Flere deltagere til forældremøderne – sådan gør I møderne relevante

I mange dagtilbud oplever man, at fremmødet til forældremøder bliver mindre – og at det ofte er de samme få, der dukker op hver gang. Det er ikke bare ærgerligt, det er et problem.

Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bliver der i dag holdt færre forældremøder i daginstitutionerne end for knap 10 år siden, og samtidig er der kommet flere forældre, som oplever møderne som mindre relevante at deltage i.

Når møderne opleves som irrelevante, er det ikke så mærkeligt, at stolene står tomme.

Hvorfor betyder det noget?

Forældremøder er meget mere end praktisk information og krydser på en deltagerliste. De er:

• et forum, hvor institutionen og hele forældregruppen kan være i dialog samtidig

• et sted, hvor man kan udveksle viden, bekymringer og idéer på tværs

• ofte dér, hvor der vælges nye medlemmer til forældrebestyrelse og -råd

Hvis få forældre møder op, bliver det svært både at få et bredt billede af forældregruppens perspektiver – og at finde nogen, der har mod på at stille op som repræsentanter.

Samtidig viser EVA, at forældre faktisk efterspørger mere dialog om deres barns og børnegruppens trivsel, men oplever, at der ikke altid er tid i hverdagen. eva.dk+1 Det gør forældremøderne endnu vigtigere som et sted, hvor man kan få netop den dialog, der ellers kan være svær at finde plads til mellem madpakker og flyverdragter.

Spørgsmålet er derfor: Hvordan gør vi forældremøderne relevante – set fra forældrenes stol?

1. Tag udgangspunkt i, hvad forældrene gerne vil mødes om

Et godt forældremøde tager udgangspunkt i, hvad forældrene oplever som meningsfuldt – ikke kun i, hvad huset gerne vil orientere om.

Overvej fx:

• Er det vigtigste for forældrene at få indsigt i stuens hverdag – aktiviteter, struktur, børnefællesskaber?

• Er der behov for sparring på tværs af forældregruppen – fx om putterutiner, afleveringer, konflikter mellem børn eller skærmtid?

• Er der ønske om mere indsigt i de pædagogiske rammer – læreplan, pædagogiske metoder, arbejdet med trivsel og fællesskaber?

I kan fx spørge forældrene på forhånd via AULA eller en simpel seddel:
“Hvad ville gøre det relevant for dig at komme til forældremøde?”

Når forældrene kan se deres egne ønsker afspejlet i programmet, stiger chancen for, at de prioriterer at møde op.

2. Er mødet en envejstale – eller er der plads til dialog?

Mange forældremøder ender som lange orienteringer fra leder og personale, hvor forældrene mest lytter og måske kan stille spørgsmål til sidst. Det kan være effektivt til at “få sagt det hele” – men det kan også få mødet til at føles mindre relevant for forældrene, der sjældent får sat deres egne erfaringer og perspektiver i spil.

Prøv at kigge på formen:

• Sidder forældrene i stolerækker med en leder eller pædagog “på scenen”?

• Eller er der små borde eller grupper, hvor man kan vende spørgsmål og oplevelser sammen?

• Er der planlagt tid til dialog, eller håber I, at den opstår af sig selv?

Små greb kan gøre en stor forskel:

• Start med en kort fælles orientering – og brug resten af tiden på spørgsmål, dialog og små øvelser ved bordene.

• Lad forældre tale sammen to og to eller i små grupper, inden noget vendes i plenum.

• Brug simple spørgsmål på plancher eller slides som afsæt for samtale – fx: “Hvornår oplever I, at jeres barn trives bedst i hverdagen?”

Jo mere forældrene kan bidrage med deres egne perspektiver, jo mere relevant opleves mødet.

3. Brug samtalesaloner og små grupper – fx om AULA og kommunikation

Hvis I vil udvikle gode fælles aftaler – fx omkring kommunikation og AULA – er det sjældent nok med et opslag eller en hurtig orientering. Her kan samtalesaloner eller strukturerede smågruppesamtaler være et stærkt redskab.

