Vi afleverer vores børn i tillid – og det vil vi kunne fortsætte med

I FOLA repræsenterer vi forældre, der hver dag afleverer deres børn i skole og fritidstilbud med en grundlæggende forventning: at vores børn mødes med omsorg, respekt og høj pædagogisk kvalitet – og at de kun udsættes for fysisk magtanvendelse i de absolut mest alvorlige og uafvendelige situationer. Derfor kan vi ikke støtte den forslåede udvidelse af skolens og fritidstilbuddet personales beføjelser til magtanvendelser.

Vi anerkender behovet for klarere regler om fysisk indgriben. Klare og gennemsigtige regler kan styrke retssikkerheden for både børn og ansatte og skabe større tryghed for forældre.  Vi forstår, at baggrunden for lovudkastet er et ønske om at give personalet en bedre retssikkerhed. Den intention støtter vi. Lovforslaget kan også indfri den intention ved at holde sig til de præciseringer af omsorgsansvar, fysisk guidning og nødværge, som lovudkastet indeholder, og udelade udvidelsen af beføjelser til magtanvendelse.

Det er samtidig vigtigt at holde proportionerne: Når vi ser på tilgængelige sager, kan der kun identificeres ganske få voldgifts- og retssager på området. Det tyder på, at vi ikke står over for et massivt retligt problem, men primært over for en oplevet usikkerhed hos personale og kommuner om rammerne. Der kan derfor være behov for tydeligere regler og bedre vejledning – men set fra et elev- og forældreperspektiv er det fremlagte lovudkast i sin nuværende form først og fremmest en reel udvidelse af adgangen til at bruge fysisk magt, uden at den forebyggende dimension styrkes tilsvarende.

Børn er forældres og skolens fælles omsorgsansvar – derfor skal forældre involveres

Det er en styrke, at lovudkastet præciserer, at skolens personale i skoletiden overtager omsorgsansvaret fra forældremyndighedens indehaver, og at dette ansvar omfatter både barnets fysiske og psykiske behov og barnets mulighed for at indgå i fællesskaber og modtage læring.

Fra et forældreperspektiv er det afgørende, at dette omsorgsansvar forstås som andet og mere end retten til at “tage fat i” barnet. Omsorgsansvar betyder først og fremmest, at skolen skal arbejde systematisk med trivsel, forebyggelse, inklusion og trygge relationer, så flere børn vil opleve at trives i fællesskabet.

Hvis der alligevel sker en fysisk magtanvendelse eller guidning bør barnet og forældrene blive lyttet til og inddraget i efterbehandlingen. Efter FOLAs opfattelse bør det kunne dokumenteres, at dialog, pædagogiske tiltag og mindre indgribende muligheder faktisk er forsøgt, hvis der ender med at ske en magtanvendelse. Det bør ikke være op til én parts subjektive vurdering, om “dialog og pædagogik er prøvet”.

Fra et forældreperspektiv er det helt uacceptabelt, hvis orienteringen efter en magtanvendelse reduceres til en kortfattet besked om, at ”der er sket en hændelse”. Forældre skal have reel indsigt i, hvad der skete, hvordan barnet oplevede situationen, og hvordan skolen efterfølgende vil arbejde med at forebygge lignende episoder. Inddragelse af forældrene er ikke blot et formelt krav – det er en forudsætning for, at barnet kan føle sig trygt, forstået og støttet efter en oplevelse, der kan være overvældende og potentielt traumatiserende. Skolen og forældrene har et fælles ansvar for barnets trivsel, og dette samarbejde skal styrkes – ikke svækkes – når der opstår situationer, hvor barnet har været udsat for fysisk indgriben.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at de store forskelle i, hvordan kommuner og skoler håndterer og registrerer fysisk indgriben, skaber utryghed – ikke bare for ansatte, men også for forældre, der oplever stor vilkårlighed på tværs af landet. Vi møder alt for ofte forældre, der beretter om episoder, som tydeligt har karakter af magtanvendelse, men som ikke er blevet registreret eller indberettet nogen steder.

