At være forælder til et barn, som ikke trives, er noget af det værste, man kan udsættes for som forælder, da man ofte føler sig magtesløs.
Det er en stor omvæltning for det lille barn, når det starter i institution. Men efter indkøring i vuggestue eller børnehave, falder der ofte lidt mere ro på barnet, når det bliver bekendt med rutiner, personale og de andre børn. Der kan være perioder, der er mere travle end andre. Eksempelvis når der er nye børn, der starter op, eller efter en ferieperiode, når stuen går fra at have få børn til igen at blive fuldtallige.
Men selvom der er skiftende perioder, samt op og nedture i en institution, kan der også være tilfælde, hvor et barn slet ikke trives med institutionstilværelsen. Dette ses af og til – både i vuggestue og børnehave. Ofte vil personalet henvende sig til jer, hvis de oplever en ændring i barnets adfærd, som bekymrer dem. Men som forældre kender I jeres barn og dets personlighed bedre end nogen andre og kan derfor også selv holde øje med signaler på mistrivsel.
Tegn på mistrivsel hos større børn
Er du forælder til et barn i børnehavealderen, er det lettere for barnet selv at sætte ord på, hvordan det har det, end for små børn uden sprog. Det bedste du kan gøre som forælder, hvis du nærer bekymring for barnets trivsel, er at give dig god tid til at snakke med barnets om dets hverdag. Vær nærværende og engageret og vis barnet, at du har god tid og gerne vil lytte.
Når dit barn åbner op, er det med at slå ørene ud og være på vagt. Hvad fortæller dit barn om sine relationer? Bliver det drillet? Holdt uden for legen? Er der ingen at lege med? Der kan naturligvis være tale om en dårlig dag, men er beskrivelserne vedvarende, bør du straks tage kontakt til pædagogerne, så I sammen kan vurdere, hvordan situationen kan tackles.
Hvis dit barn fortæller dig, at det ikke ønsker at komme i børnehave, kan du prøve at vurdere, hvad der ligger til grund. Kan det være fordi, barnet måske ikke rigtigt gider, og synes det er lidt kedeligt – ligesom vi som voksne kan have det af og til, hvor vi ikke gider på arbejde. Eller stikker det dybere?
Nogle børn reagerer ikke med ord, men med deres krop. Udviser dit barn pludselig meget stor tryghedstrang, forstyrres det i sine soverutiner, er der mange følelsesmæssige udbrud som er svære at trøste barnet ud af eller virker de helt i underskud i deres humør og energi? Så skal vi kigge efter hvad der er på spil. Nogle reaktioner hænger sammen med naturlige kognitive udviklingstrin. Andre gange er det et tegn på at barnet ikke trives. Og hvis de ikke fortæller os det med ord, men i stedet har mange reaktioner, så skal vi være nysgerrige.
Prøv eventuelt, om du kan være en flue på væggen, når du kommer og henter. Læg mærke til børnene på stuen. Virker dit barn glad? Leger dit barn med de andre børn? Prøv at finde et tidspunkt, der er roligt, og tal med pædagogerne på daglig basis, så du bedre kan få et indtryk af, hvordan dit barn har det i løbet af dagen.
Læs også vores guide: Hjælp til det gode samarbejde i dit barns institution
Alle børn skal opleve kvalitet i dagtilbud og have følelsen af en god barndom, når de er i institution. Flere undersøgelser fra Børnerådet viser, at børns trivsel i dagtilbud, har betydning for deres forventninger til skolelivet. Hvis børn er glade for deres dagtilbud, glæder dig sig i højere grad til at komme i skole, hvor børn der ikke trives, ofte har bekymringer omkring skolestart.
Derfor er god trivsel i dagtilbuddet ikke bare vigtig for barnets udvikling, men også for dets forventninger til, hvordan tilværelsen vil forme sig senere, når de starter i skole og dermed også deres skoleparathed.
Hvad kan du selv gøre?
Det vigtigste redskab du har, er din egen intuition, og at du lytter til din mavefornemmelse, når det gælder dit barns trivsel. Har du en følelse af, at noget ikke er, som det burde være, og mistænker du, at dit barn mistrives, så reagér på det. Bed om en samtale med pædagogerne, så har du gjort, hvad du kunne og gjort opmærksom på din bekymring. Hellere reagere én gang for meget end en gang for lidt.
Vær åben overfor de tilbud som institutionen foreslår. Måske vil de gerne engagere PPR (Psykologisk pædagogisk rådgivning). Det er en faglig ekspertisecenter, som pædagoger kan trække på i deres arbejde med børnene, hvis de føler de har brug for hjælp til at løse en opgave.
Her kan man som forælder godt blive lidt overvældet ved tanken om at en psykolog eller støttepædagog skal "vurdere" ens barn.
Men prøv at være åben i processen og stol på at alle vil dit barn det bedste og leder efter de ændringer der skal til, for at dit barn igen kommer i trivsel.
Måske er det en hjælp at vide, at hvis der tilknyttes en støttepædagog til stuen, er fokus ikke kun på barnet, men i ligeså høj grad på, hvordan de voksne kan lave nogle ændringer som tilgodeser barnet i børnefællesskabet.
Hvis du føler at dit barn har brug for et tilbud (fx talepædagog, motorisk understøttelse el. lign) og du ikke oplever at insitutionen bringer det på banen, må du gerne selv være nysgerrig og opsøgende.
Den sidste udvej kan være et skift
Hvis du ikke føler at I kan samarbejde om udfordringerne eller vurdere at et skift et det bedste for dit barn, kan du kontakte pladshenvisningen. De hjælper dig med, hvordan man skifter børnehave eller vuggestue, og hvor der er plads.
Det er vigtigt at vide at et børnehaveskift eller vuggestueskift ikke nødvendigvis løser problemet. Man er ikke garanteret bedre forhold i naboinstitutionen, barnet kan have nogle iboende udfordringer og et skift er også forbundet med meget nyt som barnet skal forholde sig til. Men for nogle familier der er kørt fast i samarbejdet eller som oplever at rammerne er for ustabile i den nuværende institution, kan et skift være aktuelt.
Hvis man ender med at skifte institution, så er det vigtigt at man klæder det nye sted på. Fortæl om udfordringerne i den gamle institution når I sidder til en opstartssamtale og fortæl hvilke bekymringer I tager med jer som forældre. Hvis man kommunikerer det fra start af, kan man have en fælles opmærksomhed på barnets trivsel og også reagere hurtigere hvis barnet viser tegn på ikke at trives. Samtidig får personalet en fornemmelse for hvad I som familie har været igennem og hvor I måske har brug for lidt hensyn eller ekstra dialog.
Har du brug for at få vendt din situation med nogen?
I FOLAs forældrerådgivning lytter vi til dine spørgsmål og bekymringer, og sammen finder vi de muligheder og løsninger, der hjælper dig og dit barn bedst videre. Ring til forældretelefonen på 7370 7379. Vi holder åbent mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.30-13.30.
Vores rådgivning er gratis og anonym. Se mere her
