Et godt samarbejde mellem hjem og dagtilbud er afgørende for, at både børn og forældre trives. I løbet af et barns institutionsliv vil der naturligt komme perioder med udsving eller situationer, der kræver skærpet opmærksomhed. Det kan handle om alt fra søvn, motorik og legerelationer til sprog eller generel trivsel.
Når dialogen mellem hjem og institution fungerer, kan både hverdagens små bump og de større bekymringer ofte håndteres i fællesskab – uden FOLAs involvering.
Men når dialogen udfordres, oplever mange forældre, at det er svært at finde hjælp til at få samarbejdet tilbage på sporet. De kan føle sig alene med bekymringen. Her kommer FOLAs rådgivning ind i billedet.
“Det var virkelig dejligt at sparre med nogen, som har kendskab til området, men ikke er tæt på.” (Forælder)
Hvem ringer til rådgivningen?
Vores telefoniske rådgivning er målrettet forældre, der står med en problematik i forhold til deres eget barn – uanset om barnet går i vuggestue, dagpleje, børnehave, SFO eller klub.
Nogle ringer tidligt i et forløb, hvor de første tegn på mistrivsel eller samarbejdsvanskeligheder viser sig. Andre ringer, når situationen har stået på længe, og de føler sig udmattede, frustrerede og usikre på, hvad de næste skridt bør være.
Sådan hjælper vi forældrene i telefonen
Når forældre kontakter os, er vores vigtigste opgave først at lytte og skabe ro omkring situationen.
Vi fungerer som en uvildig part, der kan se samarbejdsvanskelighederne fra flere sider. Vi hjælper både med det relationelle – tone, tilgang og konkrete formuleringer – og med det mere faktuelle, fx regler, rettigheder, PPR og særlige indsatser. Vi taler også om, hvornår personalet kan være begrænset af tavshedspligt, og hvad man som forælder med rimelighed kan forvente at blive informeret om.
“Det var fint at få nogle perspektiver med på, hvorfor personalet prioriterer som de gør. Og det er nok rigtigt, at vi må fortælle dem lidt mere om vores blandede følelser omkring vuggestuen, så de forstår vores udgangspunkt for samarbejdet.” (Forælder)
Målet er altid det samme: at afhjælpe problemerne, inden de udvikler sig til fastlåste konflikter – og at klæde forældre på til en mere tryg og konstruktiv dialog med personalet.
I denne artikel fremhæver vi nogle af de overordnede problematikker der fylder hos forældrene. Vi frembæver også vvordan dagtilbud kan bruge denne viden som en konstruktiv opmærksomhed i forældresamarbejdet.
Det er svært for forældre at sige deres bekymring højt
For næsten alle de forældre, der ringer til os, gælder det, at de ikke har delt omfanget af deres bekymringer, før de kontakter FOLA. Det kan skyldes usikkerhed på, om de “overreagerer”, eller frygt for at det vil skade samarbejdet, hvis de siger noget. Mange er nervøse for:
- Om personalet vil tage deres bekymring som kritik.
- Om dialogen bliver konfliktsøgende i stedet for løsningsorienteret.
- Om deres utilfredshed kan få konsekvenser for deres barn.
Når bekymringer ikke bliver sagt højt, har de en tendens til at vokse. For mange bliver Forældretelefonen derfor det første trygge sted, hvor de kan sætte ord på det, der gør ondt – og blive mødt med både forståelse og faglig indsigt.
“Jeg kan godt se, at det er vigtigt for samarbejdet med institutionen at være ærlig om det, der er svært for mig. Jeg føler mig klædt på til at starte på en frisk. Tak for sparringen.” (Forælder)
Vi har desuden set en stigning i opkald om opstart i vuggestue og børnehave. Faktisk handler knap en tredjedel af vores opkald om opstart. Her er det tydeligt, at mange forældre er særligt optagede af at passe på den nye relation til personalet. De bliver derfor tilbageholdende med at stille spørgsmål eller sige, hvad de ønsker – af frygt for at virke besværlige eller konfliktoptrappende.
Manglende viden om barnet
Mange forældre oplever desværre, at der i en travl hverdag er meget lidt tid til den gode dialog om barnets trivsel, hverdag og udvikling. Det kan efterlade forældrene med spørgsmål og usikkerhed – og bekymringen vokser, når de ikke kan få svar og indblik i barnets daglige trivsel, men må sammenstykke det de ser ved afhenting, det de læser på AULA og det barnet selv fortæller om.
