Sammen med Skole og Forældre havde vi i sidste uge arrangeret onlineforedrag om skoleparathed. Et emne vi går til i største respekt, for i virkeligheden burde børn ikke være skoleparate, men skolen bør være børneparat, som forsker Erik Sigsgaard udtrykker det.  Men denne aften var rettet mod os forældre og ikke skolen, så fokus var på den tvivl, vi kan have, og hvad vi gør med den. Der var med andre ord fokus på konkrete værktøjer til forældrene. Både hvordan vi selv kan vurdere, hvordan vi går i dialog med børnehaven, og hvordan vi selv kan hjælpe på vej.

Det var Familievejleder Christina Drachmann, der stod for aftenens oplæg, og nedenunder vil de væsentligste pointer og værktøjer fremgå.

Til sidst kommer der en gennemgang af dine rettigheder som forældre.

Skal - skal ikke?

Det er ok at være i tvivl.  Det er der mange, der er, og det at starte i skole ER et kæmpeskridt. Den frie leg erstattes af mange timers skoleskema. Nogen børn har brug for et ekstra år i børnehaven, mens andre derimod profiterer rigtig godt af at blive mødt med andre krav. Christina Drachmann anbefaler, at I kan tage jeres tvivl med til børnehaven og bede om et møde.  Børnehaven vurderer hvert år mange børn, og har stor erfaring. De er gode at læne sig op ad. I de fleste kommuner tager man beslutningen om, hvorvidt børn skal skoleudsættes eller ej, i november. Hvis I sammen med kommunen beslutter, at jeres barn skal blive i børnehaven, skal der udarbejdes en handlingsplan for, hvad der skal ske igennem det næste år i børnehaven på baggrund af begrundelsen af skoleudsættelsen. Husk, at uanset beslutningen, så vil der næsten altid være plads til at gøre beslutningen om. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan det gøres. Ring eventuelt til vores forældrerådgivning og hør mere.

Hvad kan man selv gøre som forældre?

Christina Drachmann understreger at tal, bogstaver og former er lærerne dygtige til at lære vores børn. Dér hvor vi kan hjælpe vores børn godt på vej, er i deres sociale og følelsesmæssige udvikling, for i skolegården er der langt flere børn og færre voksne, og det stiller krav til vores børns sociale og følelsesmæssige kompetencer.

Hun  peger på nogle kompetencer eller tegn, man som forældre kan kigge efter: Kan barnet indgå i en dialog og lytte på andre? Vente på tur? Give udtryk for sine følelser? Kan barnet holde til, at legen flytter sig hen i en retning, som barnet ikke selv har bestemt? Og kan det omvendt holde fast på sin egen vilje ind imellem? Kort sagt, kan barnet forhandle sin leg med respekt for sig selv og andre?  Har dit barn tro på og tillid til at det kan få hjælp af de voksne? Og har dit barn positive erfaringer med at hjælpen og trøsten for de voksne, er forløsende, således at dit barn kan komme tilbage i legen igen?   Hvis I kan svare ja til det, så er barnet ved at være klar til de krav, som det møder i skolelivet.  Christina Drachmann pointerer, at det hele ikke behøver at være på plads endnu, men hvis man ser bidder af det, så er man godt på vej.

Hvis dit barn er udfordret i forhold til en dialog og til at lytte, så kan et værktøj være at vise barnet med hele dit kropssprog at du lytter, når det taler. Læg kartoffelskrælleren, eller hvad du er i gang med, drej kroppen, hold øjenkontakten og kig på barnet, når det siger noget til dig. På den måde viser du, at du lytter, og på den måde viser barnet, hvordan en dialog foregår. Du kan også sætte handling og ord på: ” Jeg bliver glad, når du lytter til mig nu”. Hvis dit barn har svært ved at ”forhandle legen” kan du hjælpe på vej ved lige præcis at gøre dette, når I er sammen.

