fbpx

Nyheder

Her kan du læse pressemeddelelser, nyhedsbreve og andre af FOLAs indslag i den offentlige debat.

FOLA: Mere SFO til vores børn

Skoleledernes formand,Claus Hjortdal foreslår at lade nødundervisningen  fortsættenår børnene kommer tilbage i skole.Han nævner,at der kan fokuseres på færre fag og at de mindste elever undervises i små holdDet er gode forslag, mener man i FOLA, men de kan ikke stå alene.I FOLA, som er forældrenes interesseorganisation på dag- og fritidsområdet, efterlyser man fokus på at genetablere trivsel og fællesskaber.

Når børnene kommer tilbage i skole, skal der selvfølgelig tjekkes op på det faglige. Men vi må ikke stirre os blinde på den vinkelTrivsel og fællesskab kommer i mine øjne først, fordi det er børneliv, vi har med at gøre, og børn lærer bedstnår de trives,” siger Signe NielsenFormand for FOLA, Forældrenes Landsorganisation

I FOLA ønsker man i forbindelse med den kommende genåbning af skolen at udvideSFOtiden og sikre mere pædagogisk personale i SFOerneBørnenes leg er ifølge FOLA nøglen til at genetablere de sociale relationer børnene imellem.

En kortere, mere fokuseret skoledag kombineret med fokus på det sociale i SFOengiver meningMed en kortere skoledag følger nemlig mere SFOtid. Det vil være guld værd for vores børn efter så lang tid med få sociale kontakterBørn finder bedst hinandennår de leger, derfor skal der være bedre tid til at legePersonalet får den vigtigste opgave overhovedetde skal nemligunderstøtte, at vi får alle børnene med, når de sociale fællesskaber genetableres. Vi skal stå klar til at hjælpe også de mere usikre børn medMen normeringen i SFOerne, rækker ikke til at nå alle børn. Det skal der rettes op på nu, ellers taber vi børn på gulvet, og det kan vi ikke værre bekendt, siger Signe Nielsen

Flere følte sig ensomme under  Corona viser flere større kortlægninger af børnenes trivsel. 

Det er altså bekymrendenår man ser sine børn miste modet, eller når de er bange for at miste deres venner. Det tror jeg, at vi er mange forældresom allerede nu oplever. De børn, som var udsatte allerede inden har haft det hårdt alt for længe. Selv om mange har været i nødpasning, så er det jo ikke nødpasningsfællesskabetder skal bygges videre på. Fællesskaberne skal være for alle; de skal inkludere alle. Det bliver altafgørende for den samlede trivsel blandt vores børn, at vi har fokus på at få alle med igen. SFO'erne  er for mig at se nøglen,” siger Signe Nielsen

 

For flere kommentarer kontakt Formand Signe Nielsen på 401299808

 

 

 

Dimensionering fra et forældreperspektiv

Vi får en del henvendelser omkring hvilke muligheder og regler der gælder for den såkaldte dimensionering af dagtilbud. Vi vil her prøve at gennemgå retningslinjerne for dimensioneringer, som de ser ud nu (8/1-2021)

Vi starter først med ordet: Dimensionering betyder at man skruer op og ned for kapaciteten svarende til det, der er muligt. Der er åbnet for den mulighed i forbindelse med corona.  Vi vil have at det er nærmeste leder, der beslutter om dimensioneringen skal ske.

Hvordan er reglerne nu?

Hvis man har et smitteudbrud eller andre corona-relaterede udfordringer, kan institutionen vælge at dimensionere. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvem der skal tage den endelige beslutning. I vejledningen står der at det er kommunalbestyrelsen, men de kan vælge at uddelegere den beslutning.

I FOLA mener vi at beslutningskompetencen skal ligge hos nærmeste leder, der sammen med forældreråd/bestyrelser bestemmer endeligt.  Sådan er det desværre ikke alle steder nu og nogle institutioner oplever desværre et nej til dimensionering.

