I 2021 blev Lov om minimumsnormeringer i dagtilbud vedtaget af et stort flertal i Folketinget. Kommunerne skal leve op til loven fra 2024. Her, et par år efter, er der dog stadig meget at ønske, hvad normeringer angår. Loven er langt fra stærk nok til at sikre alle børn tilstrækkelig med voksenkontakt.
Denne artikel handler om normeringer i dagtilbud – det er nok mest for nørder og entusiaster. Vi stiller skarpt på hvad normmeringsbegreberne dækker over, hvad tallene fortæller, hvad man kan bruge dem til og hvad man ikke kan. I FOLA gør vi alt for at stille skarpt på, at kvaliteten i dagtilbud skal være i top, og det kræver også gode normeringer. Vi insisterer også vedvarende på mere gennemsigtighed, så alle bestyrelser kender normeringen i deres eget dagtilbud. Kun sådan kan de tage de bedst mulige beslutninger. For at deltage i debatten om normeringer på bedste vis, kræver det, at man ved, hvad de forskellige normeringstal dækker over.
Vi vil her introducere de to gængse og anerkendte metoder for opgørelse af normering i de enkelte dagtilbud og vise, hvad de kan hver især og hvad de ikke kan:
- Normeringsopgørelserne - fra Danmarks Statistik (DST)
- Praksisnormering - en beregningsmetode udviklet af parterne på dagtilbudsområdet
NYHED Normeringer på institutionsniveau
DST har netop udgivet de nyeste tal for normering i kommunerne. Som noget helt nyt udgiver DST nu normeringstal på institutionsniveau, hvor de ellers kun har eksisteret på kommuneniveau. Det betyder, at man nu kan finde tallet for sin egen institution. Men for at man kan vide, hvad det tal egentlig fortæller noget om, skal man vide, hvad tallet dækker over.
Danmarks Statistiks normeringstal
Det er tallene fra Danmarks Statistik, loven om minimumsnormeringer forholder sig til. Det er alene det samlede normeringstal for den enkelte kommune, som skal leve op til bestemmelserne – IKKE den enkelte institution. DST indhenter tal for alle måneder og beregner et gennemsnit af normeringen; hverdagen vil ikke være genkendelig. Der skal ikke være minimumsnormeringer hele tiden – kun som gennemsnit. Normeringstallet viser ikke uddannelsesgrad, men tæller alle personaler med pædagogiske opgaver med. Vikarer tæller med – også vikarer for vikarer – dog ikke barselsvikarer.
Engang var det en almindelig opfattelse, især blandt politikere, at DST's tal spejlede virkeligheden. Nu ved alle, at det blot er ’papir-normeringer’. Danmarks Statistik skriver det også selv: 'Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige, at personalets opgaver udover ansigt-til-ansigts tid med børnene indgår i opgørelsen […]. Som personale medregnes kun pædagogisk personale’. (se her)
Loven gælder som et kommunalt gennemsnit. Derfor er der meget langt fra minimumsnormeringer i alle institutioner. I princippet kan 80 % af stillingerne være placeret i et dagtilbud, og de resterende 20% fordelt på resten. Ude i kommunerne ser vi, at der ret ofte flyttes penge fra almentilbuddene til særlige indsatser, når der lægges budget, men så længe opgaverne løftes af pædagogisk personale, ja så tæller de også med i den samlede opgørelse og loven vil stadigvæk blive overholdt. Lokalt kan normeringen sagtens forringes, det forhindrer loven desværre ikke.
Find DSTs normeringstal for din kommuner her.
Normeringstal på institutionsniveau
De nye tal fra som viser normeringstallene på institutionsniveau (DSTs tal) følger forældrebestyrelsen. Der kan være store forskelle institutionerne imellem. Variationerne vil som regel afspejle politiske prioriteringer i kommunernes budgettildelingsmodeller. Flere byer har særlige budgetter til sociale nor0meringer eller til støtte til børn med særlige behov. Derudover ’
giver to statslige puljer i 2022 mulighed for bedre normeringer i afdelinger med mange sårbare og udsatte børn.