Når dit barn følelsesmæssige reagerer, ved at blive sur, ked af det, forskrækket, skuffet eller andet, kan du hjælpe det godt på vej, ved at blive klogere på sig selv. Christina Drachmann anbefaler at du som forældre, kan sætte ord på barnets følelser: ”Jeg kan se du bliver sur/glad/ ked af det”. Når du gør det, hjælper det dit barn til at forstå sit eget følelsesregister og til at genkende det en anden gang, hvor du ikke er i nærheden - F.eks. i skolen. At kunne sætte ord på sine følelser, gør det langt nemmere for andre at forstå og samarbejde med dit barn.

Det er også meget hjælpsomt for dit barn, at give det positive erfaringer med, at kunne ”komme videre/tilbage” til legen, efter en konflikt. Det er nemlig også vigtigt at kunne i skolen – og i livet generelt. Når barnet bliver frustreret over at en leg med andre børn (eksempelvis søskende) ikke gik som han/hun gerne ville, kan du hjælpe ved at trøste og når der er ro på igen, tilbyde din hjælp til at komme med i legen, så får dit barn oplevelsen af at man kan være meget uenig og alligevel komme igen og finde hinanden igen. Også det skal bruges i skolesammenhæng.

En sidste opfordring fra Christina Drachmann er at kigge sig rundt omkring - er der andre skole i området? Måske er det ikke distriktskolen, der er den bedste til jeres familie. Når det er sagt, så understreger hun, at det for mange børn er en kæmpe gevinst, hvis det er muligt at følges med nogen børn, de kender i forvejen. Der er mange behov og overvejelser, der skal gøres, og det er forældrene, der gør det allerbedst – i samarbejde med de andre, der kender dit barn.

Hvem bestemmer i sidste ende?

Hvis I ikke er enige med børnehaven, så er det bedste råd at give plads til uenigheden i første omgang. Det vil sige at have fokus på, at dialogen er nysgerrig og åben, og at I åbent taler om, hvor I ikke er enige. Hvis I ikke ønsker skoleudsættelse, men børnehaven anbefaler det, så er beslutningen i sidste ende jeres. Det kræver i hvert fald jeres samtykke at skoleudsætte.

Det er lidt anderledes, hvis I ønsker skoleudsættelse, men kommunen ikke ser et behov. Som forældre kommer I langt med jeres mening og fastholdelse, og alle kommuner vil som udgangspunkt lægge stor vægt på forældrenes mening, men i sidste ende er det kommunen (ofte skolelederen på dit barns distriktskole), der bestemmer, om skoleudsættelse bevilges. Det er ikke en beslutning, der kan ankes. FOLA arbejder for, at forældrene som minimum kan klage over afgørelsen, men ser gerne at forældrenes mening tillægges mere juridisk vægt i den endelige afgørelse. Begge veje. Se eksempelvis Aarhus Kommune, der netop tager initiativ til at give forældrene mere beslutningskompetence

Det er vigtigt for os at understrege, at i langt de fleste tilfælde finder man fælles fodslag, men når det ikke sker, eller hvis vejen derhen er besværlig, kan du altid tage fat i Skole og Forældres Forældrerådgivning eller i FOLAs forældrerådgivning. Begge steder foregår rådgivningen anonymt.

Kilder:

Christina Drachmann, familievejleder

Forskningsprojekt, om koncentration i skolen, af Anja Hvidtfeldt Stanek, Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, 2018

Pernille Roug, Marte Meo i praksis, bedre samspil ved egen kraft, Hans Reitzel forlag 2002             

Børne og undervisningsministeriet

Afleveringen og afhentning i døren, er blevet hverdag flere steder i landet. Først fordi det var nødvendigt og stadig er pga. corona, men i FOLAs forældrerådgivning og i vores bagland  hører vi om flere steder, hvor det indføres som normal praksis. Senest i Egedal kommune, hvor Familieudvalget lægger op til at det skal være almindelig praksis- også efter corona. Dette gør de uden for alvor og tænke over konsekvenserne for forældresamarbejdet - og det er et stort problem.  