Dimensioneringen kan ifølge retningslinjerne ikke bare vælges frit. Der skal vægtige grunde til og der skal afsøges kapacitet på tværs af kommunens tilbud. I vejledningen står der helt præcist  ”En beslutning om dimensionering kan kun træffes, hvis det konkret vurderes, at ikke alle børn kan være i tilbuddet på almindelig vis som følge af den eller de iværksatte nødvendige covid-19-foranstaltninger. Der kan altså kun dimensioneres, hvis man ikke ved mindre vidtgående foranstaltninger vil kunne give alle børn ophold i tilbuddet på almindelig vis, herunder ved anvendelse af vikarer eller fleksibel anvendelse af kapacitet på tværs af tilbud i kommunen. ”

 

Ligesom at dimensioneringen med begrundelse efterfølgende skal offentliggøres på instituionens hjemmeside og indberettes til undervisningsministeriet (den sidste del er der dispenseret fra frem 17/1-2021). Det ærgrer os, at der er så snævre begrænsninger på dimensioneringsmuligheden, for vi mener at det bør kunne gøres nemmere i denne tid og at denne strenge udlægning afholder institutioner fra at gøre det.

En anden ting, der kunne tænkes at afholde flere fra at benytte dimensioneringen, er at det i udgangspunktet betyder, at vi forældre skal have pengene tilbage. Der er med andre ord et indbygget incitament til at afstå fra dimensioneringen, som vi også finder problematisk. Vi vil gerne have at fokus i højere grad handlede om børnenes trivsel under corona, end om det er fysisk muligt at passe dem. Dimensioneringsmuligheden kan derfor med fordel lempes. Det ville give plads til lokale løsninger under lokale forhold. 

Private institutioner afgør selv dimensionering med respekt for deres vedtægter, og det samme gælder for en eventuel tilbagebetaling af forældrebetalingen.

Hvis du ser noget bekymrende?

Hvis du er i tvivl om det du oplever er et brud på retningslinjer eller burde udløse dimensionering, kan du altid ringe til Børne- og Undervisningsministeriets corona-hotline.  Hotlinen har åbent mandag-torsdag kl. 8-15 og fredag kl. 8-14. Corona-hotlinen kan kontaktes på tlf.: 7080 6707.

Ligesom du selvfølgelig altid er velkommen på FOLAs Forældrerådgivning på 73707379, hvor du kan ringe om alle problemstillinger.

Kilde

Retningslinjer for dagtilbud per 8. januar 2021

Pressemeddelelse: Tryghedspakke til personale, børn og forældre i dag- og fritidstilbud 

Opdatering  5/1-2020 kl 21:00: Efter drøftelse i bestyrelsen er det besluttet at punkt 9 om vacciner udgår.

Corona er her stadig, og det har stor betydning for vores børns liv i dag og fritidstilbud. Vi er pressede som familier i en tid, hvor vi ikke kender hverdagen en uge frem, hvor arbejdsgivere stiller krav om 37 timer også med småbørn om benene. Så hvordan sikrer vi en kvalitet og trivsel for personale, familielivet og ikke mindst vores børn samtidige med, at det kan være svært for alle parter, at planlægge bare to dage frem?

FOLA: Vi skriver historie i dag – forældrenes stemme er blevet hørt 

I FOLA bliver der jublet i dag. I FOLA er man vant til at ting tager tid. Minimumsnormeringer har man arbejdet for i over 10. Men i dag sættes der flueben ved stort set alle de dagsordener på dagtilbudsområdet, som har fyldt organisationen arbejde i det sidste år. I FOLAs bestyrelse er argumenterne blevet slebet til. Det er lykkedes at få budskaberne ud over rampen og politikerne har købt dem: 

Skal dit barn starte i skole næste år? En lynguide til værktøjer og rettigheder.

