Hvad enten barslen er ved at nå sin sidste dato, eller om dit lille barn nu rykker fra vuggestue til børnehave, er følelsen ofte den samme. Det føles som slutningen på en æra. Den nye hverdag starter, og med den kommer de nye rutiner. I den næste tid venter indkøring i vuggestue eller børnehave.

Indkøring og opstart

 Den første tid kaldes mange steder for indkøring. Det kalder man det, fordi barnet skal ‘køres ind’ i dagtilbuddets rytmer og rutiner, så de kommer til at kende hverdagens facon. Nogle steder kalder man denne tid for opstartsperioden, som er lidt mere dækkende i forhold til, at det både er barnet og forældrene, der får en ny struktur på hverdagen. Den proces går nemlig begge veje.

Hvad enten du står overfor et barn, der skal starte indkøring i vuggestue eller i børnehave, har du sikkert en masse tanker og spørgsmål. Det der fylder mest hos forældre, er ofte tankerne omkring hele processen. Hvordan mon barnet vil reagere? Mon det kommer til at gå godt? Har jeg nu styr på alt det, som barnet skal have med?

Hvis du kan kende dig selv i nogle af disse ting, skal du ikke være bekymret. Det er ganske forståeligt, og meget naturligt, at have en masse tanker omkring den kommende tid.

Nogle forældre oplever en følelse af skyld, over at skulle være væk fra barnet, mens andre har nemmere ved at overlade barnet til andre. Uanset hvad du selv tænker, tager det tid at bygge en ny hverdag op fra bunden, både for dig og dit barn, og det tager tid at vænne sig til for alle parter.

Tilvænning – hvad kan du forvente?

Du vil typisk få at vide, at selve opstarten tager omkring 2 uger. Men der kan godt gå nogle måneder, før end dit barn er helt faldet til.

Den første tid følger man en fast struktur, som fastsættes af personalet, hvor barnet gradvist vænner sig til at gå i vuggestue eller børnehave. Efterhånden vil dagene kunne gøres længere.

Nogle børn reagerer allerede i opstarten, mens andre børn har en lidt forsinket reaktion. Nogle børn græder måske først efter et stykke tid, når de skal sige farvel om morgenen – og måske igen, når det bliver hentet. Alt dette er helt normalt. Børn reagerer forskelligt.

Det er en stor omvæltning for dit barn at skulle starte en ny tilværelse, væk fra den hverdag de kender. Derfor kan du også forvente reaktioner på hjemmefronten.

Nogle børn bliver hurtigere trætte og utidige, og har måske brug for at være tættere på dig. Andre børn sover dårligere og kan have brug for at mærke, at du også er der om natten. Hvis dit barn stadig bliver ammet, kan det være, at du vil opleve dette behov hyppigere. Det er alt sammen naturlige reaktioner på, at du og dit barn er adskilt i løbet af dagen. Det bedste du kan gøre for dit barn i denne tid, er at give det ekstra omsorg. Det er godt givet ud for barnets trivsel i det nye dagtilbud.

Det gode samarbejde

Når den nye hverdag starter, er det bedste du kan gøre at få etableret et godt samarbejde mellem jer som forældre og det pædagogiske personale i dit barns vuggestue og børnehave.

Når dit barn starter, bliver du som forælder også en del af den nye verden. Det er derfor en kæmpe fordel, hvis du engagerer dig fra start, så både du og dit barn kan lære at begå jer i og føle jer trygge ved den nye hverdag. Det giver også bedre grobund for oplevelsen af kvalitet i dagtilbuddet.

Personalets opgave er at lære dit barn at kende og komme ind på livet af både barnet og af dig og jeres familie, for at kunne skabe tryghed. I den første tid er det derfor en god ide, at have god tid til, så at I alle kan lære hinanden bedre at kende.

