Når institutioner rummer mere end 100 børn er de blevet for store

Vi har i efterhånden mange år set en tendens til, at nybyggede dagtilbud bliver større og større, at små enheder lægges sammen og at de mindste enheder lukkes ned. "Gevinsten" er at høste stordriftsfordele, men her skal kommunerne være yderst varsomme. Sætter man børnenes trivsel på spil, er der intet vundet på den lange bane. Stordriftsfordelene kan nemt risikere at blive opvejet af de problemer, der følger med, hvis kvaliteten daler, hvilket er en reel risiko.

I FOLA definerer vi en institution som ’stor’, når der er 100 børn eller derover, hvilket knytter sig til Danmarks Pædagogiske Universitets (DPU) definition. I store enheder ser vi desværre, at børn nemmere bliver glemt og overset, fordi miljøet bliver uoverskueligt og diffust, hvilket gør det svært at skabe tryghed og etablere den afgørende nære tilknytning mellem børnene og til de ansatte. Vi ser også en udpræget tendens til, at den pædagogiske ledelse kommer længere væk fra de ansatte, og at man i højere grad accepterer udskiftninger blandt børn og personale, fordi det er de færreste, der kender hinanden.

Hvad er faren ved store institutioner?

Når kommunerne etablerer store institutioner, så skal de være veltilrettelagte og velorganiserede. Arkitekturen skal tænkes sammen med en pædagogisk strategi, som tænker i ro og tryghed for alle børn. Det skal nemlig være muligt at opdele de store institutioner i små enheder; ofte omtalt som ”det små i det store”. Vi ved, at det er afgørende for kvaliteten i dagtilbud med god ledelse, overskuelige gruppestørrelser, god plads, god normering og veluddannet personale. Det gælder også i de store institutioner, men det kræver en større indsats at få det etableret.

Forældre, der har børn i store institutioner, skal en kommune også være opmærksomme på. Det er afgørende for samarbejdet, at forældrene ikke føler sig fremmedgjorte. De skal føle sig velkomne, velkendte. Forældrene skal også gives gode muligheder for at lære hinanden at kende, så de kan støtte deres børns relationer. Forældrene skal opleve sig som del af en forældregruppe, som tager medansvar for dagligdagen i institutionen. Afslutningsvis skal man også sikre, at forældrene har de samme vilkår, som i de mindre institutioner, for at få indflydelse på dagtilbuddets virke igennem arbejdet i råd og bestyrelser.

Opmærksomhedspunkter ved store institutioner

• Når den pædagogiske ledelse kommer langt væk fra personalet og personalets hverdag, må der vurderes, hvilke kvaliteter det har og hvordan den pædagogiske ledelse understøtter børnenes behov og interesser bedst
• Udskiftning blandt børn og personale er oftest mere acceptabelt i store vuggestuer og børnehaver, men det skaber utryghed og usikkerhed; også hos børnene
• Vær tydelig omkring den pædagogiske strategi og hvordan arkitekturen understøtter den pædagogiske strategi
• Det kræver en indsats i store vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner at få etableret kvalitet i dagtilbuddet på alle kvalitetsparametre
• Husk forældresamarbejdet, også i de små hverdagssituationer

FOLA ARBEJDER DERFOR FOR ET MAX FOR STORE INSTITUTIONER
VED AT SÆTTE FOKUS PÅ:

• At en leder må maks have 14 medarbejdere under sig
• At vuggestuegrupper på maks 10 børn
• At børnehavegrupper på maks 20 børn
• Min. 4 kvadratmeter på stuen pr barn
• Ingen nye institutioner med over 100 børn

FOLA’s afsæt er, at børnehaver, vuggestuer og integrerede institutioner skal bygges, etableres og drives med børnenes bedste for øje uanset størrelsen. Hvis kommunen lykkes med at fastholde alle kvalitetsparametre, så kan det gode børneliv også blomstre i et stort dagtilbud, dog på maks 100 børn.