Behovet er forståeligt

Vi genkender problemerne. Vi hører det igen og igen, når vi er i dialog med forældre eller er i daginstitutionerne;  Vi forældre kan ind i mellem have svært ved at finde vores plads i institutionen. Vi bliver måske hængende for længe i døren, fordi vi ikke vil forstyrre på stuen, men heller ikke ved hvor vi må være eller om vi skal gå,  og kommer derfor til at fylde for meget i en hverdag – stik mod hensigten.  Omvendt oplever pædagogisk personale, at det er svært at få os ”anvist” rigtigt. De er måske heller ikke internt enige om hvad der skal ske. Der er ingen tvivl om, at forskellige corona-tiltag har åbnet øjnene op for hvor meget værdi, der er i tydelighed. En tydelighed, der kommer blandt andet kommer til udtryk ved afleveringer ved lågen. Vi er helt enig i at denne tydelighed er værd at bygge videre på og at forventninger til hinanden skal dyrkes og udfoldes. En pointe, som altid er central, når FOLA eksempelvis er ude og afvikle forældremøder, hvor vi ofte slutter af med at lave fælles aftaler mellem forældre og personale.  Tydeligheden skal findes i institutionen, så det passer til den enkelte institution- ikke i et byråd.

Det er en farlig vej 

At afleveringen kun foregår i døren med en personale, kan altså have mange fordele, men det har også mange ulemper. En af dem er, at det mere uformelle forældresamarbejdet kan ryge og al samarbejde mellem hjem og institution bliver enten digitalt kommunikation eller til de formelle møder. Den daglige dialog er ofte limen, der skaber tillid og forståelse for hinanden. I en undersøgelse FOLA lavede i efteråret 2019 påpegede halvdelen af forældrene( 760 deltager), at det allerede dengang, var svært at få viden om barnets dag og at videregive info til personalet i hente-bringesituation. Dialogen skal ikke presses mere. 

Ingen snuptagsløsninger

Samarbejde mellem hjem og institution er hverken er til for forældrene eller personalet, men for at børnene oplever sammenhæng. Der er en del forskning der understreger, at forældresamarbejdet er centralt i forhold til at skabe daginstitutioner med høj kvalitet. Selvom vi forældre måske ind i mellem er uvidende og besværlige, er det indsatsen værd. 

FOLA har derfor 2 store ønsker inden kommunalbestyrelser landet over beslutter, at alle børn skal sluses ind og ud af hverdagen i institutionerne: 

• Lad det være op til den enkelte institution. Der kan være mange gode grunde til at det lige præcis i en bestemt institution er den rigtige måde at gøre det på. Den beslutning tages bedst lokalt
• og uanset husk at inddrage forældrene i form af bestyrelse og forældreråd. På den måde kvalificeres beslutningen allerbedst. Vi vil jo det samme. Gode dage for vores unger. 

Husk du kan ringe til os på forældrerådgivningen på 73707379, hvis du har spørgsmål om hvordan det foregår i din kommune. 

Pressemeddelelse fra FOLA

Forældre og ansatte slår ’minimumsnormeringsring’ om Christiansborg

BUPL Hovedstaden, BUPL Storkøbenhavn, LFS og FOLA slår 6. okt. kl. 16.00 ring om Christiansborg for at minde politikerne om, at vi endnu ikke er i mål med minimumsnormeringerne.

I de kommende finanslovsforhandlinger skal regeringen og støttepartierne blive enige om, om de afsatte midler skal fremrykkes. Men en fremrykning gør det ikke alene. Organisationerne insisterer på, at der skal flere midler på bordet. I organisationerne er man bekymrede over, at flere og flere børn mistrives. Bekymringen for børn og unges trivsel deler organisationerne med KL (Kommunernes Landsorganisation), som på topmødet i januar også påpegede, at kommunerne har oplevet en kraftig stigning i psykisk syge unge og børn. Organisationerne håber, at de med ’minimumsnormeringsringen’ får mindet politikerne om, at det er alvorligt og at det haster.

”Vi går på gaden sammen, fordi det haster. Vi vil gerne i fællesskab minde støttepartierne om at holde regeringen fast på, at vi skal have indført minimumsnormeringer i alle landets institutioner – og gerne før 2025. Det er nu at slaget står, det er nu der forhandles finanslov. Vi har ikke råd til at tabe børn på gulvet,” siger Signe Nielsen, Formand for FOLA.