Din viden er en gave for personalet

Som forælder, er det naturligvis dig, der kender dit barn bedst. De ting du ved om dit barn, så som, hvad de kan lide at lege med, hvad der gør dem frustrerede, hvordan de bedst kan trøstes, særlige sovevaner, yndlingslegetøj og meget andet, kan du med fordel dele med det pædagogiske personale. Det kan også være vigtigt for personalet at vide, hvis der er sket noget på hjemmefronten, som påvirker dit barn eller dig. Jo ærligere begge parter er, desto bedre et samarbejde og jo tættere bliver det muligt at komme på barnet. Når der er god dialog og godt samarbejde om dit barn, har dit barn de bedste forudsætninger for en god udvikling.

Samtidigt kan personalet være en ressource for jer, da de har en masse erfaring og viden, de kan trække på, der måske kan komme jer til gode som forældre. Både når det handler om de gode ting, men også med de lidt svære. Denne åbenhed vil ikke bare gøre dit barns hverdag nemmere – det vil også give dit barn de bedste rammer for trivsel. Selvom det kan være svært at dele personlige ting med en fremmed, kan du prøve at tænke på, at det faktisk kan være information, der hjælper dit barn med at blive tryg i den nye vuggestue eller børnehave.

Din egen første tid

Selvom det naturligvis er dit barn, som er i fokus, er denne tid også vigtig for, at du selv kan lære den nye vuggestue eller børnehave at kende. For at få det bedste ud af det hele, kræver det, at du tør være åben og stille spørgsmål.
Spørg gerne til de ting, der undrer dig. Hvorfor ser rutinerne ud, som de gør? Hvordan bliver dit barns behov tilgodeset, når der er flere børn at tage sig af? Er der en madpolitik? Hvordan håndterer personalet eventuelle konflikter? Hvad kan du forvente af personalet i forhold til den daglige dialog om dit barn?

Spørg også til de ting, som du måske synes er lidt svære eller det som gør dig bekymret. Personalet har med sikkerhed fået mange af spørgsmålene før, og de ved, at du som forældre spørger i den bedste mening. Du kan derfor selv være meget aktiv i processen med at lære dit barns dagtilbud at kende.

Når den første tid med opstart er slut, vil du opleve, at der bliver mindre tid, i det daglige, til at gå fuldt i dybden med dit barn. Det skyldes, at der er mange børn i børnegruppen som der skal tages hensyn til. Du vil selvfølgelig stadig få at vide, hvordan dit barns dag har været, hvad der er sket i løbet af dagen, hvordan de har sovet – eller hvis der er sket noget ekstraordinært.

Men får du brug for en længere snak, kan det være en god ide at aftale det nærmere med personalet på stuen, så I kommer rundt om det hele. Dog kan du altid henvende dig til personalet, så du føler dig tryg ved situationen. Denne tid er ny for både dig og dit barn, så det er vigtigt, at du føler dig tryg, og at du har en god mavefornemmelse, for at dit barn også kan føle sig tryg det nye sted.

Tilsyn og forældresamarbejde er for FOLA to vigtige mærkesager. For FOLA er det en naturlighed, at forældrene tages med ind i maskinrummet i dagtilbuddene; - også når der er tilsyn.

Det har FOLAs formand Signe Nielsen og rådgivningschef Julie Kyndesgaard har skrevet en artikel til Daginstitutionernes Landsorganisations (DLO) magasin Børns Hverdag, hvor temanummeret er tilsyn.

"Tilsyn er en unik kanal til at tale om, hvordan hverdagen ser ud. (...) Tilsyn er her ikke tænkt som kontrol, men som et dialogbaseret evaluerings- og udviklingværktøj. Det er det værktøj, der kan fremme forældresamarbejdet i det enkelte dagtilbud." (Citat FOLA, Børns Hverdag, nr. 3, juni 2021)

For FOLA er det naturligvis også afgørende, at tilsynet ikke detailstyrer, men give rum til pædagogisk og værdimæssig forskellighed. Et tilsyn må ikke betyde mere kontrol, bureaukrati eller mistillid – tilsynet er til for børnene skyld.

Læs vores artikel i Børns Hverdag på side 14 til 15.

