Det gode samarbejde mellem hjem og institution er af stor betydning for, at børn og deres forældre trives. Men vi ved også at samarbejdet ikke altid er lige til. Når det ikke fungerer, skaber det store frustrationer og forældre føler sig ofte rådvilde og alene.
FOLAs forældretelefon fungerer for mange som et hjælpsomt led i at komme tilbage på sporet i samarbejdet med ens barns vuggestue, dagpleje, børnehave, sfo eller klub.
Det er svært at sige højt
Forældrene der ringer til forældretelefonen, oplever en kæmpe værdi i først og fremmest at blive lyttet til. Ofte har de ikke vendt deres problematik med andre, før de ringer ind. Mange er berøringsangst i forhold til at tale med personalet i institutionen. De er bange for at kommunikationen vil gå skævt og at samarbejdet vil tage skade.
I sidste ende er de nervøse for, om deres utilfredshed kan få direkte konsekvenser for deres barn. Men hvis vi ikke taler sammen, har problemerne tendens til at vokse sig større.
Hvordan vi hjælper forældrene over telefonen
Når forældre kontakter os, har vi derfor en stor opgave i at guide dem til, hvordan de bedst kommunikerer om netop dét der føles svært.
Vi agerer vi som en uvildig part, der anskuer samarbejdsvanskeligheder fra flere vinkler. Vores mål er altid at afhjælpe problemerne inden de udvikler sig til konflikter.
Vi oplever, at vi med faktuel viden og konstruktive råd lykkes med at klæde forældrene på til en mere konstruktiv dialog og mange føler sig mere trygge ved at gå tilbage til personalet.
Hvem ringer til rådgivningen?
Vores telefoniske rådgivning henvender sig overordnet til to målgrupper.
- 75% er forældre som oplever en problematik i forhold til deres eget barn.
- 22% er forældrerepræsentanter fra forældrebestyrelser og forældreråd, der oplever en mere generel problematik i dagtilbuddet
Det ringer forældrene om
Forældre der ringer ind omkring deres eget barn, beretter overordnet set om et svært samarbejde med personalet og/eller ledelsen.
Manglende dialog
Vanskelighederne opstår typisk, når forældrene har svært ved at have en god dialog med personalet omkring en bekymring for deres barn eller en bekymring for den pædagogiske retning i huset. Mange beretter om, at der i det daglige samarbejde er meget lidt plads og tid til dialog. De mangler derfor viden om deres barns hverdag og trivsel og derfor vokser bekymringen.
En oplevelse af at personalet negligerer problemer
Mange har faktisk en oplevelse af, at deres bekymring for deres barn bliver negligeret af personalet. Det er især i situationer, hvor barnet er ked af det ved afleveringer, har mange reaktioner hjemme eller hvor der i børnefællesskabet er børn med en bekymrende adfærd. Her er det altså ikke kun et spørgsmål om, at der ikke er tid til dialog, men at dialogen lukkes ned. Her efterlyser forældrene, at personalet lytter og møder dem ”der, hvor de er”.
I disse tilfælde vejledes forældrene i at tage kontakt til personalet, i at beskrive deres eget ståsted og i at gå i løsningsorienteret dialog. Det handler blandt andet om at forældre opfordres til at tale med de voksne, der er tættest på barnet først, fremfor fx øvre ledelsesled. Nogle situationer bliver også nuanceret for forældrene, fx når personalet har pligt til at holde igen med at tale om et andet barn på stuen. Samtidig har nogle forældre brug for at kende til regler og rettigheder indenfor bl.a. PPR og særlige indsatser, når de har et barn der ikke trives.
En uprofessionel og hård tone
Når der er opstået uenighed mellem forældre og personale, beretter overraskende mange om, at dialogen bliver vanskelig. Helt konkret oplever de, at tonen bliver hård eller at personalet holder op med at tale med dem, have øjenkontakt eller sige godmorgen. Forældre kan godt have svært ved at holde en professionel tone, netop fordi de ikke er professionelle, men er fulde af følelser og bekymringer. Men når personalet hopper med på den vogn og glemmer den professionelle tilgang, så er det meget svært for forældre at rette op på kommunikationen alene.
De føler sig ofte isolerede og ved ikke, hvem de skal trække på, for at komme tilbage i relationen til personalet. De mangler konkrete redskaber til at gå til forældremøder og præsentere deres problematikker på en måde, der inviterer til samarbejde. Her rådgives de til konkrete formuleringer, til hvem de skal kontakte og hvilke kommunikative greb de kan bruge for at løsne den anspændte situation op.
Når tryghedspersonalet mangler
Et andet emne der fortsat fylder meget er hyppige personaleudskiftninger, herunder, opsigelser, sygdom, lav pædagogandel, eller manglende personale. Udskiftningen i personalegruppen gør naturligt nok forældre og børn utrygge og de har brug for viden om hvad man kan forvente sig, hvad der skal til for at situationen vender og hvordan de bedst agerer i en hverdag med manglende tryghedspersonaler.
Det ringer forældrerepræsentanterne om
Når forældrebestyrelser og forældreråd kontakter os, søger de ofte råd om, hvilke rettigheder de har i deres position som repræsentanter samt vejledning i deres arbejdsopgaver i fx principudvikling, madordninger og rammerne for det gode forældresamarbejde.
Svært samarbejde med ledelsen
En meget stor del af forældrerepræsentanterne oplever et svært samarbejde med ledelsen, hvor tilliden efterhånden står på et lille sted. Der er ofte en oplevelse af dårlig ledelse med manglende dialog og åbenhed.
Her oplyses indringeren om, hvad de som bestyrelse har ret til og ikke ret til at vide, samt hvordan de kan gå i dialog med både leder, områdeleder og eventuel forvaltning.
Når der opstår mange opsigelser og sygemeldinger
Oplevelsen af manglende tillid forstærkes, hvis institutionen er ramt af hyppig personaleudskiftning eller personalemangel. Her opstår bekymringer såsom ”er det dårlig ledelse, der gør at huset har mange opsigelser?”. I disse tilfælde arbejder vi med at nuancere forældrerepræsentanternes bekymringer for personalesituationen, holde fokus på børnene og lede dem tilbage ind i samarbejdet med ledelsen. Det er vigtigt at tydeliggøre, hvad deres rolle er og ikke er i forhold til personalesituationer, så forældrene i sidste ende ikke kommer i klemme, fordi de har taget personalesager op, som ikke har hørt hjemme i et bestyrelsesrum. Men samtidig skal de klædes på til hvad de kan gøre og hvilke veje de kan gå når de oplever stor personalemangel i huset.
Kommunale sparetricks
Der er også en hel del henvendelser om, hvordan institutionerne skal forholde sig til kommunale beslutninger og besparelser, fx ved manglende institutionspladser i kommunen, lukning af tilbud, udflytninger etc. Her bliver forældrene oplyst om dagtilbudsloven, og om hvordan de kan råbe politikere op og hvilke beslutninger, der er realistiske at få ændret.
Ring til os
Hver gang vi modtager et opkald fra en forælder, bekræftes vi i, at vores rådgivningslinje i dén grad har sin eksistensberettigelse. Forældre føler sig nemlig ofte alene og i tvivl, når der begynder at opstå udfordringer i deres børns pasningstilbud. Hvis du er interesseret i at vide mere om vores telefoniske rådgivning kan du læse med her.
