Når man afleverer og henter sit barn, stikker man hovedet ind på stuen og ser et lille glimt af det liv der udspiller sig i dagtilbuddet.
Mens man henter, fortæller pædagogen lidt om hvordan børnene har leget, om der har været en konflikt eller hvor meget de har spist og sovet. På Aula ligger der måske en beskrivelse af deres aktivitet og nogle billeder af børnegruppen. Derhjemme fortæller den lille om sin dag i brudstykker, når man spørger ind til hvad de har lavet - eller kommer med det klassiske svar ’det kan jeg ikke huske’. Som forælder skal man tage alle de små udklip og forsøge at sammenstykke et billede af, hvordan barnet trives i sit dagtilbud. Det efterlader som oftest nogle spørgsmål af meget varierende karakter.
Hvordan leger mit barn i løbet af dagen? Hvor er hans gummistøvler? Hvordan er den sociale dynamik på stuen? Hvorfor kommer I ikke mere på tur? Hvad gør jeg når indkøringen er svær? Hvad er husets politik ift. måltider, sut, pottetræning eller søvn? Hvordan trøstes mit barn, når det græder? Er hun skoleparat? Hvordan håndteres børn med udadreagerende adfærd? Hvorfor er der ikke flere voksne ved aflevering? Hvordan arbejder institutionen med sprog? Hvorfor har man ikke prioriteret mere legetøj i institutionens indkøb? Hvordan bliver overgangen fra vuggestue til børnehave?
Når dine spørgsmål bliver til en bekymring
Det er vigtigt for forældresamarbejdet og for oplevelsen af tryghed og tillid, at man som forælder får svar på de spørgsmål man har. Nogle spørgsmål kan klares på daglig basis i afhentningssituationer, hvor man kan høre om dagens gang eller få svar på om den forsvundne gummistøvle er dukket op.
Men når spørgsmålene begynder at cirkulere omkring ens barns følelsesmæssige reaktioner eller stuens pædagogiske retning, så kan det være svært som forælder at vide hvor og hvornår man skal tage snakken med pædagogen. Det er vigtigt, at man som forælder bliver hørt i sin bekymring, inden den vokser sig for stor. Hvis man for eksempel oplever, at ens barn ikke leger med nogen, når man henter om eftermiddagen, kan den bekymring godt vokse sig til at man bliver i tvivl om ens barns sociale trivsel eller om der er pædagogiske ressourcer nok til at hjælpe legen på vej. Derfor er det vigtigt at høre pædagogens betragtninger, da det kan hjælpe med at sætte tingene i et andet perspektiv eller mindske ens bekymring, fordi man nu føler der bliver taget hånd om tingene. Måske fortæller pædagogen at barnet altid leger godt om formiddagen og bare trives med at lege selv om eftermiddagen. Eller måske fortæller hun, at de også ser, at barnet har svært ved at komme ind i legen, og derfor vil have mere fokus på barnets legerelationer fremadrettet.
Tal altid med pædagogen først
Men de mere følsomme samtaler egner sig til ikke altid så godt til garderoben og nogle ting ønsker man ikke at tale om foran barnet. Hvor går man så hen med sine spørgsmål eller sin bekymring? Det første råd i den forbindelse er altid at de voksne der kender barnet bedst, er de personer du først og fremmest skal henvende dig til. Her bør alle samtaler starte. Det er derfor aldrig en god idé at troppe op på lederens kontor med en bekymring om eksempelvis ens barns legerelationer, førend man har talt med stuens pædagoger.
Men det kan godt være der er spørgsmål som pædagogen ikke alene kan hjælpe dig med. Måske er der nogle bemandinger om eftermiddagen, som gør det svært at hjælpe dit barn ind i legen. Måske er der en politik om ’fri leg’ på tværs af stuerne i eftermiddagstimerne, som er en del af husets pædagogiske retning. Måske ønsker du, at der var et større fokus på inklusion af børn udenfor fællesskabet, end hvad du ser nu. I de tilfælde kan det være at lederen eller forældrerådet/bestyrelsen er gode at sparre med, da de kan hjælpe med mere generelle retningslinjer i huset.
”Sådan hjalp vi det gode forældresamarbejde på vej” - en lokal succeshistorie
Hvis man ikke føler at man bliver lyttet til eller er i tvivl om hvem man skal rette sin henvendelse til, står man som forælder potentielt tilbage med nogle frustrationer man risikerer, vokser sig større. For at imødekomme denne problematik har en lokal institution i Valby arbejdet med en kommunikationsmodel som guider forældrene til at målrette deres spørgsmål, bekymring eller klage.
"Æblekassens kommunikationsveje har skabt en endnu større forældretilfredshed og tryghed fordi forældrene bliver mødt og hørt det rette sted. Før blev jeg som leder ofte kontaktet af forældre, der var i tvivl om, hvor de kunne henvende sig med spørgsmål eller en bekymring. Husets kommunikationsveje var utydelige for forældrene og udmøntede sig i at de sommetider rettede henvendelse et sted, hvor de ikke kunne få svar på deres spørgsmål eller bekymring.
Derfor udviklede vi i forældrerådet ”Æblekassens kommunikationsveje”, som hænger synligt ved alle indgange, hvor forældrene afleverer og henter. Som leder oplever jeg at kommunikationsmodellen har skabt en gennemsigtighed så man som forældrer får et indblik i kommunikationsvejenes gang fra stue til forvaltning.
