fbpx

Forældrebestyrelser

Guides til dig, der sidder med i en forældrebestyrelse eller et forældreråd

Det gode forældresamarbejde starter med den gode samtale - Så hvorfor sparer vi den væk?

Nye forældre skal ikke kun klædes på med viden om institutionens aktiviteter, madplaner, ekstra gummistøvler i garderoben og arbejdsdag i forældregruppen. Den information skal vi selvfølgelig have. Men opstarten i et dagtilbud er i lige så høj grad en proces, hvor personalet klædes på og informeres om, hvem den nye familie er, hvad de forventer og hvilke erfaringer de bærer rundt på. Det er den gensidige udveksling af information der bygger forældresamarbejdet op.

Den ambition ligger i alle dagtilbud, når de modtager nye børn. Alligevel indfries den ikke altid.

Den gode start er nemlig tidskrævende. Men som alt andet forebyggende arbejde, er de timer godt givet ud. I vores telefoniske rådgivning hører vi fra de forældre, der er kommet skævt fra start i deres barns dagtilbud. Det har i sidste ende konsekvenser for barnet. Så hvordan kommer man mere vandret fra start, så at sige?

I denne artikel kan du læse om hvordan både personale og forældrebestyrelsen kan skabe principper for opstarten af det gode forældresamarbejde.

Ikke alle har glædet sig til første dag i vugger’en

Nogle forældrepar har glædet sig til at starte. De har et nysgerrigt barn der er vant til at blive passet og som søger børnefællesskaber. Måske står der også en arbejdsplads og venter, som forældrene har savnet og glæder sig til at gense.

Andre forældre er ængstelige. De har haft en svær start på forældreskabet der har sat spor i familien. Måske har barnet aldrig sovet godt og forældrene er udkørte. Måske satte et fertilitetsforløb drømmen om familielivet på prøve flere gange. Måske er barnet for tidlig født og sanser verden på en anden måde. Hver af de historier er vigtige at få frem, når man står med et nyt sæt forældre.

Når vi lærer hinanden at kende og får forståelse for hinandens situation, så skaber det nemlig en gylden åbning i forældresamarbejdet. En åbning der gør, at vi tør tage snakken med personalet, når vi oplever noget der enten gør os i tvivl eller frustrerede. Vi tør være ærlige, fordi relationen kan bære det.

Den afgørende samtale

For at kunne fortælle sin fulde og ærlige historie og etablere en relation, kræver det for langt de fleste et roligt rum. Hvis al vores dialog med personalet i det nye hus foregår på stuegulvet alt imens barnet leger rundt mellem fire andre børn, er det svært at berette om det akutte kejsersnit, der gav os en forskrækkelse helt i begyndelsen af forældreskabet. En vigtig brik i historien om, hvem vi som familie er.

”Et rum med en lukket dør, en sofa og en kande kaffe kan derimod skabe en ro til at lære hinanden at kende. Her kan man parkere høflighedsfraserne og snakke mere åbent og ærligt.” Sådan lyder det fra Siff Ryttergaard, der er leder af FOLA’s forældrerådgivning.

”Om samtalen finder sted en måned før opstarten, på dag ét eller efter en uge er måske mindre vigtigt. Så længe vi har den!”

Man skal nogle gange grave efter den vigtige viden

En vigtig pointe i forhold til opstartssamtalen er, at forældre ikke altid ved hvilken del af deres historie der er relevant for dagtilbuddet at kende. Fødslen ligger jo langt tilbage og forældrene er måske mere optagede af hvordan søvnrutinerne ser ud i dag, hvor barnet nærmer sig sin første fødselsdag.

Men som pædagogisk personale ved man, at historien har betydning. At forældrenes sociale ståsted, netværk, arbejdsforhold, parforhold - ja listen er lang – alle er faktorer, der spiller ind i hvordan en familie ender med at trives i et dagtilbud. Derfor er det også vigtigt, at personalet sætter sig i førersædet for samtalen og stiller de rigtige spørgsmål undervejs. Et andets dækkende begreb er at personalet påtager sig 'pædagogisk værtskab' (jf Anja Marschall og Chrisstina Munck)

På den måde kan vi nemlig opbygge den viden, der fungerer som stillads i det forældresamarbejde der præger barnets fulde institutionstid. Har far fx aftenarbejde som betyder, at vi aftaler at familien nogle dage om ugen har kvalitetstid derhjemme om formiddagen, fremfor at skynde sig at aflevere inden morgensamling? Eller er der en ældre søskende med særlige behov, som gør at vi har en øget opmærksomhed på barnets emotionelle behov?

Misser vi vigtig viden om familien, fordi vi har travlt?

Mange steder presser manglende ressourcer dagtilbuddene ud i at lave nogle prioriteringer, hvor opstartssamtalen skæres fra. Det kan virke tidsbesparende i det korte løb fordi det frigiver nogle timer i barnets indkøringsfase. Men på den lange bane er det et dyrt fravalg.

