Er dit barn startet i institution efter marts 2020? Og hvad har det gjort ved forældrekontakten i dagligdagen?
“Jeg har aldrig sat mine ben på min datters stue”
Man vist roligt kalde jeres familie for ‘Generation Corona’. Der er nemlig hele årgange af børn og forældre, hvis ilddåb i institutionslivet er sket med sprit, afstand og afleveringer ved lågen ind til legepladsen. Det er en stor omvæltning for alle forældre at starte deres barn op i vuggestue, dagpleje eller børnehave - og når det sker midt i en verdens omspændende pandemi, så gør det kun overgangen til dagtilbudsverden mere fremmedartet. Sådan her lyder det fra en række forældre som er startet op under nedlukningerne:
"Jeg har aldrig sat ben på min datters stue - hendes vuggestuetid er næsten slut"
“Min søn havde gået i vuggestue i 4 måneder, da jeg for første gang kunne tage mundbindet af og personalet kunne se, hvordan jeg egentlig så ud”
“Jeg har haft mit barn i institution siden maj 2019 og i de to år har vi aldrig været til et forældremøde”
“Alle forældrearrangementer har været aflyst i al den tid min pige har gået i vuggestue, så vi kender ikke rigtigt de andre forældre”
Hvordan indfører man en forældrekontakt, der er blevet sprittet væk?
For de forældre der har haft børn i dagtilbud inden pandemien, er der minder om at hente sit barn på stuen og se hvad de har formet i modellervoks, at deltage i forældrekaffe og at hænge ud på legepladsen og se sit barn lege færdig, mens du taler med de voksne om, hvordan dagen har været.
Men for de forældre der aldrig har oplevet, hvilken grad af forældredeltagelse der var før corona, virker det billede meget langt væk. For selvom vi nu må komme indenfor igen, er det svært at få genopbygget den kultur for forældreinddragelse, som har været sat på pause i to år. Og kan og skal man genindføre forældrekontakten, som den så ud før?
Restriktionerne der blev permanente
I dagtilbuddene er de enormt glade for endelig at kunne invitere forældrene ind i huset igen og sige hej og farvel uden mundbind. Men mange steder er man også glade for at forældrene ikke kommer helt ind på stuerne, når de henter og afleverer. Erfaringen fra coronaperioden har nemlig vist, at det skaber mere ro for børnene og at deres leg ikke bliver forstyrret af forældre der kommer og går.
Det sidste vi forældre ønsker er at støje og være til gene for vores børn. Så mange steder har vi forældre stiltiende accepteret de restriktioner, som blev hængende.
Vi bliver stående i garderoben og vinker farvel, uden at krydse den usynlige grænse, for vi vil gerne bakke op om det pædagogiske læringsrum der foregår på blå stue.
Men hvad koster det så i forældrekontakten, at vi bliver stående udenfor?
For noget koster det - også selvom fordelene er nemme at få øje på. Et af de steder vi mærker konsekvensen af den nye usynlige grænse, er i den daglige forældrekontakt. I en undersøgelse af tænketanken DEA, udtaler knap 80% af forældre, at den vigtigste information de får om deres barn er gennem den uformelle garderobesnak. Ikke gennem AULA, forældremøder, dagbøger eller telefonopkald. Nej, den vaskeægte ansigt-til-ansigt model, er faktisk den som næsten alle forældre synes er mest udbytterig. Og netop den model bliver sat på prøve, når man samtidig arbejder med at holde forældrene væk fra stuerne.
Den tætte forældrekontakt er i barnets bedste interesse
Det kræver en ekstra indsats fra personale og forældre at skabe rum for ‘garderobesnakken’, når vi ikke længere kommer med ind i børnenes univers. Det kræver at den voksne rejser sig fra en leg med børnene for at overlevere dagens gang til Emils mor. Altså skal den voksne vurdere hvad der er vigtigst – legen eller garderobesnakken. Og sidstnævnte bliver oftere og oftere nedprioriteret. Ikke af ond vilje, men som konsekvens af vi forældre ikke længere kommer indenfor.
Og hvis du så er ‘generation corona-forælder’, så har du heller aldrig prøvet andet, og har derfor også sværere ved at få øje på det manglende forældresamarbejde.
274 gange forældre
Men forældresamarbejdet er vigtigt. Det er faktisk så vigtigt at ordet forældre er nævnt hele 274 gange i dagtilbudsloven – og bevares, det er også en lang lov. Men det vidner om at vi forældre bliver nødt til at blive indtænkt i dagtilbuddene.
Vores børn trives utvivlsomt bedst, når der er en løbende dialog mellem de voksne der passer på dem - altså os forældre og vores engagerede, pædagogiske personale.
Det stiller krav til en nytænkning af forældresamarbejdet, når man tegner en usynlig grænse
Derfor skal vi ikke blot acceptere, at vi nu får mindre information om vores børns hverdag og trivsel. I den pædagogiske virkelighed er det en konstant prioritering af den voksnes sparsomme minutter, fordi de er pressede og har travlt. Men vi skal finde minutterne til at fortælle om Emils dag. For det betyder noget for Emil.
Så hvis du oplever, at du mangler kontakt til dit barns voksne, så skal I tale om hvordan I løser det.
- Anerkend at de voksne står i en svær situation, og hold samtidig fast i at dialogen er vigtig og at der skal findes tid og rum for det.
- Tal med de voksne på stuen om der er noget i det daglige, I kan ændre på - måske har de typisk bedre tid til at overlevere et kvarter før eller efter, der hvor du plejer at hente. Så kan du rykke det lidt?
- Brug forældrebestyrelsen eller forældrerådet. De kan være med til at udvikle principper for den gode forældredialog og det tætte forældresamarbejde i institutionen.
- Husk at den usynlige grænse ikke længere handler om en samfundskritisk sygdom, men om et pædagogisk princip for stuen. Tal derfor om hvornår I gerne må gå ind på stuen, fx hvis dit barn har en særlig svær aflevering. Vi bliver nødt til at italesætte det meget tydeligt!
Hjælp til samarbejdet
FOLAs forældrerådgivning står klar hver uge til at svare på spørgsmål om livet i vuggestue, dagpleje og børnehave.
Ring på 7370 7379, 9.30-13.30 hver mandag, tirsdag, torsdag og fredag.