FOLA anbefaler derfor, at:

• At barnets oplevelse altid inddrages, og at forældre modtager en grundig, gennemsigtig orientering om hændelsen samt om, hvordan skolen vil forebygge fremtidige episoder. Dette skal være et fast led i samarbejdet mellem skole og hjem.

• At der indføres klare, ensrettede regler og procedurer på tværs af kommuner for, hvordan fysisk indgriben håndteres og registreres.

Fysisk guidning og gråzoner

Lovudkastet lægger op til en vigtig præcisering af, at der ikke er forbud mod, at personalet rører ved eleverne for at trøste, støtte eller skærme – og at denne form for fysisk guidning ikke i sig selv er magtanvendelse. Det er væsentligt, fordi mange forældre ønsker en skole, hvor voksne også kan tilbyde fysisk nærhed på en tryg og omsorgsfuld måde.

Samtidig ser vi med stor bekymring på risikoen for en ny gråzone, hvis definitionen af “fysisk guidning” bliver for bred.
Efter FOLAs opfattelse bør følgende derfor præciseres tydeligt i bemærkningerne til § X2:

• Fastholdelse – uanset hvor kortvarig – er fysisk magtanvendelse og skal reguleres efter reglerne om afværgehjælp og magtanvendelse, ikke som fysisk guidning.
• Fysisk guidning skal ophøre straks, hvis eleven gør modstand eller på anden måde giver udtryk for ubehag.

Hvis man alligevel fastholder, at “kortvarig fastholdelse” kan indgå i begrebet fysisk guidning, bør der efter vores opfattelse gælde samme krav til registrering og indberetning som ved magtanvendelse, netop for at undgå en uigennemsigtig gråzone, hvor fysisk magt anvendes uden sporbarhed og uden barnets retsstilling er tilstrækkeligt beskyttet.

Fysisk magtanvendelse som absolut undtagelse – barnets rettigheder i centrum

FOLA støtter, at der skabes klar hjemmel til undtagelsesvis fysisk magtanvendelse for at beskytte barnet selv eller andre mod konkret fare (§ X5, nr. 1) og i særligt alvorlige tilfælde af chikanerende eller krænkende adfærd (§ X5, nr. 2), når alle andre pædagogiske muligheder er udtømt.

Det er i overensstemmelse med både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Børnekonvention, hvor udgangspunktet er, at tvang mod børn kun kan accepteres, når den er strengt nødvendig, proportional og sidste udvej – og når barnets bedste er et grundlæggende hensyn.

Vi ser derfor meget positivt på, at lovudkastet fastslår, at:

• Afværgehjælp og magtanvendelse kun må ske undtagelsesvist og aldrig må erstatte omsorg og pædagogisk indsats (§ X3, stk. 1).
• Indgreb skal være så skånsomme og kortvarige som muligt (§ X3, stk. 4).

Fra et forældre- og børnerettighedsperspektiv bør det samtidig præciseres yderligere i vejledningen, at fysisk magt aldrig må bruges som sanktion eller “opdragelse”, men alene for at afværge konkret fare eller meget alvorlige krænkelser. En elev, der f.eks. larmer til morgensang, må efter vores opfattelse ikke kunne trækkes hen over gulvet af en voksen med henvisning til reglerne om magtanvendelse.

Hvis en elev bliver udsat for fysisk magtanvendelse eller “guidning”, som i praksis opleves som magt, skal barnet efterfølgende have reel mulighed for at fortælle, hvordan indgrebet blev oplevet, forældrene skal inddrages og barnets perspektiv skal indgå i skolens læring og justering af praksis.

Forebyggelse, opfølgning og læring – før en udvidelse af magtanvendelse

Det danske lovudkast lægger sig på centrale punkter tæt op ad den norske regulering af fysisk indgriben i skolen, herunder adgangen til at bruge fysisk indgriben ved psykiske krænkelser og ved væsentlige forstyrrelser af undervisningen.

