fbpx

Hvad skal jeg kigge efter når jeg vælger dagtilbud?

GUIDES TIL FORÆLDRE

Hvad skal jeg kigge efter når jeg vælger dagtilbud?

Allerede når din baby er ganske lille, skal du som forælder begynde at forholde dig til, hvordan dit barns hverdag skal se ud, når barslen er slut. Ofte skal man skrive sit barn op til vuggestue eller dagpleje inden det fylder 4 måneder

- i nogle kommuner er det før, i andre kommuner lidt efter. Det kan føles svært og lidt konfliktfyldt, for barslen er lige startet og allerede er det, som om boblen bliver brudt.

Du kigger på dit lille barn og har svært ved at forestille dig at skulle aflevere ham eller hende om mindre end et år. Men den udvikling små børn gennemgår deres første leveår er helt utrolig. De når mange milepæle og folder sig ud som små, selvstændige individer med deres egen herlige personlighed. Det kan imidlertid være svært at aflæse din lille nyfødte baby - man kan endnu ikke se om han er meget følsom, om hun er glad for udeliv eller om han trives sammen med mange eller få børn.

Det er med andre ord lidt svært at vide hvem man skal kigge efter institution til. Denne artikel giver et bud på hvad man kan gøre sig af overvejelser og hvilke spørgsmål man kan stille, når man tager på besøg i en vuggestue eller dagpleje.

Se også vores webinar om opstart og afleveringer her

Lav en lang ønskeliste

Der kan være et utal af ønsker, man gerne vil have indfriet i sit barns kommende dagtilbud. Eller måske har du slet ikke overvejet den del endnu. Her er en liste over brugbare pejlemærker, når man skal vælge en plads.

  • Det kan være du forestiller dig, at stedet har særligt pædagogisk fokus på udeliv, musikalitet, bevægelse eller kreativitet.
  • Du skal også forholde dig til om du foretrækker vuggestue eller dagpleje. Begge dele har deres fordele og ulemper og derfor skal man som forældre mærke efter hvad der føles rigtigt. Men der findes også mange muligheder derimellem, fx flerbørns-dagpleje, familiegrupper, integrerede institutioner med flere aldersopdelinger end blot vuggestue og børnehave. En god ide er at besøge flere typer pasningstilbud, så man kan sammenligne vilkårene.
  • Institutionens indretning er også en faktor der spiller ind i nogle forældres overvejelser. Husets fysiske rammer kan variere og man kan spørge sig selv om det er vigtigt hvor mange børn der går i hele huset, om der er en stor legeplads eller et puderum og et værksted. Eller om placeringen er vigtig; ligger den i et byområde eller i nærheden af natur. Er det et must at den skal ligge tæt på eller er vi villige til at køre lidt, for den ”rigtige” institution/dagplejer?
  • Dagtilbud er også forskelligt funderede alt afhængigt af om de er kommunale, private eller selvejende. For børnene er denne faktor måske mere usynlig, for alle steder arbejder man på at skabe gode børnemiljøer. Men i forhold til forældreindflydelse opg familiepraktik kan det variere hvilken ejerform der er.
    I private og selvejende er lagt op til en større beslutningsgrad hos forældrene, men også et større krav om fleksibiliette i forbindelse med sygdom og ferielukning. Kan familiens fleksibilitet klare det?
  • Der er også nogle uundgåelige praktiske spørgsmål: Hvor ligger stedet i forhold til jeres hjem, matcher åbningstiderne jeres arbejdstider og er det realistisk at få plads?

Sæt jer ned sammen og tal om hvilke områder, der er vigtige for jer i forhold til. For at få svar på mange af de indledende spørgsmål om et pasningstilbud, kan man læse sig til meget på institutionernes hjemmesider. Men det er mindst lige så vigtigt at komme på besøg og opleve om beskrivelserne stemmer overens med virkeligheden i den pågældende vuggestue eller dagpleje. Nogen vælger at bruge den sidste del af terminen på at besøge institutioner, fordi man så ikke skal ud at besøge institutioner, når først den lille har meldt sin ankomst. Andre har svært ved at forholde sig til institutionsbesøg, når man ikke engang er forældre endnu. Tag afsted når det føles rigtigt for dig. 

Hvad skal man kigge efter når man kommer på besøg?  

Det er nemt at lade sig imponere over nybyggede institutioner, med de nyeste farver på væggene, et moderne møblement uden gamle malerpletter og slitage og en nyanlagt legeplads hvor beplantningen endnu ikke er trådt ned. Men når I kommer på besøg, så forsøg at se forbi nyhedsværdien af et nybygget hus og lad være med at afskrive et sted, fordi det har mange år på bagen og derfor ikke fremstår særlig moderne.

