Skoleledernes formand,Claus Hjortdal foreslår at lade nødundervisningen  fortsætte, når børnene kommer tilbage i skole.Han nævner,at der kan fokuseres på færre fag og at de mindste elever undervises i små hold. Det er gode forslag, mener man i FOLA, men de kan ikke stå alene.I FOLA, som er forældrenes interesseorganisation på dag- og fritidsområdet, efterlyser man fokus på at genetablere trivsel og fællesskaber.

”Når børnene kommer tilbage i skole, skal der selvfølgelig tjekkes op på det faglige. Men vi må ikke stirre os blinde på den vinkel. Trivsel og fællesskab kommer i mine øjne først, fordi det er børneliv, vi har med at gøre, og børn lærer bedst, når de trives,” siger Signe Nielsen, Formand for FOLA, Forældrenes Landsorganisation

I FOLA ønsker man i forbindelse med den kommende genåbning af skolen at udvideSFOtiden og sikre mere pædagogisk personale i SFOerne. Børnenes leg er ifølge FOLA nøglen til at genetablere de sociale relationer børnene imellem.

”En kortere, mere fokuseret skoledag kombineret med fokus på det sociale i SFO’engiver mening. Med en kortere skoledag følger nemlig mere SFOtid. Det vil være guld værd for vores børn efter så lang tid med få sociale kontakter. Børn finder bedst hinanden, når de leger, derfor skal der være bedre tid til at lege. Personalet får den vigtigste opgave overhovedet, de skal nemligunderstøtte, at vi får alle børnene med, når de sociale fællesskaber genetableres. Vi skal stå klar til at hjælpe også de mere usikre børn med. Men normeringen i SFOerne, rækker ikke til at nå alle børn. Det skal der rettes op på nu, ellers taber vi børn på gulvet, og det kan vi ikke værre bekendt,” siger Signe Nielsen. 

Flere følte sig ensomme under  Corona viser flere større kortlægninger af børnenes trivsel. 

”Det er altså bekymrende, når man ser sine børn miste modet, eller når de er bange for at miste deres venner. Det tror jeg, at vi er mange forældre, som allerede nu oplever. De børn, som var udsatte allerede inden har haft det hårdt alt for længe. Selv om mange har været i nødpasning, så er det jo ikke ‘nødpasningsfællesskabet’, der skal bygges videre på. Fællesskaberne skal være for alle; de skal inkludere alle. Det bliver altafgørende for den samlede trivsel blandt vores børn, at vi har fokus på at få alle med igen. SFO'erne  er for mig at se nøglen,” siger Signe Nielsen. 

For flere kommentarer kontakt Formand Signe Nielsen på 401299808

Vi får en del henvendelser omkring hvilke muligheder og regler der gælder for den såkaldte dimensionering af dagtilbud. Vi vil her prøve at gennemgå retningslinjerne for dimensioneringer, som de ser ud nu (8/1-2021)

Vi starter først med ordet: Dimensionering betyder at man skruer op og ned for kapaciteten svarende til det, der er muligt. Der er åbnet for den mulighed i forbindelse med corona.  Vi vil have at det er nærmeste leder, der beslutter om dimensioneringen skal ske.

Hvordan er reglerne nu?

Hvis man har et smitteudbrud eller andre corona-relaterede udfordringer, kan institutionen vælge at dimensionere. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvem der skal tage den endelige beslutning. I vejledningen står der at det er kommunalbestyrelsen, men de kan vælge at uddelegere den beslutning.

I FOLA mener vi at beslutningskompetencen skal ligge hos nærmeste leder, der sammen med forældreråd/bestyrelser bestemmer endeligt.  Sådan er det desværre ikke alle steder nu og nogle institutioner oplever desværre et nej til dimensionering.

