fbpx

Presse

Læs med her når FOLA stiller skarpt på de aktuelle sager på dagtilbuds- og fritidsområdet

Pressemeddelelse: Forældretilfredshedsundersøgelsen rammer skævt

Baggrund: Indenrigs- og Boligministeriet gennemfører i perioden 2019-2022 landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelser. Det sker som opfølgning på et initiativ i Aftalen om ledelse og kompetencer i den offentlige sektor fra februar 2019. Tilfredshedsundersøgelse blandt forældre til børn i dagtilbud gennemføres af Danmarks Statistik for Indenrigs- og Boligministeriet i vinteren 2021-2022. Resultaterne ventes at være klar i foråret 2022.

Forældretilfredshedsundersøgelsen rammer skævt

FOLA har siddet i en baggrundsgruppe under ministeriet for at kvalificere forældre-tilfredshedsundersøgelsen i dagtilbud. Desværre må organisationen konstatere, at resultatet er skuffende.

De fleste af de obligatoriske spørgsmål til forældrene falder helt igennem. Dog er FOLA tilfreds med spørgsmålet om tid til det enkelte barn. Undersøgelsen indeholder også en række frivillige tilvalgsspørgsmål, som FOLA finder langt mere kvalificerede, og som bærer præg af, at man har lyttet. FOLA ærgrer sig over, at disse spørgsmål ikke udgør de obligatoriske spørgsmål i stedet for.

“De vælger at spørge os forældre om forhold, vi ikke kan vide noget om. Vi er ikke primærbrugerne, det er vores børn. Vi er kun i institutionerne måske 2 X 5 minutter om dagen. Så kan vi altså ikke svare på spørgsmål om de ansattes indsats. Vi har jo faktisk heller ikke nødvendigvis fagligheden til at kunne vurdere den. Kommunerne skal sikre indsatsen, de skal kunne besvare de spørgsmål - ikke os,“ siger Signe Nielsen, formand for FOLA. Hun tilføjer: “spørgsmålet om tid nok til det enkelte barn, tror jeg til gengæld gerne, forældrene vil have lov at svare på. Det vi hører er, at det er det forhold, forældrene er mest utilfredse med.”


I Forældreorganisationen mener man, at forældretilfredshedsundersøgelserne skal give mening, og at vi skal lære af dem. Derfor skal man primært spørge forældre om deres oplevelser af samarbejdet med dem.

“Det er skørt, at næsten alle spørgsmål om forældresamarbejdet er tilvalgsspørgsmål, når det specifikt er det, forældrene ved mest om. Man kommer altså lidt til at sige, at forældresamarbejdet ikke betyder så meget, det er en kæmpe fejl,” siger Signe Nielsen.


FOLA fremhæver også, at det mest afgørende spørgsmål, som enhver god brugerundersøgelse bør indehold, er udeladt.

“Man mangler simpelthen, at spørge forældrene, om de vil anbefale deres dagtilbud til andre forældre. Hvis de vil det, ja, så er det et parameter, der meget rent siger noget om tilfredsheden,” siger Signe Nielsen

 

For yderligere kommentarer kontakt Signe Nielsen, formand for FOLA, på 40 12 98 09

FOLA - logo

Forældrenes Landsorganisation
Raffinaderivej 8, bygn. B, 1.sal
2300 København S.

E-mail: fola@fola.dk
Hovednummer: 73 70 73 77

Presse: 40 12 98 09

 

Følg os

© 2020 FOLA, All rights reserved