Sammen med Skole og Forældre havde vi i sidste uge arrangeret onlineforedrag om skoleparathed. Et emne vi går til i største respekt, for i virkeligheden burde børn ikke være skoleparate, men skolen bør være børneparat, som forsker Erik Sigsgaard udtrykker det.  Men denne aften var rettet mod os forældre og ikke skolen, så fokus var på den tvivl, vi kan have, og hvad vi gør med den. Der var med andre ord fokus på konkrete værktøjer til forældrene. Både hvordan vi selv kan vurdere, hvordan vi går i dialog med børnehaven, og hvordan vi selv kan hjælpe på vej.

Det var Familievejleder Christina Drachmann, der stod for aftenens oplæg, og nedenunder vil de væsentligste pointer og værktøjer fremgå.

Til sidst kommer der en gennemgang af dine rettigheder som forældre.

Skal - skal ikke?

Det er ok at være i tvivl.  Det er der mange, der er, og det at starte i skole ER et kæmpeskridt. Den frie leg erstattes af mange timers skoleskema. Nogen børn har brug for et ekstra år i børnehaven, mens andre derimod profiterer rigtig godt af at blive mødt med andre krav. Christina Drachmann anbefaler, at I kan tage jeres tvivl med til børnehaven og bede om et møde.  Børnehaven vurderer hvert år mange børn, og har stor erfaring. De er gode at læne sig op ad. I de fleste kommuner tager man beslutningen om, hvorvidt børn skal skoleudsættes eller ej, i november. Hvis I sammen med kommunen beslutter, at jeres barn skal blive i børnehaven, skal der udarbejdes en handlingsplan for, hvad der skal ske igennem det næste år i børnehaven på baggrund af begrundelsen af skoleudsættelsen. Husk, at uanset beslutningen, så vil der næsten altid være plads til at gøre beslutningen om. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan det gøres. Ring eventuelt til vores forældrerådgivning og hør mere.

Hvad kan man selv gøre som forældre?

Christina Drachmann understreger at tal, bogstaver og former er lærerne dygtige til at lære vores børn. Dér hvor vi kan hjælpe vores børn godt på vej, er i deres sociale og følelsesmæssige udvikling, for i skolegården er der langt flere børn og færre voksne, og det stiller krav til vores børns sociale og følelsesmæssige kompetencer.

Hun  peger på nogle kompetencer eller tegn, man som forældre kan kigge efter: Kan barnet indgå i en dialog og lytte på andre? Vente på tur? Give udtryk for sine følelser? Kan barnet holde til, at legen flytter sig hen i en retning, som barnet ikke selv har bestemt? Og kan det omvendt holde fast på sin egen vilje ind imellem? Kort sagt, kan barnet forhandle sin leg med respekt for sig selv og andre?  Har dit barn tro på og tillid til at det kan få hjælp af de voksne? Og har dit barn positive erfaringer med at hjælpen og trøsten for de voksne, er forløsende, således at dit barn kan komme tilbage i legen igen?   Hvis I kan svare ja til det, så er barnet ved at være klar til de krav, som det møder i skolelivet.  Christina Drachmann pointerer, at det hele ikke behøver at være på plads endnu, men hvis man ser bidder af det, så er man godt på vej.

Hvis dit barn er udfordret i forhold til en dialog og til at lytte, så kan et værktøj være at vise barnet med hele dit kropssprog at du lytter, når det taler. Læg kartoffelskrælleren, eller hvad du er i gang med, drej kroppen, hold øjenkontakten og kig på barnet, når det siger noget til dig. På den måde viser du, at du lytter, og på den måde viser barnet, hvordan en dialog foregår. Du kan også sætte handling og ord på: ” Jeg bliver glad, når du lytter til mig nu”. Hvis dit barn har svært ved at ”forhandle legen” kan du hjælpe på vej ved lige præcis at gøre dette, når I er sammen.

Når dit barn følelsesmæssige reagerer, ved at blive sur, ked af det, forskrækket, skuffet eller andet, kan du hjælpe det godt på vej, ved at blive klogere på sig selv. Christina Drachmann anbefaler at du som forældre, kan sætte ord på barnets følelser: ”Jeg kan se du bliver sur/glad/ ked af det”. Når du gør det, hjælper det dit barn til at forstå sit eget følelsesregister og til at genkende det en anden gang, hvor du ikke er i nærheden - F.eks. i skolen. At kunne sætte ord på sine følelser, gør det langt nemmere for andre at forstå og samarbejde med dit barn.