Vi håber i den debat, som den nye regering besluttede ikke skulle tages – nemlig debatten om, hvorvidt minimumsnormeringer skulle gælde på institutionsniveau - kommer til at blusse op med offentliggørelsen af disse tal. I den oprindelig aftaletekst ml S, El og R, og SF stod der sådan her: ”Når den nødvendige data om bl.a. normeringer på institutionsniveau foreligger på et tilstrækkeligt valideret grundlag, er aftalepartierne enige om at vurdere muligheden for og hensigtsmæssigheden af eventuelt lovbundne minimumsnormeringer på institutionsniveau. Aftalepartierne vil drøfte dette i 2023, hvor den nødvendige data forventes at være tilgængelig.” (aftaleteksten)
Find tallene for dit dagtilbud her.
I slutningen af året vil du på dagtilbudsportalen kunne finde statistik på uddannelsesgrad gældeden i dit dagtilbud (pædagogandel, assistentandel mv.) se her.
Danmarks Statistiks tal er ikke opdaterede
DST har for nylig udsendt de seneste normeringstal (tal fra 2022), men der er en række korrektioner, som ikke er foretaget endnu, derfor kan vi heller ikke se om kommunerne reelt lever op til lov om minimumsnormeringer endnu. Afvigelserne ligger f.eks. i at pædagogisk personale ansat for de statslige puljemidler til sociale normeringer og de pædagogiske ledere tælles med, som en del af det pædagogiske personale omkring børnene på linje med pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere. Ifølge loven om minimumsnormeringer skal pædagogiske ledere kun indgå med en vægt på 85 procent, ligesom medarbejdere ansat for de statslige puljemidler til sociale normeringer ikke skal medregnes. Det betyder med andre ord, at tallene fra Danmarks Statistik ser ’bedre’ ud end det i realiteten gør mange steder i landet. Se også her.
Et andet problem er, at de tal som af DST udnævnes til at vise forbedringer i virkeligheden dækker over en massiv forringelse, nemlig at pædagogandelen er stærkt faldende. At nedsætte pædagogandelen er blevet et kommunalt sparetrick – heller ikke i den sammenhæng er loven meget værd. Men når det er sagt, så ser vi heldigvis ikke de store ’grønthøsterbesparelser’ kørt ud over dagtilbuddene – så lidt prop er der da sat i, og så langt, så godt.
Læs også FOLA’s pressemeddelser: Nye normeringstal dækker over store forringelser og opgørelsesmetoden er forældet
Praksisnormering - et redskab, der kommer tæt på virkeligheden
En bred arbejdsgruppe nedsat af det tidligere Børne- og Undervisningsministeriet under Pernille Rosenkrantz Theil satte sig for at lave en model for udregningen af normeringer, som kommer langt tættere på den hverdag, som vores børn oplever ude i institutionerne. Det var et spændende arbejde, som vi i FOLA var med til. Vi blev færdige – alle var enige, og redskabet var klar til at sende ud. Men også her viste den nye regering sig kontraproduktiv og besluttede ikke at gøre redskabet offentligt tilgængeligt. Det er en kæmpe fejl! Det er i vores optik den form for gennemsigtighed, som alle forældrebestyrelser burde have adgang til, og som for skolebestyrelserne er en ren selvfølge.
Opgørelsesmetoden opgør praksisnormeringen i den enkelte daginstitution ved at dividere børnenes samlede årlige fremmødetimer med det pædagogiske personales samlede årlige samværstimer. Samværstimer er den tid, som personalet bruger sammen med børnene. Ved at fokusere på samværstid kommer metoden tættere på at opgøre den normering, som børnene oplever i praksis, end DST gør. Praksisnormering er ikke statistik i almindelig forstand – det er et oplæg til lokale drøftelser, og et indblik i den lokale kontekst skal indtænkes. Meget tid væk fra stuen kan have mange årsager – f.eks. er den helt afgørende ’tid om børn’ ikke indregnet. Læs mere om praksisnormering her
Skriv direkte til os, hvis du vil have en kopi af normeringsberegneren, som gør det supernemt at stille skarpt på praksisnormering i jeres eget dagtilbud. Kontakt os på
Med kærlig hilsen
Signe Nielsen, Formand for FOLA
Link til lidt baggrundsviden
