Fritidspædagogik

Ikke-kategoriseret 24. oktober 2020

FOLA’s holdning til fritidsområdet samt indsatser som FOLA arbejder aktivt for

Minimumsnormeringer på fritidsområdet.

Børn og unges trivsel er presset.

Glæde, frihed, hygge, fællesskaber, sammenhold, venskaber, tillid, ligeværd er grundværdier i et godt liv. Men livskvalitet er noget, man skal lære at bygge op og fastholde, men det er ikke altid helt nemt. Måske er det endda blevet sværere? Børn og unges trivsel er presset. Vi ser flere og flere rapporter,som fortæller os at de i stigende grad føler sig ensomme, ulykkelige og stressede. Som forælder er det ubærligt at have et barn, som indgår i den statistik. Der er også forældre, som ikke selv magter opgaven. Det skal vi også italesætte. Men vi løser ikke problemet ved at kaste med skyld. Hvis vi skal hjælpe vores børn og unge, så skal vi gøre noget nu allesammen sammen, – og forældrene skal drages med ind i løsningen.

Investeringer i fritid er en samfundsinvestering

I FOLA tror vi på, at en del af løsningen er at investere i de pædagogiskefritidsmiljøer- SFO, fritidshjem og klubber. Her findes de sunde fællesskaber, som et alternativ til ensomhed og passivitet eller på den store skala som et værn mod kriminalitet og radikalisering. Vi har her de bedste muligheder for at børn og unge kan indgå i frivillige, sunde og velorganiserede fællesskaber, hvor de i trygge rammer lærer aktivt at skabe værdi i deres liv. Hvis vi vil fremme de sunde kerneværdierne i vores demokrati, skal vi fokusere på fællesskaberne.

Hvem gider lige demokratiet, hvis man føler sig udenfor?

I SFOer og fritidshjem lægges grundstenene til at fortsætte i klub. Hvis SFOer og fritidshjem reduceres til opbevaring efter skoletid frem for at være en pædagogisk tilrettelagt ramme,hvor man lærer de små at tage ansvar for deres frie tid, så er sandsynligheden for at klubben senere bliver valgt fra stor. I klubalderen handler det ikke om pasning, her er det lysten til at være med, der tæller. Det kræver passende aktiviteter, dygtige medarbejdere og at børn og unge i høj grad bliver inddraget og får max mulighed for medbestemmelse. Vi har rammerne, mulighederne og teorierne på plads; vi har endda personer, som er uddannet til at løfte den fritidspædagogiske indsats, der er bare alt for få ansat.

Forældresamarbejde

Samarbejdet med forældrene er som altid afgørende. Men alligevel ser vi at forældrene fratages deres mulighed for at få indflydelse på et tilsvarende niveau som i dagtilbud og skole, da der ikke er bestyrelser i SFO, fritidshjem og klubber. Det er et uheldigt signal at sende, hvis vi gerne ser forældrene melde sig mere på banen.

Normeringerne er også mange steder så dårlige, at også det uformelle forældresamarbejde er presset. Samarbejdet bliver nemt mere komplekst jo ældre børnene er, og især når børnene og de unges deltagelsen er frivillig. Vi mister dem nemt, når der opstår problemer, og så er risikoen for at de ender i de triste statistikker højere. Der skal være voksne nok omkring børn og unge – både forældre og professionelle - som rækker ud og hjælper dem tilbage i fællesskaberne.

Vi har med vores fritidstilbud de mest fantastiske rammer til løse netop den opgave, derfor skal vi investere her, hvis vi vil trivselsproblemerne til livs.

Indsatser som FOLA arbejder for lige nu:

Mere politisk fokus på fritidsområdet både nationalt og lokalt
Oprettelse af nationalt partnerskab på fritidsområdet (som der er på skoler og i dagtilbud)

Medlemmer: Ungdomsringen, BUPL, FOLA

Maks loft på forældrebetaling i SFO svarende til dagtilbud (25% af udgiften)

Politiske mål på sigt, når vi har et partnerskab

Bedre normering på fritidsområdet
Flere børn og unge skal bruge fritidstilbuddene
Oprettelse af selvstændige forældrebestyrelser i SFOer og i klubber med samme kompetencer som den ligeværdige partner de skal arbejde overfor, og det betyder en ændring af folkeskoleloven.på skoler (Dette vil især høre under de lokale forældreorganisationer)
Vandtætte skodder mellem skolens og SFO/Klubbens budget.