Dimensioneringen kan ifølge retningslinjerne ikke bare vælges frit. Der skal vægtige grunde til og der skal afsøges kapacitet på tværs af kommunens tilbud. I vejledningen står der helt præcist  ”En beslutning om dimensionering kan kun træffes, hvis det konkret vurderes, at ikke alle børn kan være i tilbuddet på almindelig vis som følge af den eller de iværksatte nødvendige covid-19-foranstaltninger. Der kan altså kun dimensioneres, hvis man ikke ved mindre vidtgående foranstaltninger vil kunne give alle børn ophold i tilbuddet på almindelig vis, herunder ved anvendelse af vikarer eller fleksibel anvendelse af kapacitet på tværs af tilbud i kommunen. ”

Ligesom at dimensioneringen med begrundelse efterfølgende skal offentliggøres på instituionens hjemmeside og indberettes til undervisningsministeriet (den sidste del er der dispenseret fra frem 17/1-2021). Det ærgrer os, at der er så snævre begrænsninger på dimensioneringsmuligheden, for vi mener at det bør kunne gøres nemmere i denne tid og at denne strenge udlægning afholder institutioner fra at gøre det.

En anden ting, der kunne tænkes at afholde flere fra at benytte dimensioneringen, er at det i udgangspunktet betyder, at vi forældre skal have pengene tilbage. Der er med andre ord et indbygget incitament til at afstå fra dimensioneringen, som vi også finder problematisk. Vi vil gerne have at fokus i højere grad handlede om børnenes trivsel under corona, end om det er fysisk muligt at passe dem. Dimensioneringsmuligheden kan derfor med fordel lempes. Det ville give plads til lokale løsninger under lokale forhold. 

Private institutioner afgør selv dimensionering med respekt for deres vedtægter, og det samme gælder for en eventuel tilbagebetaling af forældrebetalingen.

Hvis du ser noget bekymrende?

Hvis du er i tvivl om det du oplever er et brud på retningslinjer eller burde udløse dimensionering, kan du altid ringe til Børne- og Undervisningsministeriets corona-hotline.  Hotlinen har åbent mandag-torsdag kl. 8-15 og fredag kl. 8-14. Corona-hotlinen kan kontaktes på tlf.: 7080 6707.

Ligesom du selvfølgelig altid er velkommen på FOLAs Forældrerådgivning på 73707379, hvor du kan ringe om alle problemstillinger.

Kilde

Retningslinjer for dagtilbud per 8. januar 2021

Opdatering  5/1-2020 kl 21:00: Efter drøftelse i bestyrelsen er det besluttet at punkt 9 om vacciner udgår

Corona er her stadig, og det har stor betydning for vores børns liv i dag og fritidstilbud. Vi er pressede som familier i en tid, hvor vi ikke kender hverdagen en uge frem, hvor arbejdsgivere stiller krav om 37 timer også med småbørn om benene. Så hvordan sikrer vi en kvalitet og trivsel for personale, familielivet og ikke mindst vores børn samtidige med, at det kan være svært for alle parter, at planlægge bare to dage frem?

Signe Nielsen formand for FOLA udtaler: ”Hvis vi skal bryde smittekæderne og nedbringe smitten, så skal vi i dagtilbuddene tilbage til de små faste børnegrupper, som der var i foråret. Det nytter ikke, at vi som forældre oplever sampasning med 30-60 børn morgen og eftermiddag, fordi der ikke er råd til personale nok i ydretimerne.”

”Hvis ikke alle børn skal møde ind i institutionerne mandag morgen, så skal politikerne sikrer forældrene rettigheder til at gå hjemme med deres børn. Det kan være barselsdagpenge til dem, som kan få lov til det af arbejdsgivere i en kort periode, eller også at vi ikke skal betale for vuggestuepladsen.” udtaler Signe Nielsen formand for FOLA.

Vi forstår, at vi står midt i en krise, hvor det er vigtigt at alle løfter i flok. Også os forældre. Det vil vi rigtig gerne og herunder peger FOLA på nogen konkrete tiltag, der kunne hjælpe os alle med at komme igennem den næste tid.