(Natali Juul Hedeman, leder af Æblekassen)
Ved at rette henvendelsen hvor den hører til, vil misforståelser ofte blive løst, før de får vokset sig for store. Førhen oplevede institutionens leder at der var mange forældre, der gik direkte til lederens bord for at få svar på nogle spørgsmål som egentlig lå indenfor pædagogernes arbejdsfelt. Det resulterede i at forældre ikke blev mødt i deres problem og at afstanden mellem forældre og stuepersonale blev større. Modellen er nu blevet en vejviser for hvem der kan hjælpe forældrene med hvad. Lederen udtaler, at det har haft stor betydning, at forældrene nu guides i forhold til, hvor de skal gå hen med deres tvivlsspørgsmål.
Der vil være kommunale forskelle i forhold til hvordan institutionen er organiseret med hhv. forældreråd og forældrebestyrelser. Organiseringen ser måske derfor anderledes ud i din kommune, hvor der bruges andre begreber til at beskrive de forskellige nævn/husråd/dagtilbud/bestyrelser/områder/klynger – ja kært barn har mange navne. Alligevel kan modellen give forældre på tværs af kommunegrænser en hjælpende hånd til rette ens henvendelse til den rette modtager, så man bliver ordentlig mødt og forstået.
Hvordan taler jeg så bedst med de voksne?
Når du skal dele en bekymring eller have svar på nogle konkrete spørgsmål, så er det vigtigt at gå til personalet med paraderne nede. Man kan sagtens som forælder være frustreret eller vred og denne følelse må man godt holde fast i. Men man kommer længst med samarbejdet, hvis man forholder sig undrende fremfor anklagende overfor hinanden. Del de oplevelser og følelser du har som mor eller far og vær derefter nysgerrig på de pædagogiske overvejelser hos personalet.
Hvis I er uenige
For nogle forældre er dialogen med pædagogen svær, fordi samarbejdet måske er kommet skævt fra start allerede under indkøring. Det kan være givende at afsætte tid til en samtale, der handler om at ”nulstille” relationen og tale om hvordan I som forældre og barn oplever at være del af stuen. Det kan også være der er nogle vigtige ting I ikke har fået delt med pædagogerne, fx en periode i hjemmet med ekstra travlhed, familieændringer, nye rutiner mm. Ved at have tid og ro til at lære hinanden at kende igen, kan man måske få fejet nogle misforståelser af bordet og det kan give alle parter plads til at forklare deres handlinger og synspunkter.
Hav plads og ro til samtalen
Og hvor tager man så denne snak hvis der er travlhed i garderoben om eftermiddagen og der mangler tid og ro? Det bedste svar er at spørge pædagogen, hvornår hun bedst kan tage sig tid, da udbyttet af samtalen bliver bedre hvis den voksne kan fordybe sig og ikke samtidig skal have fokus på en større børnegruppe. Lav en aftale om et specifikt tidspunkt hvor I ringer sammen, eller hvor den voksne lige kan gå fra. Eller aftal, at du kan skrive dine spørgsmål direkte til pædagogen via Aula. Det er vigtigt at I hurtigt finder et tidspunkt, så man ikke skal bære rundt på sin bekymring i flere dage eller uger og den potentielt vokser sig større.
Hvis der er behov for en længere eller mere uddybende samtale, kan I arrangere en forældresamtale. I nogle tilfælde kan det være en fordel at invitere lederen med til en forældresamtale, hvis problematikken strækker sig udover pædagogens ansvarsområde. Når man involverer flere parter, fx leder, forældreråd, sundhedsplejerske eller lign. er det vigtigt at pædagogen er informeret undervejs, så der ikke opstår unødig konfliktoptrapning.
Den gode snak kan hjælpes godt på vej ved at:
• Starte med at gå til stuepersonalet.
• Ikke vente for længe med at henvende dig.
• Finde et tidsrum hvor I kan tale uforstyrret.
• Afsætte tid til en længere forældresamtale, hvis problematikken er større eller du føler at jeres kommunikation er gået skævt.
• Holde paraderne nede, selvom du er frustreret eller vred.
• Gå videre til lederen eller bestyrelsen, hvis din problemstilling ikke er indenfor pædagogens arbejdsområde – husk at være åben undervejs overfor alle involverede parter.
Hvad vi ikke kan tale om
Nogle emner kan vi som forældre ikke gå direkte ind i. Det omhandler især sager, hvor der er opsigelser og udfordringer med at rekruttere personale. Af hensyn til personfølsomme oplysninger, ikke muligt for os at få at vide hvorfor folk er syge eller opsiger deres stilling. Det gør os utrygge, at der mangler folk, men det er en problematik vi forældre ikke har mange handlemuligheder indenfor. Det er lederens ansvar og arbejdsfelt. Dog er det vigtigt, at der er god kommunikation, når der opstår situationer med megen udskiftning.
Læs også vores artikel 'Opsigelser blandt personalet bekymrer mig'
Der er flere råd at hente
Vi opfordrer altid til dialog. Men vi ved også, at det kan være svært - især hvis man er gået skævt af hinanden eller ikke føler sig hørt. Den dialog hjælper vi på vej i forældrerådgivningen, hvor vi kan give forældre sparring på, hvordan de kan tage hul på et svært eller følsomt emne med de voksne i institutionen. Vores rådgivere har stor erfaring fra dagtilbudsområdet. Vi sidder klar til at hjælpe på tlf. 7370 7379, mandag-fredag 9.30-13.30 (onsdag lukket). Forældrerådgivningen er et anonymt og gratis tilbud.