Det er også meget hjælpsomt for dit barn at give det positive erfaringer med, at kunne ”komme videre/tilbage” til legen, efter en konflikt. Det er nemlig også vigtigt at kunne i skolen – og i livet generelt. Når barnet bliver frustreret over at en leg med andre børn (eksempelvis søskende) ikke gik som han/hun gerne ville, kan du hjælpe ved at trøste og når der er ro på igen, tilbyde din hjælp til at komme med i legen, så får dit barn oplevelsen af at man kan være meget uenig og alligevel komme igen og finde hinanden igen. Også det skal bruges i skolesammenhæng.

En sidste opfordring fra Christina Drachmann er at kigge sig rundt omkring - er der andre skole i området? Måske er det ikke distriktskolen, der er den bedste til jeres familie. Når det er sagt, så understreger hun, at det for mange børn er en kæmpe gevinst, hvis det er muligt at følges med nogen børn, de kender i forvejen. Der er mange behov og overvejelser, der skal gøres, og det er forældrene, der gør det allerbedst – i samarbejde med de andre, der kender dit barn.

Hvem bestemmer i sidste ende?

Hvis I ikke er enige med børnehaven, så er det bedste råd at give plads til uenigheden i første omgang. Det vil sige at have fokus på, at dialogen er nysgerrig og åben, og at I åbent taler om, hvor I ikke er enige. Hvis I ikke ønsker skoleudsættelse, men børnehaven anbefaler det, så er beslutningen i sidste ende jeres. Det kræver i hvert fald jeres samtykke at skoleudsætte.

Det er lidt anderledes, hvis I ønsker skoleudsættelse, men kommunen ikke ser et behov. Som forældre kommer I langt med jeres mening og fastholdelse, og alle kommuner vil som udgangspunkt lægge stor vægt på forældrenes mening, men i sidste ende er det kommunen (ofte skolelederen på dit barns distriktskole), der bestemmer, om skoleudsættelse bevilges. Det er ikke en beslutning, der kan ankes. FOLA arbejder for, at forældrene som minimum kan klage over afgørelsen, men ser gerne at forældrenes mening tillægges mere juridisk vægt i den endelige afgørelse. Begge veje. Se eksempelvis Aarhus Kommune, der netop tager initiativ til at give forældrene mere beslutningskompetence

Det er vigtigt for os at understrege, at i langt de fleste tilfælde finder man fælles fodslag, men når det ikke sker, eller hvis vejen derhen er besværlig, kan du altid tage fat i Skole og Forældres Forældrerådgivning eller i FOLAs forældrerådgivning. Begge steder foregår rådgivningen anonymt.

Kilder:

Christina Drachmann, familievejleder

Forskningsprojekt, om koncentration i skolen, af Anja Hvidtfeldt Stanek, Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, 2018

Pernille Roug, Marte Meo i praksis, bedre samspil ved egen kraft, Hans Reitzel forlag 2002             

Børne og undervisningsministeriet

Har coronaen lært os, at forældresamarbejdet ikke er vigtigt?

Afleveringen og afhentning i døren, er blevet hverdag flere steder i landet. Først fordi det var nødvendigt og stadig er pga. corona, men i FOLAs forældrerådgivning og i vores bagland  hører vi om flere steder, hvor det indføres som normal praksis. Senest i Egedal kommune, hvor Familieudvalget lægger op til at det skal være almindelig praksis- også efter corona. Dette gør de uden for alvor og tænke over konsekvenserne for forældresamarbejdet - og det er et stort problem. 

FOLA - logo

Forældrenes Landsorganisation
Valdemarsgade 8, 2.sal
1665 København V.

E-mail: fola@fola.dk
Hovednummer: 73 70 73 77

Presse: 40 12 98 09

 

Følg os