Den nye institution består også af mange nyansatte og nye børn. Det kan både betyde et levende miljø med sprudlende idéer og gejst. Det kan også betyde et sted hvor der er mange rutiner der endnu er undervejs og det pædagogiske fundament er under udarbejdelse.

Den gamle institution består ofte af folk der har arbejdet der i mange år. Det kan både betyde at der er en solid, pædagogisk base som har overskud til mange nye projekter fordi fundamentet fungerer. Det kan også betyde, at personalet sidder fast og at udviklingen i pædagogiske tanker er gået i stå. Man kan med andre ord slet ikke vurdere en vuggestue på baggrund af de fysiske rammer - for det er den pædagogik, der finder sted derinde, der er afgørende for om dit barn vil få en god tid væk fra hjemmet.

Observer og spørg

Familievejleder Christina Drachmann anbefaler at du som nybagt forælder kigger efter hvordan de voksne interagerer med børnene, hvordan du oplever at blive mødt som forælder og hvordan I som familier er indtænkt i institutionens arbejde. Her er derfor nogle opmærksomhedspunkter man kan have med sig på besøg i institutionen, som man både kan spørge ind til eller selv observere i den tid man er på besøg. Spørg gerne ind til punkterne, og mærk efter hvordan der svares. Har de gjort sig mange overvejelser om hvordan og hvorfor de eksempelvis deler børn op i mindre grupper, eller hvordan de samarbejder med jer som familie?

Hvordan agerer de voksne omkring børnene?

  • Er de voksne i øjenhøjde med børnene?
  • Er de voksne fysiske i deres omsorg?
  • Hvordan er de voksnes sprogbrug?
  • Har de voksne fokus på børnene eller hinanden?
  • Lytter de til børnenes idéer?
  • Hvordan løses konflikter; får børnene skældud eller guides de?
  • Går der børn alene rundt, som ikke kan komme med i legen?

Hvordan organiserer de sig?

  • Hvordan deler de børn op?
  • Hvad er deres rutiner?
  • Har de ugeplaner med planlagte aktiviteter?
  • Hvordan arbejder de med børns medbestemmelse?
  • Tager de meget på tur - hvis de ikke har en legeplads, laver de så mange aktiviteter ude?
  • Hvor mange voksne og børn er tilknyttet hver stue?
  • Er der ofte udskiftning i personalegruppen?

Børnenes individuelle behov

  • Har de en søvnpolitik?
  • Har de særlig kostpolitik?
  • Hvordan arbejder de med børn med særlige behov, fx som har sværere ved at indgå i fællesskabet.

Forældreinddragelse

  • Hvordan inddrages forældrenes perspektiv i hverdagen?
  • Hvordan er den daglige kommunikation med forældre, i forhold til hvordan barnets dag har været? Er den mundtlig, digital, i garderoben eller svær at finde tid til?
  • Hvordan arbejdes der med forældreinddragelse, fx i husets aktiviteter?
  • Hvilke forventninger har institutionen til jer som familie?

Familievejleder Christina Drachmann anbefaler altid at man i sidste ende mærker sin mavefornemmelse omkring stedet og mest af alt personerne. Er disse mennesker nogen jeg er trygge ved og dermed tænker at mit barn kan blive tryg ved. Er det nogen jeg kan se mig selv have et godt samarbejde med de næste 3 år? For det er disse fornemmelser der er allervigtigst.

Mund til mund

Det kan også være, at I som nybagte forældre ikke har nået at gøre jer nogle særlige overvejelser omkring institutionslivet og at det føles lidt som ukendt land. Her er det en god idé at bruge jeres omgangskreds som vejvisere. Ofte vil der være institutioner i nærområdet der er mere populære end andre. Tal med jeres venner og bekendte om deres oplevelser: Spørg ind til hvilken stemning der er i institutionerne, om forældrene er glade for de aktiviteter børnene tilbydes, om de oplever et godt samarbejde og lydhøre pædagoger og om de oplever en stabil personalegruppe eller meget udskiftning.

For at få en fornemmelse af det, kan I også bruge opskrivningslisterne hos kommunen som en indikator for, hvor andre forældre ønsker deres børn skal gå. Det kan dog være godt at huske på, at andres anbefalinger ikke er objektive beskrivelser af et sted, men at alle forældre kan have forskellige opfattelser og erfaringer med en given vuggestue. Andres dårlige oplevelse behøver derfor ikke blive din.

