfordele, men her skal kommunerne være yderst varsomme. Sætter man børnenes trivsel på spil, er der intet vundet på den lange bane. Stordriftsfordelene kan nemt risikere at blive opvejet af de problemer, der følger med, hvis kvaliteten daler, hvilket er en reel risiko.

I FOLA definerer vi en institution som ’stor’, når der er 100 børn eller derover, hvilket knytter sig til Danmarks Pædagogiske Universitets (DPU) definition. I store enheder ser vi desværre, at børn nemmere bliver glemt og overset, fordi miljøet bliver uoverskueligt og diffust, hvilket gør det svært at skabe tryghed og etablere den afgørende nære tilknytning mellem børnene og til de ansatte. Vi ser også en udpræget tendens til, at den pædagogiske ledelse kommer længere væk fra de ansatte, og at man i højere grad accepterer udskiftninger blandt børn og personale, fordi det er de færreste, der kender hinanden.

Hvad er faren ved store institutioner?

Når kommunerne etablerer store institutioner, så skal de være veltilrettelagte og velorganiserede. Arkitekturen skal tænkes sammen med en pædagogisk strategi, som tænker i ro og tryghed for alle børn. Det skal nemlig være muligt at opdele de store institutioner i små enheder; ofte omtalt som ”det små i det store”. Vi ved, at det er afgørende for kvaliteten i dagtilbud med god ledelse, overskuelige gruppestørrelser, god plads, god normering og veluddannet personale. Det gælder også i de store institutioner, men det kræver en større indsats at få det etableret.

Forældre, der har børn i store institutioner, skal en kommune også være opmærksomme på. Det er afgørende for samarbejdet, at forældrene ikke føler sig fremmedgjorte. De skal føle sig velkomne, velkendte. Forældrene skal også gives gode muligheder for at lære hinanden at kende, så de kan støtte deres børns relationer. Forældrene skal opleve sig som del af en forældregruppe, som tager medansvar for dagligdagen i institutionen. Afslutningsvis skal man også sikre, at forældrene har de samme vilkår, som i de mindre institutioner, for at få indflydelse på dagtilbuddets virke igennem arbejdet i råd og bestyrelser.

Opmærksomhedspunkter ved store institutioner

• Når den pædagogiske ledelse kommer langt væk fra personalet og personalets hverdag, må der vurderes, hvilke kvaliteter det har og hvordan den pædagogiske ledelse understøtter børnenes behov og interesser bedst
• Udskiftning blandt børn og personale er oftest mere acceptabelt i store vuggestuer og børnehaver, men det skaber utryghed og usikkerhed; også hos børnene
• Vær tydelig omkring den pædagogiske strategi og hvordan arkitekturen understøtter den pædagogiske strategi
• Det kræver en indsats i store vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner at få etableret kvalitet i dagtilbuddet på alle kvalitetsparametre
• Husk forældresamarbejdet, også i de små hverdagssituationer

FOLA ARBEJDER DERFOR FOR ET MAX FOR STORE INSTITUTIONER
VED AT SÆTTE FOKUS PÅ:

• At en leder må maks have 14 medarbejdere under sig
• At vuggestuegrupper på maks 10 børn
• At børnehavegrupper på maks 20 børn
• Min. 4 kvadratmeter på stuen pr barn
• Ingen nye institutioner med over 100 børn

FOLA’s afsæt er, at børnehaver, vuggestuer og integrerede institutioner skal bygges, etableres og drives med børnenes bedste for øje uanset størrelsen. Hvis kommunen lykkes med at fastholde alle kvalitetsparametre, så kan det gode børneliv også blomstre i et stort dagtilbud, dog på maks 100 børn.

Når børn bliver syge, mangler vi rettigheder til at passe dem

I Danmark er der ingen lovgivning, der sikrer, at forældre kan være hjemme og passe deres børn, når de er ramt af sygdom. Det er kun forældre, som er dækket ved en overenskomst eller af en særlig virksomhedsaftale, der er sikret. Dette er oftest kun i et vist og meget begrænset omfang, og de typiske aftaler giver ret til pasning i én eller max to dage, mens der i andre tilfælde gives 3 timer til at finde anden pasning. Forældre uden aftaler risikerer fyring, tilbageholdelse af løn eller tvungen brug af ferie.

Derfor vil FOLA arbejde for, at alle børnefamilier får ret til at gå hjemme med syge børn under hele sygeperioden ved akut opstået almen sygdom. Det skal være en ret for børn at have mor, far eller medmor omkring sig, når de er syge med influenza, forkølelse, feber o.l.