• Ingen sampasning i ydretimer.Som det er i dag, så er det almindeligt at stuerne slås sammen i ydretimerne. Det vil sige at de faste grupper, som ellers anbefales, ophæves og smittekæderne kan dermed vandre mellem flere familierne. Det er ikke rimeligt.  
• Mere fast personale. Der skal være kendte voksne nok.Det er ikke nok, at der blot er ansatte til at tage imod vores børn. Det skal være ansatte som børnene kender, og som kan garantere en faglighed.Når en institution rammes af et smitteudbrud, venter der alt for dårlige normeringer, og for mange ukendte vikarer. Institutionerne skal have midler til at fastansættevikarerne, så børnene kender dem.  Det vil også minimere behovet for sampasning på tværs af stuerne.  og det vil sikre tryghed og trivseltilde perioder, hvor flere blandt personalet er syge eller til test. 
• Mulighed for barselsdagpenge under særlige forhold.Pressede forældre kan i en kort periode søge barselsdagpenge, så de kan holde børn hjemme og dermed aflaste institutionerne
• Lokal tilpasning. Der skal gives ret til, at den enkelte leder i samarbejde med sin forældrebestyrelse kan dimensionere. Det vil sige skrue op og ned for åbningstiden eller antal pladser sådet alene sker med afsæt i pædagogiske faglige hensyn og/eller sundhedsfaglige hensyn. 
• Børneorlov: Der skal være fritagelse for forældrebetaling hvis børn holdes hjemme. I en tid hvor vi har brug for at bryde smittekæderne og have et lavt børnetal i landets institutionerne, skal det gøres muligt at have orlov for daginstitutionen. Hvis man kan holde sit barn hjemme, skal forældrene ikke betale. 

• Gratis klub og SFO. SFO og klub skal gøres gratis indtil sommer. Igennem hele corona oplever flere steder i landet at børnene ikke benytter tilbuddet og nogen steder melder de om udmeldelser. Det giver dårlig økonomi for stederne. Vi har derfor en reel bekymring for hvilket tilbud, der står tilbage efter corona, og opfordrer derfor at gøre klub og SFO’er betalingsfri, så ingen melder sig ud. På den måde sikrer vi at der stadig er et godt tilbud, når corona slipper sit tag. Oven i det må vi understrege at klub og SFO-tilbud, slet ikke er det samme under Corona. Det virker derfor rimeligt, at betaling standes. 
• Tydelige retningslinjer. Vi oplever at retningslinjerne er utydelige, og at der meldes for upræcist ud.
• Nem klage/bekymringsadgang -både lokalt og nationalt for forældre, der oplever brud på Corona-retningslinjerne eller oplever, at der ikke lukkes delvist ned (dimensioneres) i forbindelse med smitteudbrud. Som det er i dag oplever mange, at det er svært at nå igennem til rette person i en kommune og vi oplever som FOLA at der er meget stor forskel på, hvordan kommunerne handler. 
• Kommunerne skal have en økonomiske børnepakke. På den mådesikrer virammer og vilkår i den kommende periode for vores børn ikke afhænger af den enkelte kommunes lokale økonomi eller prioritering. 

For flere kommentarer kontakt Formand Signe Nielsen på 40 12 98 09

I FOLA bliver der jublet i dag. I FOLA er man vant til at ting tager tid. Minimumsnormeringer har man arbejdet for i over 10. Men i dag sættes der flueben ved stort set alle de dagsordener på dagtilbudsområdet, som har fyldt organisationen arbejde i det sidste år. I FOLAs bestyrelse er argumenterne blevet slebet til. Det er lykkedes at få budskaberne ud over rampen og politikerne har købt dem: 

”I går var jeg glad, men i dag jubler jeg. Det havde vi ikke set komme. I går var historisk – men det er i dag så også. Det der er kommet ud i dag, kan jeg helt ublu sige, det er FOLA’s dagsordener. Det er min super kompetente bestyrelse, som har sat gang i de her forandringer. Vores mærkesager er ikke længere kun vores, nu er de lovbestemt grundlag for dagtilbuddene i Danmark,” siger Signe Nielsen Formand for FOLA, Forældrenes Landsorganisation.

Minimumsnormeringerne skal kunne mærkes for alle børn. De bliver fulgt tæt, loven bliver optimeret i 2023. Sociale normeringer fastholdes. Pædagogandelen skal stige. Børnehavealderen bliver 3. år. Den gennemsigtighed om normeringsforhold, som FOLA har insisteret på er på vej: retvisende tal, åbenhed og tilgængelighed. I november var FOLA til foretræde for børne- og undervisningsministeriets udvalg om netop det her. Resultatet er ikke til at tage fejl af.  

