Aula giver os forældre i dagtilbud en lind strøm af informationer og det er svært ikke lige at tjekke telefonen, hver gang notifikationerne tikker ind. Billeder, sovetider, dagbøger – vi får et detaljeret indblik i børnenes hverdag. For mange skaber det også en oplevelse af nærhed og indsigt, selv når vi ikke selv er til stede.
Men hvad betyder den voksende informationsmængde for vores forventninger og relation til dagtilbuddet?
AULA – mere end bare en opslagstavle
Den lille blå app har afløst håndskrevne sedler og opslagstavler og giver os adgang til information hele døgnet, hvad end vi befinder os på kontoret, i supermarkedskøen eller er landet godt i sofaen.
Samtidig tilbyder AULA langt mere information end de gamle opslagstavler: Galleri, beskeder, madplaner, soveregistreringer, tjek-ind til ture, møde- og fraværsregistrering, bestyrelsesreferater og meget mere.
Mange af funktionerne er nyttige og skaber overblik. Det kan være en hjælp i en travl hverdag, at vi kan finde alt samlet ét sted og hurtigt orientere os. For nogle familier – fx de med skiftende arbejdstider, skilsmisse eller særlige behov – kan AULA være en vigtig støtte i at holde styr på barnets hverdag.
Men med så mange muligheder har vi også et ansvar for at bruge mediet med omtanke. For hvad sker der med forældresamarbejdet, hvis vi trykker på alle AULA-knapper?
Et godt supplement – ikke en erstatning
Garderobesnakken er afgørende for vores samarbejde med institutionen. Det er her, vi har øjenkontakt, læser hinandens kropssprog og opbygger kendskab og tillid som personale og forældre. Her får vi ikke bare indblik i barnets dag. Vi deler også viden om barnets liv derhjemme. Det er i mødet – ikke i appen – vi bygger relationer.
Ifølge EVAs undersøgelse fra 2024 mener både forældre og personale, at AULA er et fint supplement, men ikke en erstatning for dialogen. Det er et sted at holde sig opdateret på generel information, men ikke et sted vi har dialog.
AULA er nemlig primært en envejskommunikation, hvor forældre holdes opdaterede. Vi kan følge med i sandkassen og monitorere formiddagsluren. Men siger det noget om, hvordan vores barn har haft det i løbet af dagen? Det centrale spørgsmål skal vi holde os for øje.
Risikerer vi at forveksle AULA-information med tryghed?
De fleste forældre ønsker først og fremmest at vide, om deres barn har haft en god dag. Et billede af leg i sandkassen fortæller ikke nødvendigvis, om barnet har følt sig trygt eller virket glad. Den slags følsom viden kræver en nær kontakt med personalet – nogen, der ser os i øjnene og fortæller, at de har trøstet og støttet.
Heldigvis har AULA ikke et "humørbarometer" med glade og sure smileys. Og netop fordi trivsel ikke kan tastes ind, må vi spørge: Hvilken viden får vi egentlig via skærmen? Og risikerer vi at forveksle den information med tryghed?
AULA kan nok nærmere bruges som afsæt for den gode dialog: Det, vi ser på skærmen, kan give os spørgsmål at tage med videre til garderoben – ikke erstatte snakken.
AULA kan meget
Funktionerne er mange, og mængden af information, forældre modtager, er derfor også potentielt stor. Det har aldrig været hensigten, at AULA skulle oversvømme forældre med information. Så det er værd at overveje, om man utilsigtet er på vej den vej – og hvad det gør ved samarbejdet.
Føler forældre sig utilstrækkelige, hvis de ikke når at læse det hele? Tjekker de helt ud og bruger AULA mindre som konsekvens? Bliver de skuffede, hvis personalet en enkelt dag ikke har delt billeder fra stuen, fordi forældre er blevet vant til det daglige indblik?
Her ligger en vigtig pointe: De samme funktioner, der kan skabe gennemsigtighed og nærvær, kan også skabe pres og forventninger, hvis vi ikke taler om, hvordan vi bruger dem.
Forældre vil gerne vide meget – men det koster at opdatere
Spørger man forældrene, synes de fleste, at det er rart at kunne følge med. Det kan give ro at vide, at der "er styr på det". Samtidig tager det også tid at holde AULA fuldt opdateret. Tid, som alternativt kunne bruges på børnene.
Derfor er det værd at spørge: Hvad har vi reelt brug for, for at føle os trygge – uden at blive overinformerede? Hvad er den gyldne balancegang?
Det er en vigtig samtale at have mellem personale og forældre. Måske handler det om at finde nogle kompromiser:
- Skal vi have daglige beretninger – eller er en ugentlig opsummering nok?
- Kan vi nøjes med enkelte billeder fremfor dagbogsskrivning?
- Er det nødvendigt at kende sovetiden på minuttet – eller er et "han sov som han plejer" tilstrækkeligt?
- Har vi brug for madplanen – eller rækker det med et "hun spiste godt i dag, især fisken"?
Når vi får talt om det, kan AULA i højere grad opleves som en hjælp end som endnu en ting, man skal nå.
Aftal rammerne sammen
Hvis AULA-brugen skal justeres, skal det ske i fællesskab, for det handler om at flere parters perspektiver og behov skal samstemmes. Tag snakken i forældrerådet, bestyrelsen eller tilmed på forældremødet – og find en fælles tilgang, der både tilgodeser forældrenes behov og personalets tid.
Her kan man også få sat ord på, hvad AULA er særligt god til i netop jeres dagtilbud: Er det billeder fra hverdagen, påmindelser om praktiske ting, information om aktiviteter – eller noget helt fjerde? Man får også sat ord på, om man, sideløbende med AULA, har tid og mulighed for den daglige dialog og udveksling.
Når I bruger AULA bevidst og med fælles rammer, kan det både styrke overblikket, skabe mere ro hos forældrene og frigive tid til det, der betyder allermest: nærvær med børnene og den gode relation mellem forældre og personale.
Det giver en stærkere og mere bæredygtig samarbejdskultur.
