Dengang en verdensomspændende pandemi ramte vores lille land, fik det en stor betydning for vores dagtilbud.
For midt i nedlukningen var landets vuggestuer, dagplejer og børnehaver åbne. Det betød at man måtte omorganisere meget af hverdagen, for at leve op til kravene om minimeret kontakt.
Her, nogle år efter, er sundhedsmyndighedernes restriktioner for længst forsvundet. Men i dagtilbuddene har erfaringerne fra Coronatiden mange steder sat sine spor i den daglige praksis omkring forældrekontakten. Det blev måske tydeligt under nedlukningen, at forældrene i tiden op til var begyndt at fylde meget i hverdagen – og ikke altid på en positiv måde.
Vi afleverer og henter udenfor
Nærmere bestemt så har mange børnehaver og vuggestuer valgt at holde fast i, at al aflevering og/eller afhentning skal foregå væk fra børnenes stuer, ja faktisk i nogle tilfælde helt henne ved lågen ind til legepladsen.
Vi har set mange, mange forskellige eksempler på den praksis, hvor forældrene bliver bedt om at træde et skridt tilbage:
- Der tændes bål hver morgen i børnehaven og alle børn afleveres nu udenfor.
- Der står en fast voksen klar i garderoben til alle de børn, der kommer ind med forældrene og skal sige farvel udenfor stuen.
- Der er aflevering i husets fællesrum og bagefter går børnene ud på stuerne.
- Der ringes på en klokke udenfor huset, for at gøre personalet klar over, at der står et barn klar til at blive afleveret.
- Forældre sender barnet ind på stuen i døråbningen, hvor barnet selv går ind til personalet der sidder derinde.
- De fleste børn afleveres i garderoben - nogle få går ind med forældrene. Det er en individuel afvejning.
- Forældrene bliver ude om morgenen, men der er åbent for at de kan komme ind om eftermiddagen.
- Der aftales tidsintervaller, hvor forældrene afleverer ved lågen.
- Der er besøgsdag for forældre i huset en gang om måneden, ellers kommer de ikke ind.
- Der sættes tape-streger på gulvet for at markere, hvor der er forældre-ingen-adgang zoner.
Den afgørende forskel på om den nye praksis for aflevering og afhentning bliver en succes i det enkelte dagtilbud er, at forældrene kan se meningen med det, har haft indflydelse på det og bakker initiativet op!
Det bør aftales lokalt og forældrebestyrelsen skal altid involveres
Vi, som forældreorganisation, vil ikke diktere eller udstikke konkrete retningslinjer for hvordan forældresamarbejdet og den daglige kontakt skal se ud i de enkelte dagtilbud. For det vil ikke være muligt at lave en one-size-fits-all og sige, at det udelukkende er en god eller dårlig idé at have forældrene med indenfor.
Men vi synes det er vores pligt at råbe højt, når vi kan se, at der flere steder bliver lavet principper for forældresamarbejdet som forældrene dybest set ikke er involverede i. For det er forældrenes lovbestemte rettighed at blive hørt, og gennem forældrebestyrelsen sætte retning for forældresamarbejdet i tæt dialog med personale og ledelse.
I en enkelt institution kan man med al sandsynlighed ikke lave en praksis som alle forældre er helt enige i. Nogle vil synes, at afleveringen i garderoben gør morgenener nemmere - andre vil synes, de er alt for afkoblede til deres børns dagligdag. Men ved at drøfte og vedtage denne praksis i forældrebestyrelsen, har man sikret forældrenes demokratiske ret til at blive hørt og lade flertallet sætte retning.
Den praksis vi havde før fungerede ikke
Forældre, der ikke længere kommer indenfor – det kan man kalde en radikal ændring i forældrekontakten. Og inden man indfører den praksis, synes vi, man har pligt til at svare på, hvad den nye regel er et symptom på?
Forstyrrede forældrene? Var der særligt nogle forældre, som blev hængende? Græd børnene mere ved aflevering? Skabte det uro, at døren gik op og i hele tiden?
Men hvorfor forstyrrer forældre?
Løsningen på at forældre forstyrrer, må ikke kun være at lukke dem ude. Så har vi nemlig glemt at gøre os kloge på hvorfor forældrene forstyrrer.
Mangler de viden om deres børns dag? Er de i tvivl om deres barn trives og leger godt? Er grænserne for deltagelse ikke tydelige nok? Har vi forskellige forventninger til afleveringssituationen? Er forældrene usikre på den daglige praksis? Eller føler de sig simpelthen bare mere forbundne til deres børns hverdag, ved at komme med indenfor?