Dagtilbuddene presses, når forældrene presses

De dårlige vilkår for børnefamilier på dette område fører til, at der dagligt bliver afleveret syge børn i børnehaver og vuggestuer. Det betyder selvsagt høj smitterisiko for både børn og voksne, også personalet i vores dagtilbud. Højt sygefravær blandt de ansatte påvirker kvaliteten i dagtilbuddene, fordi sygefravær presser normeringerne, da der kun sjældent er et tilstrækkeligt vikarbudget. Det betyder, at der vil være færre ansatte til at passe på børnene og det er også stressende. I FOLA har vi i 2023 lavet en rundspørge balndt forældre som bekræfter, at syge børn kommer af sted, fordi vilkårene for at holde dem hjemme til de er raske, ikke findes i alle familier. Se hovedoverskrifterne fra vores undersøgelse her:

Ret til barn syg er en samfundsøkonomisk gevinst

Det er velunderbygget, at vi, ved at sikre forældre ret til barn syg, vil afstresse forældrene, som i højere grad vil kunne holde deres syge børn hjemme i de dage, hvor barnets almen tilstand er dårligt eller på anden vis udgør en væsentlig smitterisiko i en børnehave eller vuggestue. Eftersom denne ret til barn syg vil reducere smitterisikoen, vil vi også se færre afholdte barns sygedage. Ved at indføre rettigheden til forældrene vil det tilmed også kunne spare kommunerne for de tårnhøje udgifter til sygefravær blandt det pædagogiske personale. Alt i alt vil vi med en tilstrækkelig lovgivning på dette område generelt mindske sygefravær i samfundet, hvilket på flere niveauer vil være sundt for samfundsøkonomien.

Udover den økonomiske gevinst, så er det væsentligste grund for at lovgive på dette område, at det er bedst for vores børns trivsel og tryghed, at de kan være hjemme sammen med os, deres forældre eller primære omsorgspersoner, når de er syge. Det burde være en lovfastlagt børnerettighed, at børn har ret til forældreomsorg ved akut opstået sygdom. Ved at lade lovgivningen knytte an til barnet, da ændrer vi det, der for nuværende er en arbejdsmarkedssag, til at være en børneret.

Løsningen på barn syg, findes hos vores nabolande

Vores nabolande har sikret forældrene ved lov, når det gælder pasning af syge børn. I Norge og Tyskland har forældre ret til et vist antal dage per barn pr. år. Sverige er længst fremme på den familiepolitiske front, og det er derfor også Sverige, som FOLA anbefaler, at politikerne skæver til.
I Sverige har hvert barn ret til 120 sygedage årligt (indbefatter også tandlæge- og lægebesøg mv.). Forældrene bruger ordningen i snit 7,8 dag om året og de får udbetalt 80 % af deres løn i perioden. Dog er der et max beløb på. Finansieringen heraf sker gennem en fælles forsikringsordning. Det er også tilfældet i Norge og Tyskland.

Vejledning til forældre med syge børn

Er du i tvivl om, hvornår et barn må komme i børnehave eller vuggestue, så har Sundhedsstyrelsen lavet en vejledning.
Den handler om at begrænse udbredelsen af smitsomme sygdomme i daginstitutioner og skoler m.v. og henvender sig til personale i daginstitutioner og skoler m.v., samt forældre og personale i sundhedsvæsenet.

I vejledningen slår Sundhedsstyrelsen fast, at institutioner og sundhedsvæsen skal overholde gældende regler, men at forudsætningen for, at sygdomme kan undgås i videst muligt omfang, er god hygiejne og at forældrene holder børnene hjemme, når de er syge. FOLAs arbejde for ”Ret til barn syg” vil opfylde det overordnede formål i Sundhedsstyrelsens vejledning. Derfor arbejder FOLA for, at forældre får ret til barn syg, fordi vi gerne vil være med til at stoppe smitten inden den breder sig til de andre børn og personalet i barnets vuggestue eller børnehave.

FOLA ARBEJDER DERFOR FOR RETTEN TIL AT PASSE EGNE SYGE BØRN
VED AT SÆTTE FOKUS PÅ:

• At forældre får ret til at gå hjemme med syge børn uden at kunne blive kaldt på arbejde.
• At ”Ret til barn syg” skal være en børneret, som er til for børn og forældre.
• At børn skal, når de er syge, have ret til, at deres forældre eller andre primære omsorgspersoner passer dem i deres eget hjem.

