Aula giver os forældre i dagtilbud en lind strøm af informationer – og det er svært ikke at tjekke, når notifikationerne tikker ind. Billeder, sovetider, dagbøger – vi får et detaljeret indblik i børnenes hverdag. Men hvad betyder den voksende informationsmængde for vores forventninger og relation til dagtilbuddet?
AULA - mere end bare en opslagstavle
Den lille blå app har afløst håndskrevne sedler og opslagstavler og giver adgang til information hele døgnet – fra kontoret, supermarkedskøen eller sofaen.
Samtidig tilbyder AULA langt mere end de gamle opslagstavler: Galleri, beskeder, madplaner, soveregistreringer, tjek-ind til ture, møde- og fraværsregistrering, bestyrelsesreferater – og meget mere.
Mange af funktionerne er nyttige og skaber overblik. Men med så mange muligheder har vi også et ansvar for at bruge mediet med omtanke. For hvad sker der med forældresamarbejdet, hvis vi trykker på alle AULA knapper?
Et godt supplement – ikke en erstatning
Garderobesnakken er afgørende. Det er her, vi har øjenkontakt, læser hinandens kropssprog og opbygger kendskab og tillid som personale og forældre. Her får vi ikke bare indblik i barnets dag – vi deler også viden om barnets liv derhjemme. Det er i mødet – ikke i appen – vi bygger relationer.
Ifølge EVAs undersøgelse fra 2024 mener både forældre og personale, at AULA er et fint supplement – men ikke en erstatning for dialogen.
AULA er primært envejskommunikation, hvor forældre holdes opdaterede. Vi kan følge med i sandkassen og monitorere formiddagsluren – men siger det noget om, hvordan vores barn har haft det?
Risikerer vi at forveksle AULA information med tryghed?
De fleste forældre ønsker først og fremmest at vide, om deres barn har haft en god dag. Et billede af leg i sandkassen fortæller ikke nødvendigvis, om barnet har følt sig trygt eller virket glad. Den slags følsom viden kræver en nær kontakt med personalet – nogen, der ser os i øjnene og fortæller, at de har trøstet og støttet.
Heldigvis har AULA ikke et "humørbarometer" med glade og sure smileys. Og netop fordi trivsel ikke kan tastes ind, må vi spørge: Hvilken viden får vi egentlig via skærmen? Og risikerer vi at forveksle information med tryghed?
AULA kan meget – også overinformere
Det har aldrig været hensigten, at AULA skulle oversvømme forældre med information. Alligevel er det værd at overveje, om vi utilsigtet er på vej den vej – og hvad det gør ved samarbejdet.
Føler forældre sig utilstrækkelige, hvis de ikke når at læse det hele? Tjekker de helt ud? Bliver de skuffede, hvis der mangler billeder fra onsdagens tur – fordi det daglige indblik er blevet en vane?
Forældre vil gerne vide meget – men det koster at opdatere
Spørger man forældrene synes de fleste, at det er rart at kunne følge med. Men det tager også tid at holde AULA fuldt opdateret. Tid, som alternativt kunne bruges på børnene.
Derfor er det værd at spørge: Hvad har vi reelt brug for, for at føle os trygge – uden at blive overinformerede? Det er en vigtig samtale mellem personale og forældre. Måske handler det om at få nogle konkrete alternativer på bordet:
- Skal vi have daglige beretninger – eller er en ugentlig opsummering nok?
- Kan vi nøjes med enkelte billeder fremfor dagbogsskrivning?
- Er det nødvendigt at kende sovetiden på minuttet – eller er et "han sov som han plejer" tilstrækkeligt?
- Har vi brug for madplanen – eller rækker det med et "hun spiste godt i dag, især fisken"?
Aftal rammerne sammen
Hvis AULA-brugen skal justeres, bør det ske i fællesskab. Tag snakken i forældrerådet, bestyrelsen eller tilmed på forældremødet – og find en fælles tilgang, der både tilgodeser forældrenes behov og personalets tid.
Det giver en stærkere og mere bæredygtig samarbejdskultur.