Baggrund: Indenrigs- og Boligministeriet gennemfører i perioden 2019-2022 landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelser. Det sker som opfølgning på et initiativ i Aftalen om ledelse og kompetencer i den offentlige sektor fra februar 2019. Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre til børn i dagtilbud gennemføres af Danmarks Statistik for Indenrigs- og Boligministeriet i vinteren 2021-2022. Resultaterne ventes at være klar i foråret 2022.

Forældretilfredshedsundersøgelsen rammer skævt

FOLA har siddet i en baggrundsgruppe under ministeriet for at kvalificere forældre-tilfredshedsundersøgelsen i dagtilbud. Desværre må organisationen konstatere, at resultatet er skuffende.

De fleste af de obligatoriske spørgsmål til forældrene falder helt igennem. Dog er FOLA tilfreds med spørgsmålet om tid til det enkelte barn. Undersøgelsen indeholder også en række frivillige tilvalgsspørgsmål, som FOLA finder langt mere kvalificerede, og som bærer præg af, at man har lyttet. FOLA ærgrer sig over, at disse spørgsmål ikke udgør de obligatoriske spørgsmål i stedet for.

“De vælger at spørge os forældre om forhold, vi ikke kan vide noget om. Vi er ikke primærbrugerne, det er vores børn. Vi er kun i institutionerne måske 2 X 5 minutter om dagen. Så kan vi altså ikke svare på spørgsmål om de ansattes indsats. Vi har jo faktisk heller ikke nødvendigvis fagligheden til at kunne vurdere den. Kommunerne skal sikre indsatsen, de skal kunne besvare de spørgsmål - ikke os,“ siger Signe Nielsen, formand for FOLA. Hun tilføjer: “spørgsmålet om tid nok til det enkelte barn, tror jeg til gengæld gerne, forældrene vil have lov at svare på. Det vi hører er, at det er det forhold, forældrene er mest utilfredse med.”

I Forældreorganisationen mener man, at forældretilfredshedsundersøgelserne skal give mening, og at vi skal lære af dem. Derfor skal man primært spørge forældre om deres oplevelser af samarbejdet med dem.

“Det er skørt, at næsten alle spørgsmål om forældresamarbejdet er tilvalgsspørgsmål, når det specifikt er det, forældrene ved mest om. Man kommer altså lidt til at sige, at forældresamarbejdet ikke betyder så meget, det er en kæmpe fejl,” siger Signe Nielsen.

FOLA fremhæver også, at det mest afgørende spørgsmål, som enhver god brugerundersøgelse bør indehold, er udeladt.

“Man mangler simpelthen, at spørge forældrene, om de vil anbefale deres dagtilbud til andre forældre. Hvis de vil det, ja, så er det et parameter, der meget rent siger noget om tilfredsheden,” siger Signe Nielsen

For yderligere kommentarer kontakt Signe Nielsen, formand for FOLA, på 40 12 98 09

Vismændenes forårsrapport er landet. Den sætter spørgsmålstegn ved den økonomiske effekt af gode normeringer. Man har sammenholdt normeringstal fra dansk statistik med karaktergennemsnit og resultater af nationale test.

I FOLA ryster man lidt på hovedet af konklusionerne, og bemærker at selv vismændene tager forbehold.

FOLA’s formand mener, at rapporten på helt afgørende parametre går galt i byen. Det statistiske grundlag er uanvendeligt til at måle en effekt af normering. Hun tager afstand fra en enøjet tilgang til måling af værdien af dagtilbud. Hun fremhæver en god barndom for alle børn, som noget af det mest værdifulde, et samfund kan investere i.

”Vi er ikke imponerede over den rapport. De normeringsstatistikker er gennemhullede for længst. Alle ved, de ikke viser, hvor mange voksne, der er sammen med børnene, hvad de laver, hvor de er, deres uddannelsesniveau eller mangel på samme etc. Når man tager ubrugelige tal og sammenholder med karaktersnit og uduelige nationale test, ja, kommer vi ikke nærmere en sandhed om effekt af god normering. Lad os holde os til den valide forskning, som viser at en tidlig og hurtig indsats virker i forhold til børns trivsel, læring og udvikling. Gode normeringer handler om meget, meget mere end penge og karaktersnit,“ siger Signe Nielsen, formand for FOLA.