Et eksempel:

1. Del forældrene op i blandede grupper (fx på tværs af stuer).

2. Sæt forældre og personale sammen i grupperne.

3. Lad forældrerepræsentanter være ordstyrere eller referenter, der hjælper dialogen på vej.

4. Giv grupperne konkrete spørgsmål, fx:

   • “Hvad er vigtigst for jer at få at vide via AULA?”

   • “Hvornår bliver der for meget information?”

   • “Hvornår vil I helst have, at personalet ringer/skriver direkte?”

5. Saml pointerne i plenum og aftal, hvad der skal skrives ned som fælles retningslinjer.

På den måde bliver forældremødet et sted, hvor I sammen udvikler løsninger – ikke bare modtager beskeder ovenfra.

4. Gør forældrerepræsentanterne til medværter – ikke bare slutnummeret

I mange dagtilbud får forældrerepræsentanterne lige “5 minutter til sidst” til kort at fortælle om bestyrelsens arbejde og evt. rekruttere nye medlemmer. På det tidspunkt er energien ofte lav, og nogle forældre er allerede på vej ud ad døren.

Prøv i stedet at:

• Planlægge forældremødet i fællesskab mellem ledelse, personale og forældrerepræsentanter.

• Lade forældrerepræsentanterne byde velkommen sammen med lederen.

• Give dem en tydelig rolle i programmet, fx som ordstyrere i samtalesaloner eller som dem, der samler op på forældrenes pointer.

Når repræsentanterne er synlige og aktive gennem hele mødet, bliver det også mere naturligt at stille op – eller tage fat i dem senere, hvis man har noget på hjerte.

5. Tænk praktiske barrierer: Hvad gør det svært at deltage?

Nogle forældre har lyst – men ikke overskud. Praktiske ting kan være en reel barriere:

• Den enlige forælder, der ikke har nogen til at passe børnene.

• Forældre, der arbejder skæve tider.

• Nye forældre, der er usikre på form og forventninger.

Overvej derfor:

• Kan der være børnepasning i et andet lokale under mødet?
  – fx to personaler eller en kendt vikar, der leger med børnene.

• Kan mødet ligge på et tidspunkt, hvor flest kan deltage – og kan tidspunktet meldes ud i rigtig god tid?

• Kan I sende kort referat eller hovedpointer ud bagefter – så også dem, der ikke kunne deltage, føler sig inddraget (og måske får mere mod på at komme næste gang)?

Små praktiske justeringer kan gøre en stor forskel for, hvem der oplever, at det overhovedet er realistisk at deltage.

6. Fra orientering til fælles udvikling

Hvis forældremøder skal opleves som relevante, skal de give noget, man ikke kan få i en AULA-besked.

Tænk derfor forældremødet som:

• Et sted for fælles læring – hvor forældre får indblik i pædagogisk arbejde og kan stille spørgsmål.

• Et sted for gensidig feedback – hvor institutionen får konkret viden om, hvordan hverdagen opleves hjemmefra.

• Et sted for fælles udvikling – hvor idéer til nye tiltag, traditioner eller løsninger opstår i fællesskab.

Når forældrene går hjem med følelsen af: “Det var faktisk vigtigt, at jeg var der – og jeg blev hørt”, stiger sandsynligheden markant for, at de kommer igen næste gang.

7. Skab et socialt trækplaster

For nogle forældregrupper er det lettere at prioritere et forældremøde, hvis det også rummer noget socialt og hyggeligt – ikke kun “endnu et møde”.

Overvej om I kan:

• Spise noget simpelt sammen først – fx suppe, pasta eller fælles tapas, hvor alle tager lidt med

• Invitere til “forældremøde og fællesspisning” frem for bare “forældremøde”

• Lade børnene være med til den første, uformelle del og så gå ud med personale til leg, mens de voksne mødes

Det sociale lag gør det nemmere at falde i snak på kryds og tværs, styrker relationerne i forældregruppen – og kan være lige præcis det, der får flere til at tænke: “Det vil jeg gerne være med til.”