Ingen forældre ønsker i virkeligheden at udgøre et forstyrrende element. Så hvis de gør, skal vi gøre os umage med at forstå hvorfor. Denne viden er fuldstændig afgørende, hvis man ønsker at lave en reel forandring i forældresamarbejdet.
Forældre-ingen-adgang er et quick-fix og kan ikke stå alene
Dét, der ikke fungerer i institutionen skal naturligvis adresseres. Men inden man laver et princip der begrænser forældrenes fysiske optræden i deres børns dagtilbud, bør det være obligatorisk, at man undersøger hvorfor forældrene fylder for meget. For tapestreger på gulvet løser ikke alene det, der rumsterer i forældregruppen. Det holder bare frustrationerne på afstand i det daglige.
Så hvis problemet om uro udspringer af, at forældrene i bund og grund er utrygge ved den pædagogiske praksis og derfor kommer til at hænge lige lovlig længe ud om morgenen, så er løsningen nok ikke at holde dem væk fra praksis. Derimod skal man arbejde med trygheden, skabe gennemsigtighed og meget mere. Altså noget helt andet end at tape gulvet op i forældrefrie zoner.
Hvis problemet derimod udspringer af, at flere børn græder og der er uro om morgenen, jamen så kan initiativet til at forældre afleverer i garderoben være en god løsning.
Det lille barn har brug for, at de voksne har en god kontakt – så hvad er alternativet til at komme ind på stuen
De rolige morgener må som nævnt gerne være en høj prioritet i dagtilbuddene - også selvom det betyder, at forældre må træde et skridt tilbage. Men hvordan erstatter vi så den uformelle og alligevel helt fuldstændig centrale forældrekontakt, der er i hverdagene?
Hvor laver vi kontakten, relationen og forbindelsen til familien, så begge parter føler, at der er en tæt og tillidsfuld relation? En relation man kan trække på i de perioder, hvor barnet har brug for, at deres voksne (forældre og personale) rykker tæt sammen og hjælper barnet igennem en svær periode, hvor fx søvn eller venskaber bøvler?
Med andre ord, hvis vi afskaffer de vigtige, uformelle mødesteder mellem personale og forældre om morgenen og eftermiddagen – hvad stiller vi så som alternativ?
- Er telefonlinjen mere åben? Ringer personalet fx i løbet af dagen og overleverer om særlige hændelser? Kan forældre ringe med en fortælling om, hvad der var særligt svært i weekenden eller fylder hos det lille barn lige nu?
- Holder vi hyppigere forældresamtaler?
- Inviterer vi forældrene ind på udvalgte dage/tidsrum? Er der fx fast forældrekaffe eller åbent hus hver fredag?
- Handler det i bund og grund mest om en rolig morgenaflevering, og er der plads til, at forældrene godt kan komme indenfor om eftermiddagen?
- Skaber vi plads til fleksibilitet, hvis nogle børn i perioder responderer bedre på at forældrene kommer med ind?
- Har vi kommunikeret budskabet om afleveringer og afhentning, så forældre fortsat føler sig velkomne og som en del af deres børns hverdag og dagtilbud?
Der ér ikke et quick fix! Så tag jer tid, hvis forældrene forstyrrer
Den vigtigste pointe, der står tilbage efter denne artikel, må være, at hvis der er noget, der fylder uhensigtsmæssigt i forældresamarbejdet, så skal der tages hånd om det. Man skal være nysgerrig inden man laver begrænsninger på forældrekontakten – for nogle gange er løsningen måske en anden. Og i alle tilfælde så skal forældrene inddrages i dialogen og få medansvar i at skabe den forandring dagtilbuddet har brug for!
Hvordan kan forældrebestyrelsen bidrage?
Forældre er med til at skabe rammen om forældresamarbejdet. Forældrebestyrelser skal nemlig lave principper for det gode forældresamarbejde samt være med til at debattere overgangen fra hjem til dagtilbud. Det står tydeligt formuleret i dagtilbudsloven §15. Men hvordan overfører man en paragraf til praksis?
Som bestyrelse kan I med fordel lave et princip for afleveringer og afhenting. Inden I går i gang skal I være helt indforståede med, hvad principper dækker over. Det er nemlig en lidt svær størrelse, fordi man ikke detailstyrer den pædagogiske praksis, men derimod er med til at sætte en ramme eller retning for arbejdet.
Du kan læse med om principper lige her.
