fbpx

Presse

Læs med her når FOLA stiller skarpt på de aktuelle sager på dagtilbuds- og fritidsområdet

FOLA: Vi skriver historie i dag – forældrenes stemme er blevet hørt 

FOLA: Vi skriver historie i dag – forældrenes stemme er blevet hørt 

I FOLA bliver der jublet i dag. I FOLA er man vant til at ting tager tid. Minimumsnormeringer har man arbejdet for i over 10. Men i dag sættes der flueben ved stort set alle de dagsordener på dagtilbudsområdet, som har fyldt organisationen arbejde i det sidste år. I FOLAs bestyrelse er argumenterne blevet slebet til. Det er lykkedes at få budskaberne ud over rampen og politikerne har købt dem: 

”I går var jeg glad, men i dag jubler jeg. Det havde vi ikke set komme. I går var historisk – men det er i dag så også. Det der er kommet ud i dag, kan jeg helt ublu sige, det er FOLA’s dagsordener. Det er min super kompetente bestyrelse, som har sat gang i de her forandringer. Vores mærkesager er ikke længere kun vores, nu er de lovbestemt grundlag for dagtilbuddene i Danmark,” siger Signe Nielsen Formand for FOLA, Forældrenes Landsorganisation.

Minimumsnormeringerne skal kunne mærkes for alle børn. De bliver fulgt tæt, loven bliver optimeret i 2023. Sociale normeringer fastholdes. Pædagogandelen skal stige. Børnehavealderen bliver 3. år. Den gennemsigtighed om normeringsforhold, som FOLA har insisteret på er på vej: retvisende tal, åbenhed og tilgængelighed. I november var FOLA til foretræde for børne- og undervisningsministeriets udvalg om netop det her. Resultatet er ikke til at tage fejl af.  

”Nu er vi kommet helt igennem. Normeringsopgørelserne skal være retvisende. De bliver tilgængelige for dagtilbudsbestyrelserne, så de kan arbejde på oplyst grundlag. Ja, og politikerne får et ordentligt grundlag at lovgive ud fra. Kommunerne får et arbejdsredskab, så de kan få styr på prioriteringerne. Ikke mere talfnidder, svesken skal på disken – det er så godt,” siger Signe Nielsen

Kvalitet handler også om tilsyn. I København har man efter TV2s dokumentar ”Daginstitutioner bag facaden”, optimeret tilsynet i et tæt samarbejde med Københavns Forældreorganisation, som er repræsenteret i FOLAs bestyrelse. FOLA har været til utallige møder med politikere fra alle partier, og de har lyttet til os. Aftale teksten er næsten en til en identisk med vores egen politik på tilsyn.  Det arbejde kan aflæses i de udsendte lovkrav om objektivitet, handleplaner og forældreinddragelse.  

”Jeg afleverer mine guldklumper i dagtilbud hver dag. Jeg vil være sikker på, at alt er ok. Det vil jeg også i min bank eller på restaurant. Men børnene er vigtigst. Derfor har det undret, at tilsyn mange steder har været baseret på mavefornemmelser, og at der ikke har været handleplaner. Vi skal vide hvad der sker, og er der noget, som ikke er ok, så skal forældrene have besked. Forældreorganisationerne ude i landet knokler for bedre tilsyn. Nu bliver de hjulpet på vej. Det er så godt!", siger Signe Nielsen.

En række andre punkter er også gået igennem: slut med profit på private dagtilbud, som nu får kommunalt tilsyn og minimumsnormeringsmidler. Private dagplejere får max 4 børn. Fokus på meritpædagog uddannelsen, efteruddannelse af personale etc. 

Det her er alle de små byggeklodser, som skal være på plads i hele landet. Grundvilkårene skal være velbeskrevne, og der må ikke være smuthuller. Det her sammen med de store forandringer betyder bedre institutioner for vores børn, og vi forældre vil opleve mere åbenhed og tryghed. Vi vil som forældreorgansiation følge med og følge op. Det her skal landes ordentligt, og det kommer selvfølgelig til at tage tid, men retningen er sat og den er god. Vi tor på det!”, siger Signe Nielsen.

For flere kommentarer kontakt Signe Nielsen på mobil 40 12 98 09

FOLA - logo

Forældrenes Landsorganisation
Raffinaderivej 8, bygn. B, 1.sal
2300 København S.

E-mail: fola@fola.dk
Hovednummer: 73 70 73 77

Presse: 40 12 98 09

 

Følg os

© 2020 FOLA, All rights reserved