”Børn udvikler sig sammen med voksne, de lærer at passe på hinanden, at indgå og tage hensyn, og vente på tur osv. Når der ikke er voksne nok, bliver miljøet utrygt, larmende og kaotisk. Det har vi alle sammen set i de hjerteskærende dokumentarer fra 2019. Her var vi tæt på virkeligheden, det er den økonomiske rapport ikke. Barndommen har en værdi i sig selv, og det er os, de voksne, der skal værne om den,” siger Signe Nielsen.

Forældreorganisationen vil i stedet fremhæve den undersøgelse fra De økonomiske vismænd, som viser, at forældre vil arbejde mere, når deres børn trives. Den rapport bakkes op af en Epinion-undersøgelse fra 2020, som viser, at forældre koncentrerer sig bedre og arbejder mere, når de er trygge ved deres dagtilbud. Her er der tale om en samfundsgevinst, som er til at måle på.

Børn trives bedre, når der er personale nok. De trives endnu bedre, når de møder uddannet personale, fordi tilgangen til dem er vidensbaseret. Det veluddannet personale leverer bedre, når der er en nærværende ledelse, og god ledelse er tilsvarende helt afgørende for det vellykkede samarbejde med forældrene.

”Forældre arbejder ikke for sjov. Vi forventer os noget af de institutioner, vi overlader ansvaret for vores børn til. Sådan er samfundskontrakten, og den holder vi gerne. Men de 10.000 vis af forældre, som gik på gaden for ikke længe siden, har fået nok af at se deres børns barndom blive nedprioriteret for kortsigtede økonomiske interesser. Altså det er jo forældrene, der leverer på arbejdsmarkedet. Lad os belønne dem for indsatsen med gode normeringer til deres børn. Det betaler sig,” siger Signe Nielsen.

For yderligere kommentarer kontakt Signe Nielsen, Formand for FOLA på 40 12 98 09

20 ORGANISATIONER TIL CHRISTIANSBORG:
INGEN BØRN SKAL LEVE I FATTIGDOM I DANMARK

Børn tager skade af at vokse op i fattigdom. Derfor bør politikerne sætte kampen mod børnefattigdom øverst på dagsordenen. Sådan lyder opfordringen fra 20 organisationer forud for anbefalingerne fra Ydelseskommissionen.

Antallet af børn, der lever i fattigdom i Danmark, er næsten fordoblet på 20 år. I 2001 levede godt 30.000 børn i fattige familier. De seneste år har antallet ligget omkring 60.000. Det er 60.000 børn, der tumler med voksenbekymringer, ikke har råd til de samme ting som deres kammerater, og som har ringere livsmuligheder, når de vokser op.

- De bliver påvirket af min stress over konstant at være i alarmberedskab for at få det hele til at hænge sammen. De kan sjældent tage nogen med hjem og spise, fordi jeg ikke har nok mad eller penge til mad til andre. Jeg kan ikke betale til klassekasse eller trivselskasse til klasserne, fortæller en mor til Mødrehjælpens rådgivning, mens Red Barnet beretter om familier, der mangler penge til medicin og tøj, og børn, der må undvære børnefødselsdage.

- Familierne holder ikke børnefødselsdage. Mange har aldrig prøvet det. Når de ikke selv kan holde noget, vil forældrene heller ikke sende deres børn til andres fødselsdage. Det giver dem skyldfølelse, fortæller en af Red Barnets frivillige.

Historierne er desværre ikke enestående. Vi oplever hver dag konsekvenserne af, at alt for mange familier har for lidt at leve for, og det har store følger for børnene.

Det skal vi som samfund gøre noget ved, og vi opfordrer derfor politikerne til at gribe muligheden, når Ydelseskommissionen om kort tid kommer med sine anbefalinger.