Tvivlerne burde pakke sammen, mener man i FOLA. Corona har bevist det, som forældre og ansatte har sagt i mange år, gode normeringer og trivsel hænger sammen.

”Vi har lige været der her under corona, hvor børnene blev opdelt i små grupper, og der var langt flere voksne. Trivsel steg markant. Det burde være et wake Up Call for alle – også for de, som vitterligt tror, at man kan komme uden om, at det vigtigste parameter for kvalitet er gode normeringer,” siger Signe Nielsen, formand for FOLA

I FOLA vil man insistere på, at loven om minimumsnormeringer bliver god. Normeringerne skal i langt højere grad afspejler virkeligheden, end de tal, som f.eks. Dansk Statistik præsenterer. I FOLA vil man insistere på, at der korrigeres for den tid, der ikke bruges sammen med børnene men på ledelse, efteruddannelse mv. når der skal lovgives på området

”Det er fair nok at Dansk Statistik laver tal for den slags normeringer, som afspejler antallet af ansatte i kommunerne. Men det er bare ikke de tal, som vi efterspørger. Vi vil have tallene renset, så de afspejler den virkelighed, som forældre og børn møder ude i institutionerne. Det er med det afsæt, at vi får minimumsnormeringer, som reelt rykker,” siger Signe Nielsen, formand for FOLA

For  kommentarer kontakt:

Formand Jon Olufson, 61 96 40 88, BUPL Storkøbenhavn

Formand Henriette Brockdorf, 28264808, BUPL Hovedstaden  

Næstformand Jan Hoby, 30948142, LFS

Formand Signe Nielsen 40129809, FOLA

Vi udvider og ændrer lidt i åbningstiderne. Ring til os på 73707379

FOLAs Forældrerådgivningen er rådgivning, hvor forældre og andre pårørende, der oplever, at de og deres børn har problemer i institutionen kan få anonym rådgivning.

Forældre og andre pårørende kan have brug for at vende mange forskellige spørgsmål og problematikker i forhold til deres barns tid i en dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO, fritids- eller ungdomsklub. Det kan blandt andet være at;

• afleveringen er svær eller konfliktfyldt
• du oplever, at dit barn mistrives i instituionen
• samarbejdet med personalet eller lederen er svært
• du har brug for gode råd til, hvordan du får sagt, hvordan du gerne vil samarbejde med institutionen
• du har spørgsmål til lovgivningen
• du har spørgsmål til dit barns opstart i institution

I FOLAs forældrerådgivningen lytter vi til dine spørgsmål og bekymringer, og sammen finder vi de muligheder og løsninger, der hjælper dig og dit barn bedst videre. Sammen tager vi første skridt.

Forældrerådgivningen varetages af en række rådgivere, der alle har erfaring med rådgivning og stor erfaring inden for området.

Forældrerådgivningen er åben:

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9:30 -13:30

Telefonnummer: 73 70 73 79

Selvfølgelig skal personalet have hurtig adgang til test

Vilkårene i institutionerne er i forvejen presset og almindelig sygdom kan udfordre hverdagen.  Vi skal blive hjemme, når vi er syge. Det har alle forstået, men når pædagogisk personale sendes hjem til test, fordi de har været i nær kontakt med en smittet, så skaber det unødigt flaskehalse rundt omkring i samfundet, når de skal vente i så mange dage som tilfældet er nogen steder.

FOLA støtter fuldt op om BUPL,BUPL lederforeningen, DLF, og Skolelederforeningens brev. Det er i alles interesse at raske mennesker kan arbejde, hvor de blandt andet skriver:

” Vi har mange steder nået en kritisk grænse for hvor tyndt, vi kan smøre det faglige personale ud. Det er ikke forsvarligt at lade vikarer stå med ansvaret for hele børnegrupper, og det er ikke rimeligt at arbejdet med børns trivsel, udvikling og læring overlades til vikarer i længere perioder. Dertil kommer at den daglige usikkerhed om varetagelsen af kerneopgaven presser arbejdsmiljøet.”

Læs brevet her