Svært når man ikke er enige som forælder og personale
I et godt samarbejde er forskellige perspektiver på barnet en styrke - man ser naturligt nok forskellige sider af barnet i institutionen og i hjemmet. Men blandt de familier, der ringer til os, har 1/3 oplevelsen af, at deres bekymring eller perspektiv bliver nedtones – særligt når barnet har store reaktioner hjemme, mens personalet oplever trivsel i institutionstiden.
Her savner forældrene, at personalet tager deres oplevelse alvorligt og er nysgerrige på barnets trivsel – også når reaktionerne måske er mest synlige i hjemmet.
Det ses tydeligt i sager, hvor det er svære afleveringer eller tvivl om skoleudsættelse, der fylder. Hvis man ikke er enige om metoden til at komme igennem gråd ved aflevering, eller hvis hjem og dagtilbud vurderer barnets skoleparathed forskelligt, kan spørgsmålet hurtigt blive: Hvem skal have mest ret?
"Som forælder kan man godt stille mange spørgsmålstegn ved sin egen dømmekraft og blive i tvivl om, om man er for pylret en mor. Men jeg tror du har ret i, at man ikke kan ignorere sin mavefornemmelse, men må gå i dialog med institutionen om det der bekymrer en.” (Forælder)
Som dagtilbud forventer man, at forældre går nysgerrigt til værks og tager det alvorligt, hvis barnet har det svært i institutionen – også selvom forældrene ikke ser noget bekymrende derhjemme. Den samme nysgerrighed efterlyser mange forældre den anden vej: når barnet tydeligt ikke trives derhjemme, men “har en fin dag” i institutionen.
Vi hjælper forældrene med at:
- Sætte ord på, hvad de konkret oplever.
Beskrive deres eget ståsted tydeligt.
Holde fast i barnets perspektiv i dialogen.
Når tanken om institutionsskift opstår for hurtigt
22% af de forældre, der ringer ind til os, har overvejet at lade barnet skifte institution som løsning på den udfordring, de står i. Det er et højt tal – og det er også for højt.
Nogle gange kan vi høre, at familien har forsøgt mange tiltag, og at samarbejdet over tid er blevet erstattet af mistillid. Det kan også handle om rammer, der ikke lever op til rimelige forventninger – fx ved stor personaleudskiftning. I de tilfælde kan et institutionsskift være en relevant løsning.
Men andre gange hører vi fra forældre, der har overvejet institutionsskift, fordi barnet i en kortere periode ikke har været i trivsel. Det kan være en indkøring præget af gråd, eller en usikkerhed om barnets plads i børnegruppen. Her har forældrene ofte kun talt overfladisk med personalet og dermed ikke delt hele deres bekymring. De når at tænke, at et institutionsskift er den nemmeste løsning – frem for at tage den nødvendige dialog.
“Jeg var klar til at melde ham ud og skifte institution. Men selvfølgelig skal vi have talt sammen først og se, om det kan blive anderledes. Det var rart at tale med dig og finde frem til, hvad de første skridt kan være.” (Forælder)
Det er en vigtig opmærksomhed i forældresamarbejdet: at mange familier når langt i deres overvejelser, før de føler sig trygge ved at sige tingene højt.
Manglende tryghedspersoner i hverdagen
Et andet tema, der fylder meget i 2025, er personalemangel og hyppige udskiftninger - 1/4 af vores opkald omhandlede forældre der oplever mange nye ansigter eller deres barns tryghedspersoner forsvinder med kort varsel.
Det gør både børn og forældre utrygge. Vi rådgiver om, hvad man med rimelighed kan forvente af dagtilbuddet, og hvordan forældre kan gå i dialog med ledelsen om at skabe mest mulig stabilitet og tryghed for børnene – også når normeringen er presset.
Hvad dagtilbud kan bruge vores viden fra opkaldene til
På tværs af opkaldene ser vi nogle gennemgående pointer, som kan være værdifulde i arbejdet med forældresamarbejde:
- Mange forældre er usikre på, hvad de “må” sige højt, og er bange for at skade relationen til personalet.
- Nyopstartede familier har ofte flere spørgsmål og bekymringer, end de viser i hverdagsdialogen.
- Hvis barnet primært reagerer hjemme, oplever mange forældre, at deres bekymring bagatelliseres. De savner nysgerrighed og fælles undersøgelse.
- Når der opstår konflikt, kan forældre føle sig meget alene og have svært ved at finde vej tilbage til et samarbejde.
- Mange overvejer institutionsskift tidligt – også inden de reelt har fået taget hul på en grundig dialog med dagtilbuddet.
