Det skal være langt nemmere at blive skoleudsat
I dag er det den enkelte kommune, som ud fra deres egne fastsatte parametre og procedurer vurderer, om et barn skoleudsættes. Dette bør ændres, så forældres ønske om skolegangsudsættelse så vidt muligt imødekommes.
FOLA finder det afgørende, at barnets tarv altid kommer først; - også når det gælder skoleudsættelse. Når barnets tarv skal vægtes højest, kræver det, at man giver forældrene den afgørende stemme, hvis de ønsker deres barns skoleudsat. Dette ud fra den overbevisning, at forældrene kender deres barn bedst.
Forældrenes tillid og opbakning er afgørende for det videre samarbejde. Som vi ved, kommer vi ingen vegne uden et velfungerende samarbejde med forældrene.
Behovet for flere skoleudsættelser findes
Vi har i mange år set en tendens til, at færre børn skoleudsættes uden at man samlet kan vurdere, at børn skulle være blevet mere skoleparate efter skolestart. I en undersøgelse fra DEA, den uafhængige tænketank, har man spurgt indskolingslederne, om deres vurdering af skoleparathed. De svarer, at der i hver skoleklasse sidder cirka 3 børn, som ikke er skoleparate. Det kan betyde skoletræthed allerede inden 1. klasse, eller at de må gå om. Begge dele udfordrer børnenes trivsel både på kort og langt sigt.
Senere skolestart kan have en positiv betydning for barnets udvikling og deraf også for den videre skolegang. Derfor er det afgørende, at vi tager afsæt i en individuel vurdering om modenhed frem for at fokusere på en bestemt alder.
PPR bør ikke være gatekeepers
I flere kommuner bliver PPR inddraget ved forældrenes ønsker om en mulig skolegangsudsættelse. Men ved at gøre skolegangsudsættelse til en sag for PPR, gør man barnets modenhedsniveau til et problem i stedet for at anerkende, at børn udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempo. Børn har ikke brug for at blive set som et problem, de har brug for at blive set, hørt og forstået lige der, hvor de er.
Når det er kommunerne, der fastsætter reglerne for skoleudsættelse, kan der opstå hensyn, som ikke altid sætter barnets tarv højest. Økonomi og demografi kan desværre spille en rolle.
Barnets tarv i første række
FOLA finder det afgørende, at skoleparathedsvurderinger ikke må præges af hensyntagen til økonomiske forhold hverken i kommunen som helhed, på den enkelte skole eller i det enkelte dagtilbud. Det skal også sikres, at skoleparathedsvurderingerne ikke præges af et kommunalt behov for at skaffe ledige dagtilbudspladser til et stigende børnetal. Det skal altid alene være vurderingens af, hvad der vil være bedst for det enkelte barn, som skal afgøre tidspunktet for skolestarten.
I de (sjældne) tilfælde, hvor forældrene modsætter sig en skoleudsættelse, som er anbefalet af skole og dagtilbud, er det afgørende, at hensynet til barnets tarv kommer i første række. Der skal altid tilstræbes enighed om en skoleudsættelse; - og at dagtilbuddet kan få det sidste ord, hvis det vurderes, at skolestart kan true barnets trivsel og udvikling.
FOLA ARBEJDER DERFOR FOR SKOLEUDSÆTTELSE
VED AT SÆTTE FOKUS PÅ:
- At barnets tarv altid kommer først - også i forhold til skoleparathedsvurdering
- At børn kan skoleudsættes på baggrund af forældrenes ønske
- At der fastsættes centrale, klare og tydelige procedurer for, hvordan et barn skoleudsættes
- At økonomi og demografi aldrig får betydning for vurderingen af skoleparathed i den enkelte kommune
SE VORES HØRINGSSVAR
