Budgetforliget i Aarhus for 2025 er blevet efterfulgt af en lidt speciel høringsrunde, hvor kun nogle få er blevet spurgt, og hvor vi i ÅFO kun er blevet spurgt om de konkrete besparelser på UngiAarhus (klubber, ungdomsskole mv).
Vi har i vores høringssvar dog tilladt os at forholde os til hele processen op til budgetforliget, fordi vi finder det bekymrende at det fritidspædagogiske område igen og igen bliver italesat som et område man kan spare penge på, frem for at se på den fantastiske og altafgørende indsats som fritidsinstitutionerne leverer her i Aarhus. Du kan læse vores høringssvar her:
Høring af forslag til interne omprioriteringer til omstillingsplan
for Børn og Unge om servicereduktion via tværgående poster i UngiAarhus
Budgetforliget stod i skolernes tegn. Det er nødvendigt med flere penge til folkeskolen, det ved vi! Vi havde dog gerne set et budgetforlig, som samlet set stod i børnene og de unges tegn. Et budgetforlig, hvor man havde taget de vilde problemer på børne- og ungeområdet alvorligt og havde investeret massivt frem for igen at flytte rundt på pengene.
Vi kommer vel heller ikke uden om, at reduktionen på 50 mio. kr. i Børn og Unge kan mærkes? Hvis ikke, så må der være noget helt galt med organisationen. Besparelserne tages hist og pist, og det er for os vanskeligt at gennemskue konsekvenserne. Vi kan dog nemt afvise enhver besparelse på UngiAarhus. Vi vil mene, at her er nok for længst nok!
Om processen
Optakten til dette års budgetforlig har været uansvarlig over for det fritidspædagogiske område – byens SFOer, klubber og andre funktioner forankret i UngiAarhus.
Når det fremhæves i budgetmaterialet, at der ifølge indextal bruges mange penge på fritidsområdet sammenlignet med andre byer, hvilket gør det oplagt som sparemål, skal man huske konteksten. At mange går i klub eller SFO er en succes, som kan tilskrives relativ høj kvalitet i byens fantastiske tilbud, hvilket skyldes medarbejdernes indsatser. Indsatser, som byrådet burde fremhæve, styrke og investere i frem for at spare på. Vi finder det ærgerligt, at vi skulle diskutere indextal og forholde os til umulige sammenligninger af 6-byerne forbrug på fritidsområdet frem for at have en konstruktiv dialog om, hvordan vi styrker ALLE de afgørende institutioner omkring vores børn og unge – ikke kun skolen.
I analysen af skolernes økonomi blev besparelser på SFO og klublukninger fremskrevet som et muligt scenarie. Man skriver, at det er muligt at spare, fordi der her ingen lovfastsatte minimumskrav er. Men hvor er lokalpolitikernes ansvar så i den sammenhæng? Er byrådet ikke forpligtet på egne visioner? Hvorfor lød der ikke et ramaskrig fra byrådspolitikere mod lukning af klubber? Hvorfor lod man børn, unge, forældre og medarbejdere hænge i den enorme usikkerhed helt frem til budgettet blev landet?
Der er gennemført mange besparelser på SFO og UngiAarhus. UngiAarhus er lige blevet kastet op i luften og er knap landet på benene i en helt ny organisering før organisationen igen er i søgelyset for mulige besparelser. Det må som medarbejder være vanskeligt at mærke anerkendelsen fra den politiske ledelses side. Som forælder er det også vanskeligt at mærke, at politikerne for alvor forstår gevinsten af det fritidspædagogiske arbejde med vores børn og unge. Vi savner lydhørhed, ansvarlighed og ordentlighed i den forbindelse.
Vi er klar over, at byrådet er udfordret økonomisk, særligt på grund af stigende behov for specialpædagogiske indsatser – men hvis byrådet ikke ser sig i stand til at løfte opgaven uden at slække på andre væsentlige indsatser, så må man som ansvarligt byråd gå til Christiansborg med krav om flere penge.
Hvis vi skal lykkes med at skabe gode, sunde, rummelige, sjove, hyggelige, tilpas udfordrende børne- og ungefællesskaber, er det nødvendigt med en helhjertet og helhedsorienteret indsats fra alle parter.
Sofie Bak Hansen, Forperson Århus Forældreorganisation