”Nu er vi kommet helt igennem. Normeringsopgørelserne skal være retvisende. De bliver tilgængelige for dagtilbudsbestyrelserne, så de kan arbejde på oplyst grundlag. Ja, og politikerne får et ordentligt grundlag at lovgive ud fra. Kommunerne får et arbejdsredskab, så de kan få styr på prioriteringerne. Ikke mere talfnidder, svesken skal på disken – det er så godt,” siger Signe Nielsen

Kvalitet handler også om tilsyn. I København har man efter TV2s dokumentar ”Daginstitutioner bag facaden”, optimeret tilsynet i et tæt samarbejde med Københavns Forældreorganisation, som er repræsenteret i FOLAs bestyrelse. FOLA har været til utallige møder med politikere fra alle partier, og de har lyttet til os. Aftale teksten er næsten en til en identisk med vores egen politik på tilsyn.  Det arbejde kan aflæses i de udsendte lovkrav om objektivitet, handleplaner og forældreinddragelse.  

”Jeg afleverer mine guldklumper i dagtilbud hver dag. Jeg vil være sikker på, at alt er ok. Det vil jeg også i min bank eller på restaurant. Men børnene er vigtigst. Derfor har det undret, at tilsyn mange steder har været baseret på mavefornemmelser, og at der ikke har været handleplaner. Vi skal vide hvad der sker, og er der noget, som ikke er ok, så skal forældrene have besked. Forældreorganisationerne ude i landet knokler for bedre tilsyn. Nu bliver de hjulpet på vej. Det er så godt!, siger Signe Nielsen.

En række andre punkter er også gået igennem: slut med profit på private dagtilbud, som nu får kommunalt tilsyn og minimumsnormeringsmidler. Private dagplejere får max 4 børn. Fokus på meritpædagog uddannelsen, efteruddannelse af personale etc. 

”Det her er alle de små byggeklodser, som skal være på plads i hele landet. Grundvilkårene skal være velbeskrevne, og der må ikke være smuthuller. Det her sammen med de store forandringer betyder bedre institutioner for vores børn, og vi forældre vil opleve mere åbenhed og tryghed. Vi vil som forældreorgansiation følge med og følge op. Det her skal landes ordentligt, og det kommer selvfølgelig til at tage tid, men retningen er sat og den er god. Vi tor på det!”, siger Signe Nielsen.

For flere kommentarer kontakt Signe Nielsen på mobil 40 12 98 09

Sammen med Skole og Forældre havde vi i sidste uge arrangeret onlineforedrag om skoleparathed. Et emne vi går til i største respekt, for i virkeligheden burde børn ikke være skoleparate, men skolen bør være børneparat, som forsker Erik Sigsgaard udtrykker det.  Men denne aften var rettet mod os forældre og ikke skolen, så fokus var på den tvivl, vi kan have, og hvad vi gør med den. Der var med andre ord fokus på konkrete værktøjer til forældrene. Både hvordan vi selv kan vurdere, hvordan vi går i dialog med børnehaven, og hvordan vi selv kan hjælpe på vej.

Det var Familievejleder Christina Drachmann, der stod for aftenens oplæg, og nedenunder vil de væsentligste pointer og værktøjer fremgå.

Til sidst kommer der en gennemgang af dine rettigheder som forældre.

Skal - skal ikke?

Det er ok at være i tvivl.  Det er der mange, der er, og det at starte i skole ER et kæmpeskridt. Den frie leg erstattes af mange timers skoleskema. Nogen børn har brug for et ekstra år i børnehaven, mens andre derimod profiterer rigtig godt af at blive mødt med andre krav. Christina Drachmann anbefaler, at I kan tage jeres tvivl med til børnehaven og bede om et møde.  Børnehaven vurderer hvert år mange børn, og har stor erfaring. De er gode at læne sig op ad. I de fleste kommuner tager man beslutningen om, hvorvidt børn skal skoleudsættes eller ej, i november. Hvis I sammen med kommunen beslutter, at jeres barn skal blive i børnehaven, skal der udarbejdes en handlingsplan for, hvad der skal ske igennem det næste år i børnehaven på baggrund af begrundelsen af skoleudsættelsen. Husk, at uanset beslutningen, så vil der næsten altid være plads til at gøre beslutningen om. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan det gøres. Ring eventuelt til vores forældrerådgivning og hør mere.

Hvad kan man selv gøre som forældre?

Christina Drachmann understreger at tal, bogstaver og former er lærerne dygtige til at lære vores børn. Dér hvor vi kan hjælpe vores børn godt på vej, er i deres sociale og følelsesmæssige udvikling, for i skolegården er der langt flere børn og færre voksne, og det stiller krav til vores børns sociale og følelsesmæssige kompetencer.