Fire principper mod børnefattigdom
I en ny rundspørge blandt socialrådgivere på børneområdet svarer 9 ud af 10, at lave ydelser til forældrene forringer trivslen hos børnene. Hos Mødrehjælpen oplever 76 procent af forældrene, at deres økonomiske situation giver dem mindre overskud til deres børn.

- Jeg har det bare så dårligt over at se min mor ulykkelig, og jeg vil gøre alt for at se hende glad og hjælpe hende. Men jeg ved ikke, hvad der skal til, når jeg ikke har nogen penge eller noget job, fortæller en 15-årig pige til BørneTelefonen.

Vi ved, at børn, der lever i fattigdom, får kortere uddannelser, lavere indkomster og dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre. Vi ved også, at færre af dem får en partner og stifter familie, og vi ved, at fattigdom er en direkte årsag.

Fattigdom er ødelæggende, ikke kun for de fattige familier, men også for samfundet som helhed. Derfor står vi sammen bag fire principper, der skal sikre, at ingen børn i Danmark vokser op i fattigdom.

1. Alle børnefamilier i Danmark skal have et økonomisk råderum, som sikrer, at børnene ikke lever i fattigdom.
2. Familierne skal kunne bo i almindelige lejeboliger og må ikke presses ud af de store byer.
3. Børnene skal kunne have et normalt børneliv med fritids- og kulturtilbud.
4. Der skal indføres en fattigdomsgrænse, som understøtter en politik mod fattigdom.

Kære politikere. Når I om lidt skal forhandle om et nyt ydelsessystem, så husk de 60.000 børn, der vokser op i fattigdom.
---
Bag opfordringen står følgende organisationer, der er med i netværket ’Børn i fattigdom? Nej tak!’:

Tina Christensen, næstformand, 3F
Peter Poulsen, formand, BROEN Danmark
Elisa Rimpler, formand, BUPL
Agi Csonka, formand, Børnerådet
Lena Søgaard, formand Børnesagens Fællesråd
Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår
Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening
Kenneth Flex, direktør DRC Integration, DRC Dansk Flygtningehjælp
Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening
DSR
Mona Striib, formand, FOA
Puk Draiby, generalsekretær, Foreningen Grønlandske Børn
Signe Nielsen, Formand FOLA, Forældrenes Landsorganisation
Kim Simonsen, forbundsformand, HK
Helle Christiansen, Korshærschef, Kirkens Korshær
Robert Olsen, forstander, Kofoeds Skole
Flora Gosh, direktør, LivaRehab
Ninna Thomsen, direktør, Mødrehjælpen
Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet
Benny Andersen, forbundsformand, Socialpædagogerne

Kontakt FOLA's formand Signe Nielsen på telefon 4012 9809 for yderligere information.

Har I brug for at arbejde med, hvordan I bruger Aula?

Dette er et eksempel på, hvordan et kodeks for god kommunikation på Aula kan se ud for en institution/klynge. Det skal læses som inspiration med eksempler, der gerne skulle afføde en god dialog i jeres egen institution.

I FOLA – Forældrenes Landsorganisation opfordrer vi til, at kommunikationen i Aula er et supplement til den daglige kommunikation på de fysiske møder og i samtaler, hvor forældre og medarbejdere deler viden om børnene.

Aula kan ikke erstatte den daglige kommunikation, for den daglige kontakt med personalet er værdifuldt for forældresamarbejdet. FOLA opfordrer altid forældrene til at ”gå til den nærmeste først”.

Det giver tryghed at have retningslinjer for god digital kommunikation, som forældre og medarbejdere kender. Derfor har vi lavet et idékatalog, som I kan arbejde med i jeres egen institution.

Har I brug for sparring, er I velkomne til at ringe til FOLA’s Forældrerådgivning på telefon 73 70 73 79.

Sådan bruger I idékataloget
Når I har besluttet jer at udarbejde et kodeks med principper for god kommunikation på Aula, er det op til jer, hvordan I gør og mulighederne er mange.