Det danske lovforslag lægger i bemærkningerne vægt på forebyggelse, men i modsætning til Norge er dette ikke formuleret som en klar pligt i selve lovteksten. Det er problematisk. Den norske opplæringslov indeholder en eksplicit og systematisk forpligtelse til at forebygge situationer, hvor fysisk indgriben kan blive nødvendig, og til at styrke det forebyggende arbejde, når episoder gentager sig. Netop denne forebyggelsespligt er af norske børnerettighedsaktører fremhævet som en afgørende forudsætning for at kunne regulere fysisk magt på en børneretligt forsvarlig måde.

Samtidig har centrale norske aktører – herunder Barneombudet og UNICEF Norge – kritiseret udvidelsen af adgangen til fysisk indgriben og efterlyst skarpere grænser, mere viden og stærkere forebyggende rammer. FN’s Børnekomité har ligeledes udtrykt bekymring over den norske linje. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at den model, der møder så tydelig kritik, faktisk hviler på en mere gennemgribende forebyggelsespligt og et stærkere fokus på dokumentation og læring, end det danske udkast lægger op til.

FOLA anbefaler derfor, at Danmark ikke blot kopierer den norske udvidelse af adgangen til fysisk indgriben, men lærer af kritikken og går en anden vej:

• Indfør en klar, lovfæstet pligt til, at skoler og fritidstilbud systematisk arbejder med at minimere behovet for fysisk indgriben – efter norsk forbillede.
• Styrk opfølgningen efter magtanvendelser, så det ikke blot handler om at dokumentere hændelsen, men også om at analysere årsager, høre barnet, inddrage forældrene og justere praksis for at forebygge gentagelser.
• Begræns anvendelsesområdet for fysisk magt til situationer med konkret fare eller særligt alvorlige krænkelser – og åbn ikke for magtanvendelse alene med henvisning til “væsentlige forstyrrelser af undervisningen”.

Afsluttende bemærkninger og anbefalinger

Som forældreorganisation bakker vi op om lovforslagets overordnede mål om:

• At tydeliggøre skolens og fritidstilbuddenes omsorgsansvar.
• At skabe klare og gennemsigtige regler for undtagelsesvis fysisk indgriben.
• At sikre registrering og indberetning, som kan styrke børns og ansattes retssikkerhed.

Men vi mener samtidig, at lovforslaget – hvis det vedtages i sin nuværende form – risikerer at tippe balancen fra pædagogik til magt og at svække børns og forældres rettigheder, særligt gennem § X5, nr.2 og 3.

FOLA anbefaler derfor, at Folketinget:

1. Udelader § X5, nr. 2 og 3 så lovforslaget ikke ændrer på, men blot præciserer og tydeliggør gældende ret, herunder nødret og nødværge.

2. Indfører en tydelig, lovfæstet forebyggelsespligt for skoler og fritidstilbud, der forpligter til systematisk arbejde for at minimere behovet for fysisk indgriben.

3. Præciserer reglerne om fysisk guidning, så fastholdelse ikke kan henregnes under guidning – eller alternativt sikrer, at enhver fysisk guidning med fastholdelse registreres og indberettes på linje med magtanvendelse.

4. Skærper reglerne om registrering og indberetning, så de omfatter krav om partshøring af eleven, begrundelse for magtanvendelsen, tydelig klagevejledning, klare tilsynsregler og en fast frist for orientering af forældre og myndigheder.

5. Indarbejder et tydeligt perspektiv på børn med særlige behov og inklusionsopgaven, så disse børn ikke bliver dem, der i praksis oftest mødes med fysisk magt og eksklusion.

Børn har ret til at blive beskyttet – både mod vold og overgreb fra andre elever og mod unødvendig fysisk magtanvendelse fra de voksne, der skal drage omsorg for dem. Som forældre ønsker vi en skole, hvor tryghed, relationer, inklusion og pædagogik er de bærende svar på uro og konflikter – og hvor fysisk indgriben er den helt særlige, sjældne undtagelse.

Venlig hilsen
Signe Nielsen,
Formand for FOLA - Forældrenes Landsorganisation

Pressekontakt:
Signe Nielsen, 4012 9809