Læs vores artikel: Sådan giver du dit barn en tryg start

Spørg ind til ventelisten

Det kan være der allerede står 65 børn på venteliste til den institution du har forelsket dig i. Hvis det er en lille institution med kun 20 pladser er det nok ikke realistisk at få plads. Hvis stedet derimod er større, kan det jo godt være at en plads stadig er indenfor rækkevidde. I det sene forår og om sommeren er der typisk større chance, da der samtidig sker en stor udskiftning i institutionen grundet de store børns skolestart. Ventelisten kan derfor tage nogle betydelige ryk i løbet af året.

Spørg ind til deres venteliste når du er på besøg eller ringer til lederen for at lave en aftale om at komme på besøg. Det vil ofte være institutionen selv og ikke pladsanvisningen der har dette overblik. Vær opmærksom på at kommunale og selvejende institutioner arbejder sammen med pladsanvisningen, hvorimod private dagtilbud selv kontrollerer deres venteliste.

Er det realistisk at få plads?

Hvis du skriver dit barn op til et sted med lang venteliste, skal du gøre dig klart at du måske ikke får plads når barslen er slut. Derfor kan det være godt at have en plan B klar, hvis I skal vente yderligere et par måneder. Måske har I ferie tilovers, mulighed for at forlænge orloven (her kan du se barselsreglerne ang. forlængelse) eller måske en bedsteforælder der kan hjælpe i en periode. Nogle forældre vælger også at lade deres barn starte op et sted, imens de venter på drømmepladsen. Det er altid en overvejelse, om barnet vil trives med at skulle skifte institution kort tid dit barn er faldet til. efter indkøring. Omvendt kan det være at drømmeinstitutionen er integreret og at man derfor sikrer sig plads til den kommende drømmebørnehave.

Det kan også være at du i stedet for at skrive dit barn op i drømmeinstitutionen, allerede fra starten af skal bruge tid på at lede efter et sted som i folkemunde måske ikke er så kendt, men hvor du får opfyldt mange af dine ønsker.

Brug tid på at lede i dit område

Når man går tur i sit nærområde, har man måske allerede spottet et par institutioner og luret lidt på hvordan legepladsen ser ud og om det er glade forældre og børn der går ind og ud ad døren. Men der gemmer sig også tit mange små institutioner, som udefra ikke gør et stort nummer ud af sig - men hvor der indenfor findes en lille perle. Derfor er det en god ide at lede internettet igennem efter dagtilbud, for at opdage de små, måske mere ukendte, steder. Det kan være at I har besluttet jer for at jeres barn skal gå i vuggestue, men at der faktisk ligger en lille dagpleje i nærheden som tilbyder mange af de ting I leder efter.

Vær derfor åben undervejs i beslutningsprocessen og lad dig gerne overraske.

Lad mavefornemmelsen være den vigtigste faktor

De færreste forældre finder et sted, der kan leve op til alle de ønsker de har. Derfor kan det være at I som familie må gå på kompromis med vuggestuens udemiljø, afstanden til jeres bopæl eller institutionens størrelse.

Kig på jeres ønskeliste til en kommende vuggestue eller dagpleje og prioritér jeres ønsker. Se på jeres muligheder for at skabe en hverdag der er god - både for jeres barn og for jer forældre. Den vigtigste faktor er at finde et sted hvor I kan føle jer trygge ved at aflevere jeres barn hver dag. En institution kan være ´rigtig´ på mange områder, men hvis kemien med personalet halter, vil det ofte have større betydning, end mange andre parametre. Tillid og et godt samarbejde med personalet er et helt basalt vilkår for at vi forældre med ro i maven kan afslutte barslen og genoptage arbejdslivet.

Så når I skal træffe valget om, hvor jeres barn skal opskrives, så brug først og fremmest jeres mavefornemmelse. Hvor så I de gladeste børn, mest nærværende pædagoger og hvor følte I jer mest velkomne?

Har du flere spørgsmål?

Du er altid velkommen til at ringe til vores gratis og anonyme forældrerådgivning på 7370 7379, hvis du har spørgsmål i processen.
Ved forældretelefonen sidder der erfarne rådgivere klar, med stor erfaring indenfor området. Sammen tager vi det næste skridt.

 

 

 

FOLA - logo

Forældrenes Landsorganisation
Raffinaderivej 8, bygn. B, 1.sal
2300 København S.

E-mail: fola@fola.dk
Hovednummer: 73 70 73 77

Presse: 40 12 98 09

 

Følg os

© 2020 FOLA, All rights reserved