Hun  peger på nogle kompetencer eller tegn, man som forældre kan kigge efter: Kan barnet indgå i en dialog og lytte på andre? Vente på tur? Give udtryk for sine følelser? Kan barnet holde til, at legen flytter sig hen i en retning, som barnet ikke selv har bestemt? Og kan det omvendt holde fast på sin egen vilje ind imellem? Kort sagt, kan barnet forhandle sin leg med respekt for sig selv og andre?  Har dit barn tro på og tillid til at det kan få hjælp af de voksne? Og har dit barn positive erfaringer med at hjælpen og trøsten for de voksne, er forløsende, således at dit barn kan komme tilbage i legen igen?   Hvis I kan svare ja til det, så er barnet ved at være klar til de krav, som det møder i skolelivet.  Christina Drachmann pointerer, at det hele ikke behøver at være på plads endnu, men hvis man ser bidder af det, så er man godt på vej.

Hvis dit barn er udfordret i forhold til en dialog og til at lytte, så kan et værktøj være at vise barnet med hele dit kropssprog at du lytter, når det taler. Læg kartoffelskrælleren, eller hvad du er i gang med, drej kroppen, hold øjenkontakten og kig på barnet, når det siger noget til dig. På den måde viser du, at du lytter, og på den måde viser barnet, hvordan en dialog foregår. Du kan også sætte handling og ord på: ” Jeg bliver glad, når du lytter til mig nu”. Hvis dit barn har svært ved at ”forhandle legen” kan du hjælpe på vej ved lige præcis at gøre dette, når I er sammen.

Når dit barn følelsesmæssige reagerer, ved at blive sur, ked af det, forskrækket, skuffet eller andet, kan du hjælpe det godt på vej, ved at blive klogere på sig selv. Christina Drachmann anbefaler at du som forældre, kan sætte ord på barnets følelser: ”Jeg kan se du bliver sur/glad/ ked af det”. Når du gør det, hjælper det dit barn til at forstå sit eget følelsesregister og til at genkende det en anden gang, hvor du ikke er i nærheden - F.eks. i skolen. At kunne sætte ord på sine følelser, gør det langt nemmere for andre at forstå og samarbejde med dit barn.

Det er også meget hjælpsomt for dit barn, at give det positive erfaringer med, at kunne ”komme videre/tilbage” til legen, efter en konflikt. Det er nemlig også vigtigt at kunne i skolen – og i livet generelt. Når barnet bliver frustreret over at en leg med andre børn (eksempelvis søskende) ikke gik som han/hun gerne ville, kan du hjælpe ved at trøste og når der er ro på igen, tilbyde din hjælp til at komme med i legen, så får dit barn oplevelsen af at man kan være meget uenig og alligevel komme igen og finde hinanden igen. Også det skal bruges i skolesammenhæng.

En sidste opfordring fra Christina Drachmann er at kigge sig rundt omkring - er der andre skole i området? Måske er det ikke distriktskolen, der er den bedste til jeres familie. Når det er sagt, så understreger hun, at det for mange børn er en kæmpe gevinst, hvis det er muligt at følges med nogen børn, de kender i forvejen. Der er mange behov og overvejelser, der skal gøres, og det er forældrene, der gør det allerbedst – i samarbejde med de andre, der kender dit barn.

Hvem bestemmer i sidste ende?

Hvis I ikke er enige med børnehaven, så er det bedste råd at give plads til uenigheden i første omgang. Det vil sige at have fokus på, at dialogen er nysgerrig og åben, og at I åbent taler om, hvor I ikke er enige. Hvis I ikke ønsker skoleudsættelse, men børnehaven anbefaler det, så er beslutningen i sidste ende jeres. Det kræver i hvert fald jeres samtykke at skoleudsætte.

Det er lidt anderledes, hvis I ønsker skoleudsættelse, men kommunen ikke ser et behov. Som forældre kommer I langt med jeres mening og fastholdelse, og alle kommuner vil som udgangspunkt lægge stor vægt på forældrenes mening, men i sidste ende er det kommunen (ofte skolelederen på dit barns distriktskole), der bestemmer, om skoleudsættelse bevilges. Det er ikke en beslutning, der kan ankes. FOLA arbejder for, at forældrene som minimum kan klage over afgørelsen, men ser gerne at forældrenes mening tillægges mere juridisk vægt i den endelige afgørelse. Begge veje. Se eksempelvis Aarhus Kommune, der netop tager initiativ til at give forældrene mere beslutningskompetence

Det er vigtigt for os at understrege, at i langt de fleste tilfælde finder man fælles fodslag, men når det ikke sker, eller hvis vejen derhen er besværlig, kan du altid tage fat i Skole og Forældres Forældrerådgivning eller i FOLAs forældrerådgivning. Begge steder foregår rådgivningen anonymt.