”Hvis man aldrig er kommet ind under huden på hinanden, kan den ærlighed som et godt forældresamarbejde kræver, være svær at turde kaste sig ud i” fortæller Siff Ryttergaard, leder af FOLA’s forældrerådgivning.

Når den manglende relationsdannelse sætter en bremse for den åbne dialog, opstår der typisk utryghed, manglende tillid, misforståelser og til tider også konflikt mellem forældre og personale. Her bliver det både tidskrævende og det sætter for alvor barnet i klemme. Det har vi i FOLA set rigtig mange eksempler på.

Historien (om historien) der aldrig blev fortalt

”Vi får et opkald fra en mor, der har flyttet sit barn til en ny vuggestue allerede 14 dage efter opstarten. I den nye vuggestue har hun den samme oplevelse som det første sted; hun føler sig ikke tryg ved at aflevere sit barn. Hun er nervøs for om personalet har det nødvendige opsyn med børnene og har svært ved at se sit lille barn kravle rundt på den legeplads hvor der også køres med tohjulede cykler og leges vild fangeleg.
Undervejs i samtalen finder vi frem til at moren ikke har observeret noget der, ud fra mit perspektiv, virker farligt eller utrygt. Hun har observeret en klassisk, travl dag i et dagtilbud. Men hendes nervesystem er på overarbejde, fordi hendes vej til at blive mor har været alt andet end let. Et svært fertilitetsforløb og en risikofyldt graviditet har gjort denne mor rædselsdagen for at miste”,
beretter Siff Ryttergaard.

Den ængstelighed moren bærer på er derfor nem at årsagsforklare. Problemet er bare, at den historie aldrig er blevet fortalt i hendes opstart i de to dagtilbud og derfor har personalet ikke haft en chance for at tage hensyn til hendes øgede behov for tryghed.

Begge institutioner hun startede datteren op i, havde et indkøringsforløb, hvor det første møde med personalet foregik på stuegulvet på datterens første dag. Hvis der havde været tid til en tryghedsskabende samtale i opstarten med fokus på familiens første tid, kunne denne ængstelighed måske være blevet grebet før”, siger Siff og hun påpeger at denne historie langt fra er enkeltstående.

Her peges ingen fingre, men derimod belyses en problematik, hvor travlhed og knaphed i ressourcer sætter sit tydelige spor i familiens trivsel allerede i starten af barnets institutionstid. Så skal vi ikke finde tid til relationsdannelsen, selvom tiden kan være svær at få øje på?

Opstarten kan se ud på mange forskellige måder

I FOLA vil vi altid pege på, at opstartsforløbet som et minimum bør indeholde en opstartssamtale med den primære pædagog, væk fra stuens hverdag og i rolige omgivelser. Derudover er der mange udvidede eksempler på, hvordan relationsdannelsen mellem familie og dagtilbud kan se ud. Hver metode har sine fordele og kræver også forskellige ressourcer af huset og familien.  

  • Hjemmebesøg inden barnets opstart. Se et praksis-eksempel her
  • Sundhedsplejersken som overgangsperson i barnets opstart. Se et praksis-eksempel her
  • Strukturerede forløb med samtaleskabeloner. Se et praksis-eksempel her
  • Familien bruger institutionen som legestue, inden de starter op. Se et praksis-eksempel her
  • En eller flere skemalagte, opfølgende forældresamtaler efter de første uger/måneder. Se et praksis-eksempel her
  • Principper omkring den gode opstart, se forskerne Anja Marschall og Chrisstina Muncks konkrete redskaber her

Hvordan kan forældrebestyrelsen bidrage?

Forældre er med til at skabe rammen om forældresamarbejdet. Forældrebestyrelser skal nemlig lave principper for det gode forældresamarbejde samt være med til at debattere overgangen fra hjem til dagtilbud. Det står tydeligt formuleret i dagtilbudsloven §15. Men hvordan overfører man en paragraf til praksis?

Som bestyrelse kan I med fordel lave et princip for den gode opstart. Inden I går i gang skal I være helt indforståede med, hvad principper dækker over. Det er nemlig en lidt svær størrelse, fordi man ikke detailstyrer den pædagogiske praksis, men derimod er med til at sætte en ramme eller retning for arbejdet.

Du kan læse med om principper lige her.

Et princip for den gode opstart kunne være at ’Huset tilbyder en opstartssamtale med henblik på at lære familiens baggrund at kende, dele gensidige forventninger samt at etablere en tryg relation mellem familie og personale’. Herefter er det op til personalet at overføre bestyrelsens princip til praksis, herunder hvem der deltager, varigheden samt det specifikke indhold i samtalen. Men som bestyrelse har man været med til at sætte et aftryk for opstarten i huset.

For flere eksempler på principper kan I læse med her.

 

FOLA - logo

Forældrenes Landsorganisation
Raffinaderivej 8, bygn. B, 1.sal
2300 København S.

E-mail: fola@fola.dk
Hovednummer: 73 70 73 77

Presse: 40 12 98 09

 

Følg os

© 2020 FOLA, All rights reserved