Opgørelse af normering

I udkastet til ændring af bekendtgørelsen foreslås det, at opgørelse af normering fremadrettet skal ske på baggrund af antallet af børn opgjort pr. anvisningsenhed, mens opgørelsen af personale-normeringen fortsat skal ske på kommuneniveau. De ændringer, der er foreslået i bekendtgørelsen, ændrer udelukkende regnemetoden, ikke indhold og resultat. Ændringen sikrer, at små selvstændige enheder/private dagtilbud kan opgøre børnenormeringen (antallet af indskrevne børn) separat.

Vi anerkender således intentionen med ændringen af bekendtgørelsen.

Opgørelse af normeringen skal angive normeringerne som et kommunalt gennemsnit jf. lov om minimumsnormeringer. Men vi ser det som tvingende nødvendigt at henlede opmærksomhed på, at opgørelsen af normering på kommuneniveau ikke er tilstrækkelig til at opfylde intentionen med lov om minimumsnormeringer – nemlig at sikre alle børn tilstrækkelig med voksenkontakt i dagtilbuddene

Hvis man fremover undlader at opgøre normering på institutionsniveau – og alene opgør det kommunale gennemsnit – vil forældre ikke længere have adgang til de nødvendige oplysninger om normeringsvilkår i deres egne børns dagtilbud. Det finder vi bekymrende.

Vi mener også, at en opgørelse på institutionsniveau vil være afgørende for, om man på det politiske niveau har tilstrækkeligt kendskab til den virkelighed, som man har det politiske ansvar for.

Vi er opmærksomme på, at der allerede findes systemer, som kan håndtere disse data, og at både udgifterne og arbejdsindsatsen i kommunerne for at opgøre normering på institutionsniveau vil være minimale. Når børnene fremover skal tælles på anvisningsenhederne, vil den ekstra opgørelse med at indrapportere personalenormeringen på samme vis være endnu mindre.

Det vil være utænkeligt at opgøre klassekvotienten på kommuneniveau - på samme måde bør dette ikke være tilfældet på dagtilbudsområdet.

Vedr. type personale, der ikke skal indgå i opgørelsen

I FOLA anerkender vi, at den opgørelse, der anvendes ved opgørelse af minimumsnormeringer, ikke tager højde for at fraregne den tid, personalet ikke bruger sammen med børnene, sygefravær mv. Den udregning bør i vores optik ske med afsæt i praksisnormeringsværktøjet.

I FOLA anbefaler vi, at vikarer ikke indgår i opgørelsen af normering, da det betyder dobbelt op på udregningen af normering, da den der vikarieres for jo også tælles med. Dette betyder i praksis, at et højt sygefravær kan resultere i en kunstig god normering.

Vi finder det ikke retvisende, at pædagogiske ledere indgår med 80 %. Vi ønsker, at pædagogiske ledere alene indgår med den tid, der er afsat til det børnerelaterede arbejde.

Vi ser, at der ude i kommunerne bruges flere og flere personaleressourcer på specialindsatser. Det er der nødt til at blive taget højde for i opgørelsen af normering, så vi ikke udvander normeringen på almenområdet. Personale med støttefunktioner og særlige opgaver på tværs i kommunerne tælles i mange tilfælde også med i opgørelse af normering. Alene ansatte med kontinuerlig og fast børnetid samt ansættelse forankret ude i dagtilbuddene bør tælles med.

Lov om minimumsnormeringer skal sikre alle børn tilstrækkelig adgang til personale i deres dagtilbud; den intention skal vi fortsat arbejde for at få indfriet.

Signe Nielsen, formand
FOLA, Forældrenes Landsorganisation