Kilder:

Christina Drachmann, familievejleder

Forskningsprojekt, om koncentration i skolen, af Anja Hvidtfeldt Stanek, Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, 2018

Pernille Roug, Marte Meo i praksis, bedre samspil ved egen kraft, Hans Reitzel forlag 2002             

Børne og undervisningsministeriet

Afleveringen og afhentning i døren, er blevet hverdag flere steder i landet. Først fordi det var nødvendigt og stadig er pga. corona, men i FOLAs forældrerådgivning og i vores bagland  hører vi om flere steder, hvor det indføres som normal praksis. Senest i Egedal kommune, hvor Familieudvalget lægger op til at det skal være almindelig praksis- også efter corona. Dette gør de uden for alvor og tænke over konsekvenserne for forældresamarbejdet - og det er et stort problem.  

Behovet er forståeligt

Vi genkender problemerne. Vi hører det igen og igen, når vi er i dialog med forældre eller er i daginstitutionerne;  Vi forældre kan ind i mellem have svært ved at finde vores plads i institutionen. Vi bliver måske hængende for længe i døren, fordi vi ikke vil forstyrre på stuen, men heller ikke ved hvor vi må være eller om vi skal gå,  og kommer derfor til at fylde for meget i en hverdag – stik mod hensigten.  Omvendt oplever pædagogisk personale, at det er svært at få os ”anvist” rigtigt. De er måske heller ikke internt enige om hvad der skal ske. Der er ingen tvivl om, at forskellige corona-tiltag har åbnet øjnene op for hvor meget værdi, der er i tydelighed. En tydelighed, der kommer blandt andet kommer til udtryk ved afleveringer ved lågen. Vi er helt enig i at denne tydelighed er værd at bygge videre på og at forventninger til hinanden skal dyrkes og udfoldes. En pointe, som altid er central, når FOLA eksempelvis er ude og afvikle forældremøder, hvor vi ofte slutter af med at lave fælles aftaler mellem forældre og personale.  Tydeligheden skal findes i institutionen, så det passer til den enkelte institution- ikke i et byråd.

Det er en farlig vej 

At afleveringen kun foregår i døren med en personale, kan altså have mange fordele, men det har også mange ulemper. En af dem er, at det mere uformelle forældresamarbejdet kan ryge og al samarbejde mellem hjem og institution bliver enten digitalt kommunikation eller til de formelle møder. Den daglige dialog er ofte limen, der skaber tillid og forståelse for hinanden. I en undersøgelse FOLA lavede i efteråret 2019 påpegede halvdelen af forældrene( 760 deltager), at det allerede dengang, var svært at få viden om barnets dag og at videregive info til personalet i hente-bringesituation. Dialogen skal ikke presses mere. 

Ingen snuptagsløsninger

Samarbejde mellem hjem og institution er hverken er til for forældrene eller personalet, men for at børnene oplever sammenhæng. Der er en del forskning der understreger, at forældresamarbejdet er centralt i forhold til at skabe daginstitutioner med høj kvalitet. Selvom vi forældre måske ind i mellem er uvidende og besværlige, er det indsatsen værd. 

FOLA har derfor 2 store ønsker inden kommunalbestyrelser landet over beslutter, at alle børn skal sluses ind og ud af hverdagen i institutionerne: 

• Lad det være op til den enkelte institution. Der kan være mange gode grunde til at det lige præcis i en bestemt institution er den rigtige måde at gøre det på. Den beslutning tages bedst lokalt
• og uanset husk at inddrage forældrene i form af bestyrelse og forældreråd. På den måde kvalificeres beslutningen allerbedst. Vi vil jo det samme. Gode dage for vores unger. 

Husk du kan ringe til os på forældrerådgivningen på 73707379, hvis du har spørgsmål om hvordan det foregår i din kommune.