Børn og unge har ret til at trives i deres dag- og fritidstilbud

Vi har i de seneste år registreret at flere og flere børn og unge mistrives. Vi ser nye kategorier af udsathed, og de problemer, som flere børn og unge oplever, er af en mere alvorlig og livsgennemgribende karakter end tidligere. forældrene fortæller det, det pædagogiske personale ser det og statistikkerne dokumenterer det. 

Styrk almenområdet til gavn for alle børn 

Børn og unges problemer vokser sig større uden den rette hjælp i tide. I FOLA tror vi på, at børn og unges mistrivsel i langt højere grad skal forebygges med pædagogik end symptombehandles med psykologi. I FOLA arbejder vi derfor for, at kvaliteten i landets dag- og fritidsinstitutioner er i top. Der skal være en tilstrækkelig god normering, en dygtig ledelse og en hverdag med nærværende voksenkontakt, aktiviteter og muligheder, som stimulerer det enkelte barns og unge menneskes nysgerrighed. Der skal være nem og lige adgang til sunde, stærke fællesskaber, så alle børn og unge oplever at høre til. Og når barnet eller den unge har behov for hjælp skal ventetiden til PPR være kortere, og adgangen til hjælp og støtte skal være nemmere at agere i - også for forældrene.  

Vi står i en historisk stor mistrivselskrise grundet besparelser 

I august 2022 rejste 1000 PPR-psykologer problematikken i et åbent brev. Senere har flere tusinde lærere og pædagoger bakket op. Der er bred enighed hele vejen rundt: Årsagen til mistrivslen blandt børn og unge skal i høj grad findes i de utilstrækkelige vilkår og rammer, som vi byder vores børn og unge ude i landets institutioner og skoler. Børne- og ungepsykiatrien har meldt ud, at de modtager børn med belastningsskader forårsaget af at have gået i dagtilbud eller en SFO uden tilstrækkelige ressourcer. 

Som landsorganisation for forældre til børn i dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO og klub, har vi igen og igen advaret mod konsekvenserne af nedskæringer på vores børns institutioner. Nu står vi i det, vi frygtede – en landsdækkende epidemi af mistrivsel blandt vores børn og unge. Deres trivsel er nu så dårligt, at det ikke kan håndteres i de almene institutioner. Børn og unges mistrivsel har skabt et pres på de særlige hjælpefunktioner i PPR og psykiatrien blandt andet. Situationen er så alvorlig, at der ikke er ressourcer til at tage sig af alle dem, der har brug for hjælp. Ventelisterne er lange, og mens familierne venter på hjælp, bliver børnenes mistrivsel forværret. Derfor skal Christiansborg både investere i at forebygge gennem et styrket almenområde og i form af behandling, især i form af flere psykologer til børn i kommunerne.  
 

Normeringers betydning for trivsel 

Når der hverken er nok omsorg, nærvær og ikke mindst pædagoger eller pædagogiske assistenter, bliver børn nervøse og ængstelige. Den uro tager de med sig videre i livet og ind i skolen. I skolen er forventningspresset højt, og igen møder de alt for få voksne, som hjælper og støtter. Fritidsinstitutionerne har potentiale til at være et pusterum og et sted, hvor der kan arbejdes pædagogisk på at skabe trivsel, men også her møder de utilstrækkelige normeringer. Det samme gælder i klubben, hvis de altså er så ’heldige’, at der er en klub, idet mange klubtilbud er blevet sparet væk over tid. Med ingen tilbud eller tilbud af lav kvalitet, går børn og unge går hjem til en skærm og passer sig selv.  

Børn og unge viser tegn på mistrivsel meget forskelligt, og årsagerne til mistrivsel kan være mange. Selvom det er det enkelte barn, der reagerer, skal vi også altid søge årsagen i børn og unges miljø. Når vi fokuserer på individet, risikerer vi at fjerne opmærksomheden fra alvorlige problemer i den kontekst, som barnet og den unge lever i. 

Almenområdet skal forebygge - ikke nedskæres 

Vi skal erkende, at mistrivslen forekommer, fordi vi har forsømt almenområdet. Kvalitet betyder, at det pædagogiske personale har mulighed for at skabe den tryghed og det overskud, der skal til, for at børn og unge lærer at hjælpe sig selv og hinanden igennem livet. Derfor er det også en katastrofe, at kommunerne kanaliserer penge fra almenområdet til specialområdet, hvilket sker mange steder lige nu, fordi specialområdet ikke fik tildelt midler i kommuneaftalen i 2021.

Ud fra et økonomisk perspektiv må vi konstatere, at den manglende rettidige omsorg er blevet en stor omkostning for kommuner såvel som for familier. Behovet for en økonomiske håndsrækning til PPR, psykiatrisk hjælp, specialfunktioner og specialinstitutioner er akut, og pengene skal findes.  

Alle børn har ret til tryghed og trivsel. Det er et samfundsansvar at sikre det. 

FOLA ARBEJDER DERFOR FOR AT SIKRE BØRN- OG UNGES TRIVSEL
VED AT SÆTTE FOKUS PÅ:

Behovet for en national handleplan

• FOLA opfordrer til, at vi i Danmark vedtager en national handleplan, der skal forebygge psykisk mistrivsel blandt børn og unge. En national handelplan mod psykisk mistrivsel  skal have fokus på at sikre bedre rammer for børns liv i institutionerne.

Dagtilbud skal løftes for at kunne løfte børnene

• Positive fællesskaber i daginstitutionen: styrk normeringer, ledelse og faglighed i daginstitutioner.  
• At beslutninger på daginstitutionsområdet skal altid vægte trivsel, børneperspektiv og deltagelse i fællesskaber.
• At styrke samarbejdet mellem skole, forældre og pædagoger når behovet for senere skolestart skal vurderes
• Et stop for tidlig SFO som en spareøvelse - normeringen skal følge barnets alder.

Fritidstilbud 

• Alle skal have et sted at gå hen efter skole – både SFO og klub.
• Meningsfulde fællesskaber i fritidslivet skal være i fokus.
• Styrk normeringen, ledelse og faglighed – det vil give højere kvalitet.

Helhedssyn gennem barnets opvækst i vores velfærdssystem

• Det er afgørende at vi tænker i et helhedsperspektiv, som sikrer at børn og unge fra 0-18 år mødes af et system, som de trives i og som tager hensyn både til individet og til fællesskabet.
• Overgangene skal gøres trygge og sammenhængskraften skal være tydelig.  

Specialindsatser for de børn der har behov

• Et styrket samarbejde mellem institutioner og PPR, som sikrer at der ikke opstår et entydigt individfokus, men at der også arbejdes med de rammer som børn og unge indgår i. 
• Fasthold et fokus på specialområdet som et område, der kræver en særlig uddannelse og ekspertise.