Se her, hvordan vores budskaber om ret til barn syg har ramt pressen

• Forældede barn syg-regler giver mere sygefravær - Rikke Gade

Tilsyn i dagtilbud er til for børnenes skyld

Som forælder er det noget af en tillidserklæring at aflevere sit barn i et dagtilbud. Vi forventer, at dagtilbuddet fungerer, at vores børn får omsorg og nærvær og at de bliver mødt der, hvor de er. Vores børn skal opleve sig set, hørt og taget alvorligt. Vi forventer, at der er styr på tingene, fordi vi grundlæggende har tillid til systemet. Det mener vi i FOLA, at man som forælder som hovedregel også kan have.

Vi mener samtidig også, at der skal være en form for garanti. Der er også brug for, at institutionerne udvikler sig, så de altid er på højde med situationen og udviklingen i samfundet. Institutionerne skal derfor altid være kritisk konstruktive i tilgangen til deres eget virke. Indimellem er der brug for et blik udefra - et puf, et mindre skub og i helt særlige tilfælde et spark, - eller i hvert fald en nøje tilrettelagt handlingsplan, som der følges helt systematisk op på.

Tilsynet skal hjælpe institutionerne på vej og ikke være en overvågning

Et veltilrettelagt, fagligt og forskningsbaseret tilsyn er afgørende for, at vi forældre kan vide at tingene fungerer. Tilsynet skal gennemføres af konsulenter, som har pædagogfagligheden på plads, samtidig skal konsulenten have et solidt kendskab til strukturen i den kommune, som tilsynet gennemføres i. Tilsynet skal være systematisk og så vidt muligt objektivt. Det er også vigtigt med en hyppighed, som sikrer, at tingene ikke kan nå at køre helt skævt.

Helt afgørende er det at forældrene inddrages i tilsynet, og at der er fuld åbenhed om de forhold, som tilsynet har afdækket. Det skal være en selvfølge, at der følges op på alle tilsyn, som har anmærkninger i forhold til kvaliteten.

For FOLA er det naturligvis også afgørende, at tilsynet ikke detailstyrer, men giver rum til pædagogisk og værdimæssig forskellighed. Et tilsyn må ikke betyde mere kontrol, bureaukrati eller mistillid – tilsynet er til for børnene skyld.

FOLA arbejder for et tilsyn, som kommer hele vejen rundt om forhold i institutionen

Vi anbefaler derfor, at tilsynsmodellerne tilrettelægges, så der inkluderes observationer, vurderinger og målinger, som angår både struktur-, proces- og resultatkvalitet. EVA har udarbejdet en beskrivelse som er brugbar i denne henseende:
- Strukturkvalitet er de forhold, den pædagogiske praksis arbejder indenfor. Det kunne f.eks være fysiske rammer, normering og uddannelse af personalet.
- Proceskvalitet handler om den pædagogiske kvalitet i f.eks. interaktioner mellem børn og voksne og børns sociale og emotionelle udvikling gennem leg og aktiviteter.
- Resultatkvalitet handler om, om børnene bliver skoleparate og udvikler, f.eks sproglige kompetencer af at gå i dagtilbud.

FOLA ARBEJDER DERFOR FOR STYRKEDE TILSYN
VED AT SÆTTE FOKUS PÅ:

At alle dag- og fritidstilbud vurderes ud fra ensartethed, systematik, objektivitet og åbenhed

• Tilsynet skal være observerende, det skal indbefatte både og uplanlagte besøg.
• Tilsynet skal foretages af en uvildig konsulent (ansatte, som ikke er ledere af dagtilbuddet)
• Tilsynet skal foregå ud fra faste parametre
• Tilsynet skal være dialog og tillidsbaseret, men samtidig skal det også være uvildigt og så vidt muligt objektivt. Det skal sikres, at et tilsyn aldrig alene sker i ledelseslinjen.
• Et tilsyn som afdækker forhold, der skal ændres, skal følges op af en nøje tilrettelagt handlingsplan, hvor der er angivet præcise datoer for den videre proces.

Forældre skal være en del af tilsynsprocessen

• Forældrerådet/bestyrelsen skal have mulighed for at deltage i samtaler om tilsynet og de skal udarbejde en udtalelse, som skal vedlægges tilsynet inden den endelige rapport sendes til forvaltningen.
• Et tilsyn bør også orientere sig i forhold til forhold som personalefravær og personaleudskiftning og forældre, som fravælger institutionen, samt eventuelle forældreundersøgelser
• Tilsynsrapporter skal være offentligt tilgængelige.

Et tilsyn ikke altid tilstrækkeligt

Derfor arbejder FOLA også for en telefonlinje i staten, som forældre kan ringe og klage til, når det ikke længere er muligt at komme videre af dialogens vej. Det vil sige, at alle almindelige arbejdsgange skal være afprøvet herunder kontakt til bestyrelsen, henvendelse til ledelse både i institutionen og på forvaltningsniveau inden den statslige mulighed benyttes.